Bolig, børn, bil og rejser. Det kan være svært for danske lønmodtagere, der bliver ramt af ledighed, at få økonomien til række.
Derfor har 210.000 danskere tegnet en ekstra lønforsikring, der sikrer dem en højere indtægt end den maksimale dagpengesats på 18.633 kroner før skat. Det viser tal fra Forsikring & Pension.
- Pengene fra a-kassen er for lidt for mange danskere, der har en mellemindkomst eller højere. Og derfor tror vi, at flere vil få lønforsikringer fremover, siger brancheorganisationens vicedirektør Jan V. Hansen.
Omkring to millioner borgere i Danmark er medlem af en af landets 25 a-kasser og har dermed ret til dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Men for et stigende antal lønmodtagere er det altså ikke nok.
Set over den senest opgjorte tiårige periode fra 2006 til 2016 er antallet af lønmodtagere med lønforsikringer steget med knap 150 procent - fra 83.000 til de 210.000.
Højere dækning og fradragsberettiget præmie
Typisk dækker forsikringerne op til 80 procent af den tidligere løn - og dermed skal den forsikrede have haft en månedsløn på over 23.291 kroner om måneden, for at lønforsikringen giver en højere dækning end a-kassen.
Alt efter forsikringen kan der være store forskelle på, hvor længe, der må gå, før forsikringstageren kan bruge sin lønforsikring, hvad den koster om måneden, og hvor meget, den enkelte kan få udbetalt.
For eksempel har 35.000 ud af 40.000 medlemmer af HK Kommunal en tvungen lønforsikring, der koster 41 kroner om måneden oven i a-kassekontingentet på 400 til 500 kroner om måneden.
På grund af en lav ledighed på omkring to procent blandt medlemmerne, der arbejder som eksempelvis sagsbehandlere, lægesekretærer og kontorchefer i kommuner og regioner, vil fagforeningen gerne bære risikoen ved at forsikre alle medlemmer.
Alka administrerer ordningen, hvor det enkelte medlem kan få op til 34.564 kroner om måneden over en periode på seks måneder. Og det giver en ekstra ro til jobsøgningen, fortæller forkvinde Bodil Otto.
- Det her handler i høj grad om, at man har god tid, hvis man mister sit job, til at finde det rigtige. I stedet for, at man går fuldstændig i panik og må sælge hus eller lejlighed, fordi man ikke kan nå at indrette sin økonomi, siger hun.
Forsikringsselskaber dropper krav om a-kasse
Omkring halvdelen af de 210.000 lønforsikrede er omfattet af en ordning via deres fagforening.
Men der er også flere forsikringsselskaber, der har produktet på hylden - uden at stille krav om, at den enkelte skal være medlem af en a-kasse.
Sådan er det hos forsikringsselskaberne Dansk Lønsikring, Topdanmark og Alm. Brand, hvor kundens bruttoløn bestemmer prisen på forsikringen.
Hos Alm. Brand koster en individuel lønforsikring op til 1.040 kroner om måneden, hvis den skal dække højst mulige månedlige beløb på 40.000 kroner - i maksimalt 15 måneder.
Privatdirektør i Alm. Brand Pia Holm Steffensen melder om en pæn interesse for forsikringen på grund af den højere dækning.
Men det er relativt få, der rent faktisk ender med at få udbetalinger fra forsikringen, fordi det via et personligt karriereforløb ofte hurtigt lykkedes at finde ny beskæftigelse til den forsikrede.
– Halvdelen finder undervejs i deres genplaceringsforløb nyt job, inden opsigelsesperioden hos deres tidligere arbejdsgiver er udløbet, siger hun.
For dyrt at forsikre ufaglærte og faglærte
Det er dog ikke inde for alle brancher, at lønmodtagerne kan tegne en lønforsikring til en attraktiv pris.
I Danmarks største fagforbund 3F, hvor medlemmerne arbejder som for eksempel faglærte håndværkere og ufaglærte rengøringsassistenter, har det ikke været muligt at strikke en ordning sammen.
Det fortæller forretningsfører for 3F A-kasse Eva Obdrup.
- Vores medlemmer fungerer på et arbejdsmarked, hvor man kan blive hyret og fyret med meget kort varsel. Inden for byggebranchen kan man for eksempel blive sendt hjem inden for to dage. Og det gør, at mange ikke ville kunne opfylde betingelserne i en lønforsikring, siger Eva Obdrup.
