Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale kunne i dag præsentere en ny vækst- og erhvervspakke, der blandt indfører en aktiesparekonto og fjerner eller sænker en lang række afgifter blandt andet på te og nødder.
I alt afsættes der 700 millioner kroner næste år, mens beløbet stiger løbende til ca. 2,2 milliarder kroner i 2025.
- Det er en god og flot finansieret aftale, sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) ved fremlæggelsen.
Der var på forhånd tale om, at regeringen var klar til at finde penge til erhvervspakken ved at nedsætte dagpengene til nyuddannede, men det kom altså ikke til at ske. Men hvor kommer pengene så fra?
Her er hovedpunkterne:
DSB
En stor del af pengene hentes fra "effektiviseringer" hos DSB. Det drejer sig om 400 mio. kr. om året fra 2021. Der trappes langsomt op, så der hentes 200 mio. kr. i 2018, 300 mio. kr i 2019, 300 mio. kr. i 2020.
- Det er en forudsætning for nedsættelsen, at DSB’s trafik opretholdes i overensstemmelse med den gældende kontrakt, hedder det i aftaleteksten, men DSB får med en tillægskontrakt større mulighed for at tjene penge på "ejendomsudvikling" og mere "kommercielt attraktive billetprodukter".
Aktiveringsindsatsen i kommunerne
Aftalen beskærer de penge, som kommunerne får tilbage, når de bruger penge på at aktivere ledige. Samtidigt forenkles refusionssystemet. Her henter regeringen 870 mio. kr. om året fra 2019.
Renter ved opkrævning af personskat
Regeringen justerer rentesatserne i forbindelse med opkrævning af personskat. Hvis man har indbetalt for meget skat, vil man fremover få mindre i rente, og staten vil også afkræve højere renter af de borgere, der skylder i skat. Justeringen vil give statskassen 100 mio. kr. om året i 2018 og omkring 200 mio. kroner om året fra 2019 og frem.
Offentlige erhvervsfremstød
De offentlige tilskudsordninger til erhvervsfremstød beskæres med 150 millioner kr. om året fra 2019.
Puljen til succession til erhvervsdrivende fonde
I finansloven for 2016 blev der afsat 360 millioner kroner årligt til at gøre det mere attraktivt at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Men aftalen har vist sig ikke at være attraktiv nok, og mens en arbejdsgruppe ser på nye muligheder for ordningen, har aftalepartierne besluttet at bruge 60 millioner kroner årligt af disse midler i 2018 til erhvervspakken.
Grøn pulje
Med afskaffelsen af PSO-afgiften afsatte man en grøn klimapulje på i alt 375 millioner kroner. Aftaleparterne er enige om at bruge 70 millioner kroner i 2019 og omkring 180 millioner kroner i 2020 til vækstpakken.
Råderummet
Resten af finanseringen til pakken hentes fra det såkaldte råderum - altså den vækst i det offentlige forbrug, der er plads til i budgettet. Her hentes mellem 200 til 500 mio. kr. om året.
Kilder: Erhvervsministeriet, Ritzau