Boligejer Kim Paulsen fik i september 2014 et brev fra sit realkreditinstitut, BRFkredit, som varslede, at han skulle betale mere for sit boliglån.
Det blev starten på en længerevarende sag, som afsluttes med dom i Østre Landsret onsdag.
- Jeg måtte selv måtte regne mig frem til, at stigningen var på 6000-7000 kroner om året. Jeg bad om en forklaring på, hvorfor jeg skulle betale mere. Men det kunne jeg ikke få, siger Kim Paulsen, som selv har arbejdet i finanssektoren.
Kim Paulsen fik siden fri proces til at lade domstolene afgøre, om stigningen i bidragssatserne var rimelige i forhold til den 30-årige aftale, han havde med BRFkredit.
- Jeg mener, at de har brudt en aftale. Min bidragssats steg samlet fra cirka 0,5 til 1,25 procent af hovedstolen (lånets oprindelige størrelse, red.). Jeg håber at få rullet stigningen tilbage og få tilbagebetalt mine penge, siger han.
Store konsekvenser for realkreditinstitutter
I dag klokken 10 afsiges der dom i sagen, som er af så principiel karakter, at den sprang byretten over og havnede direkte i Østre Landsret.
Samtidig afsiges dom i to lignende sager om stigninger i bidragssatser, hvor boligejere har lagt sag an mod Totalkredit, der er ejet af Nykredit.
Hvis boligejerne får medhold, kan det få store konsekvenser for realkreditinstitutterne, som de senere år har hævet bidragssatserne for kunderne markant. Stigningerne har tidligere afstedkommet kritik fra politikere og konkurrencemyndigheder.
Ifølge advokat Christian Dahlager, der fører alle tre sager for boligejerne, er sagernes kerne, om der juridisk kan sættes en grænse for, hvor meget realkreditinstitutterne må hæve priserne.
Han mener, at realkreditsektoren har en så væsentlig rolle i samfundsøkonomien, at der følger et særligt ansvar med.
Selskaber vil ikke udtale sig
Desuden er der begrænset konkurrence på markedet for realkredit, ligesom mange boligejere er stavnsbundet til deres realkreditselskab, lyder det fra advokaten.
For eksempel hvis deres boliglån overstiger 80 procent af boligens værdi, hvad der på et tidspunkt var gældende for Kim Paulsen.
Desuden skal retten tage stilling til, om det står tydeligt nok i de aftaler, boligejerne har med selskaberne, at bidragssatserne kan hæves.
BRFkredit oplyser, at selskabet ikke udtaler sig om sagen, før dommen er afsagt. Samme melding lyder fra Nykredit.
Selskaberne har i løbet af sagen argumenteret for, at stigninger i bidragssatser er nødvendige for at afdække risiko ved lånene eller for at kunne polstre sig med tilstrækkelig kapital.
Hvad er bidragssatser?
- •
Et gebyr, som realkreditinstitutter tager for at forvalte boliglån.
- •
De går til at betale for administration af lånet og til at dække ind for den risiko, der er ved at låne penge ud, hvis skyldneren nu ikke kan betale tilbage.
- •
Hvor meget, man skal betale, afhænger blandt andet af lånetype, hvor stort lånet er, og om der betales afdrag på lånet.
- •
Konkurrencerådet har slået fast, at bidragssatserne er steget betydeligt siden 2009.
- •
Stigningerne kan ikke tilskrives stigende omkostninger for realkreditinstitutterne, lød det i konklusionen.
- •
Realkreditbranchen afviste Konkurrencerådets konklusioner som baseret på "simple modeller og antagelser".
Kilder: Totalkredit, Mybanker, Realkreditrådet
/ritzau/