Skolernes sommerferie er skudt i gang, og det betyder, at hundredetusinder af danskere den kommende tid vil stå i kø i landets lufthavne for at drage mod fjerne himmelstrøg.
Ferie er for mange lig med restaurantbesøg, entrébilletter og tilkøbte oplevelser, der ikke minder om dem i hverdagen. Og det koster.
Ifølge Nordea bruger en husstand i snit knap 15.000 kr. på sommerferien.
Der er dog også udgifter i forbindelse med ferierne, som er unødvendige at løbe ind i.
Her er brugen af dankort en vigtig faktor. Der kan nemlig være flere tusinde kroner at spare, hvis man tænker sig om.
Troels Holmberg, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, har udpeget to særlige problemer, man skal være opmærksom på, hvis man ikke vil af med for mange penge, når man bruger betalingskort i udlandet.
Og selv om det ofte handler om små beløb ad gangen, bliver mange bække små som bekendt til én stor å.
Betal altid i lokal valuta
Det første problem handler om, hvad man skal trykke på betalingsmaskinen, når den giver to muligheder for betaling.
- Det bliver mere og mere almindeligt – både i butikker og hæveautomater – at tilbyde forbrugeren, at man kan betale i danske kroner i udlandet. Det skal man altid vælge fra. Det er en gebyrfælde.
- Hvis du betaler med kroner i udlandet, så bliver det omvekslet til den kurs, butikken selv har fastsat. Det er stort set altid en meget dårligere løsning, siger Troels Holmberg.
Han fortæller, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor stor en overpris butikkerne må tage for betaling med danske kroner.
- Det hænger kun sammen, fordi det er svært for os at gennemskue, hvilken knap der er smartest at trykke på.
Brug dankortet - når du kan
Det andet problem er valget mellem de forskellige typer af betalingskort, man kan vælge at bruge i restauranten i Sydspanien eller i tøjforretningen i Milano.
Her er Troels Holmbergs råd også klart: Brug dankortet frem for forskellige kreditkort.
- Som tommelfingerregel er Visa/Dankortet en rigtig god løsning for de fleste. Det er billigt i drift, og der er lave hævegebyrer, hvorimod de traditionelle bankers kreditkort er den dyreste løsning. Der er både veksel- og hævegebyrer højere, siger han.
Det gælder ifølge seniorøkonomen både, når man betaler med kortet eller hæver penge i en hæveautomat i udlandet.
- Det er jo fortællingen om mange bække små. Men hvis du som familie rejser et par gange om året, så kan det godt komme til at koste dig et par tusinde kroner ekstra at hive det forkerte kort op af pungen.