Efter et års historier om hvidvask af milliarder og store uregelmæssigheder i Danske Banks estiske filial fortæller bestyrelsesformand i banken Ole Andersen, at ledelsen ikke reagerede hurtigt nok.
Det sker i et interview med Ritzau Finans.
- Vi må desværre konstatere, at vi historisk har været for dårlige til at forhindre hvidvask i vores filial i Estland.
- Der er ingen tvivl om, at vi var for længe om at opdage, hvad der foregik, og komme til en erkendelse omkring omfanget af, hvad der er foregået.
- Det beklager vi selvfølgeligt dybt, siger Ole Andersen til Ritzau Finans.
Det sker, efter at det i 2017 kom frem, at Danske Banks estiske filial er blevet brugt til at kanalisere milliarder af kroner fra blandt andet Rusland og Kasakhstan ind i Europa via skuffeselskaber.
Ingen er fritaget for undersøgelsen
Allerede i 2013 blev Danske Banks ledelse af en whistleblower gjort opmærksom på problemer og potentielle lovbrud. Men først langt senere begyndte banken at reagere på informationerne.
Ole Andersen vil dog ikke svare på, hvornår han første gang fik noget at vide om situationen. Hvem, der vidste hvad og hvornår, er en stor intern undersøgelse ved at afdække.
- Jeg vil sige så meget, at der er jo ikke nogen, der er fritaget for undersøgelsen. I den undersøgelse indgår bestyrelsen selvfølgelig også.
- Det sagt, så ligger det ultimative ansvar hos bestyrelsen og i høj grad hos bestyrelsesformanden, siger Ole Andersen.
Om de massive problemer, der efterforskes af flere myndigheder og har skabt overskrifter Europa over, vil få konsekvenser for ledelsen - heriblandt administrerende direktør Thomas Borgen - vil undersøgelserne vise.
- Det er alt for tidligt at udtale sig om. Hvis du spørger mig, om vi (bestyrelsen red.) har tillid til Thomas Borgen, så er svaret ja. Og det gælder for hele direktionen. Ellers sad de der ikke.
- Men jeg vil også sige, at hvis rapporten afdækker ting undervejs, som vi bør agere på, så sidder vi ikke og venter, til den er færdig, siger Ole Andersen.
Han har ikke noget svar på, hvorfor der skulle gå så længe, inden banken satte gang i store, tilbundsgående undersøgelser af, hvad der skete i Estland.
- I bakspejlet var det en fejl. Vi har foretaget os mange ting siden henvendelsen fra en whistleblower, men set i bakspejlet skulle de undersøgelser, vi har sat gang i nu, have været sat i gang tidligere.
- Der gik for lang tid med at opdage, hvad der rent faktisk foregik, og også med at anerkende problemets omfang, siger Ole Andersen.
/ritzau/Finans