Derfor er det kun 1.450 af de 277.000 medlemmer, eller 0,6 procent, der har en lønforsikring, og dermed kan supplere dagpengene med ekstra penge til husholdningen, hvis de bliver ledige.
For flertallet af 3F's medlemmer er det afgørende, at dagpengesystemets sikkerhedsnet kan gribe dem, siger Eva Obdrup.
- I 3F er vi dybt afhængige af, at vi har et solidt dagpengesystem, der er et solidarisk alternativ til det fuldstændigt privatiserede marked. Og det handler i høj grad også om, at dækningsgraden er ordentlig, så man kan betale sine regninger i de periode, hvor man bliver sendt hjem fra arbejdet.
Dagpengene bliver mindre værd år for år
På Aalborg Universitet forsker adjunkt Stine Rasmussen i a-kasser og arbejdsløshedsforsikringer. Hun forklarer det stigende antal lønforsikrede med, at trygheden i dagpengesystemet ikke længere er nok for mange danskere. Dagpengene bliver nemlig mindre værd år for år.
- Den procentdel af den tidligere løn, som man kan få, hvis man skal have dagpenge, er faldet over tid. Så for rigtig mange grupper på arbejdsmarkedet er kompensationsgraden ikke særlig høj, siger hun.
Årsagen til, at dagpengene bliver mindre værd for lønmodtagerne, skal findes i den politiske aftale om satspuljen. Den betyder, at overførselsindkomster hvert år stiger med 0,3 procent mindre end lønudviklingen.
Pengene fra mindrereguleringen bliver i stedet givet til satspuljen, hvor de bliver fordelt mellem socialt udsatte grupper.
Ifølge beregninger, som De Økonomiske Råd har lavet for DR Nyheder, dækkede den højeste dagpengesats 63 procent af en gennemsnitsløn i industrien i 1980.
I 2018 dækker den 47 procent i forhold til et gennemsnitligt industrijob. Og dermed er dagpengesatsen er faldet med 16 procentpoints i forhold til lønudviklingen over de seneste 38 år.
En typisk dagpengemodtager har i dag under halvdelen af sin tidligere løn til at dække sine udgifter.
Det kan betyde, at den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er let at hyre og fyre arbejdskraften, slår sprækker, siger Stine Rasmussen.
- Når man forringer den økonomiske tryghed i dagpengesystemet, kan det få den konsekvens, at fleksibiliteten på det danske arbejdsmarkedet aftager. Så vil lønmodtagerne i stedet ønske ordninger, der giver en større jobsikkerhed.
Forligspartier åbner døren på klem
På Christiansborg står et stort politisk flertal bortset fra Enhedslisten bag sagspuljeforliget, der fra 2018 til 2021 udmønter i alt 3,2 milliarder kroner til at forbedre vilkårene for udsatte grupper i befolkningen.
Pengene fra blandt andre de danske dagpengemodtagere, pensionister og kontanthjælpsmodtagere går i de kommende år til over 80 forskellige projekter og initiativer inden for eksempelvis social-, sundheds- og integrationsområdet.
Hos Folketingets største parti, Socialdemokratiet, vil beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen ikke afvise, at han vil være med til at se på, om dagpengesatsen er den rigtige - men tidligst om "nogle år", når den seneste reform af dagpengesystemet skal ses efter i sømmene.
- Det er vigtigt for mig, at vi har et dagpengesystem, man kan regne med i morgen også. Et system, hvor man ved, at hvis man bliver fyret, så skal man ikke gå fra hus og hjem. Så når vi skal evaluere den aftale, vi har senest har lavet, skal vi se på det hele, siger han.
Hos Dansk Folkeparti er meldingen helt klar fra beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted. Partiet er med i satspuljeforliget for at få indflydelse på, hvor pengene fra mindrereguleringen af overførselsindkomsterne skal placeres.
Men der burde ikke være tvivl om, hvad partiet synes om satspuljeordningen.
- Vi mener, at det er et misfoster, der udhuler dagpenge, folkepension og andre overførelsesindkomster. De penge burde findes på finansloven i stedet for. Så hvis der er flertal for at droppe satspuljeordningen, så er vi klar, siger han.