De ligner hinanden – et Dankort og Master Card. To stykker plastik og en chip. Men der er meget stor forskel på, hvad det koster samfundet, når du bruger de to kort.
Når det er Dankortet, du svinger, koster det 2,40 kr. pr. gang, men trækker du et internationalt kreditkort som et Master Card en tur i betalingsslæden, så koster det fem gange så meget - nemlig 13,70 kr.
Det fremgår af en helt ny analyse fra Betalingsrådet under Nationalbanken. Rådet har set på, hvad det egentlig koster samfundet, når vi betaler i butikker og på nettet med fx Dankort, kreditkort og kontanter.
Analysen viser, at også kontanter - mønter og sedler - er langt billigere at bruge end de internationale kreditkort, når det handler om de såkaldte samfundsmæssige omkostninger. 4,50 kr. er samfundets pris, hver gang du køber ind med rigtige pengesedler.
De samfundsmæssige omkostninger i analysen fra Betalingsrådet dækker det samlede forbrug af ressourcer hos alle de parter, der er indblandet i en betaling. Det er fx butik, forbruger, bank og betalingskortudsteder. Regnestykket omfatter altså både fx forbrug af tid og IT-udgifter til at udføre en betaling og bankernes omkostninger til kreditvurdering af nye kort-indehavere.
Dyre kreditkort
Analysen får Forbrugerrådet Tænk op af stolen. Det er især prisen på at bruge et internationalt kreditkort, der får advarselslamperne til at blinke.
- Det, der først og fremmest springer i øjnene, er, at det er langt dyrere at betale med et internationalt kreditkort, som fx Master Card, end med et Dankort, siger vicedirektør Vagn Jelsøe.
Alligevel er det ifølge ham den løsning, bankerne i øjeblikket markedsfører mest. Han mener, at bankerne dermed prøver at skubbe kunderne væk fra det billige Dankort og over på de dyrere internationale kort, fordi der er flere penge at tjene.
- Det er efterhånden nærmest praksis, at hvis man får en almindelig basiskonto i en bank, så følger der et Master Card med – mod en årlig betaling. Det betyder jo, at vi ser en helt forkert udvikling, og den kunne man godt gøre noget ved, siger han.
For at stoppe udviklingen foreslår han, at loftet for, hvor meget bankerne må tage i gebyrer for internationale kreditkortbetalinger sænkes.
- Det loft man fra EU's side har lagt for bankgebyrer ligger langt højere end det, Dankortet koster, og det er jo fordi staten styrer priserne på Dankort, siger Vagn Jelsøe.
Finans Danmark: Det er kunders behov
Hos bankernes interesseorganisation Finans Danmark har digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen svært ved at genkende det billede, Forbrugerrådet Tænk tegner af, at bankerne skubber kunderne væk fra Dankort over mod kreditkort.
- Vi har i den grad forsynet danskerne med Dankort, men danskerne efterspørger også flere betalingsmidler, de efterspørger måske et internationalt betalingskort ved siden af deres Dankort, og det leverer bankerne også, siger han.
Selv om der er store forskelle på, hvad det koster at bruge Dankort og internationale kreditkort, så er de samlede omkostninger for samfundet, når vi bruger penge, faldet markant ifølge rapporten fra Betalingsrådet. Hvor omkostningerne i 2009 løb op i over 18 mia. kroner, så var de i 2016 faldet til 11 mia. kroner.
En vigtig forklaring er, at antallet af betalinger med Dankort er steget markant. Nye teknologiske løsninger har gjort det både hurtigere og billigere at betale som forbruger.
Og det har bankerne en stor aktie i, mener digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen.
- Bankerne stiller sikre og hurtige elektroniske betalingsløsninger til rådighed for kunderne og udvikler til stadighed nye og innovative produkter. Eksempler er blandt andet MobilePay, kontaktløse betalingskort og senest introduktionen af NemID-nøgleappen. Det er løsninger, der har gjort livet lettere for danskerne, og som vil betyde, at de samfundsmæssige omkostninger vil fortsætte med at falde, siger han.