Forhandlingerne på det statslige område fortsætter.
I går endte de i hårdknude, og da intet tydede på, at en aftale var nær, sendte Forligsmanden forhandlerne hjem.
En af knasterne i forhandlingerne på det statslige område er lønmodtagernes krav om en betalt spisepause på 29 minutter. De vil have skrevet spisepausen ind i overenskomsten.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl forklarer, at striden bunder i mistillid.
- Når lønmodtagerne bringer sådan et atypisk spørgsmål med ved forhandlingsbordet, er det fordi, de oplever, at arbejdsgivere de senere år har været opsat på at finde besparelser i offentligt ansattes løn og vilkår. Det har fået tilliden mellem partnerne til at smuldre, siger Laust Høgedahl.
Kold luft mellem parterne
Forholdet mellem de statslige arbejdsgivere og de ansatte var koldt, allerede inden forhandlingerne i Forligsinstitutionen gik i gang.
CFU, der forhandler på lønmodtagersiden, har opsagt alt samarbejdet med Moderniseringsstyrelsen på en række områder, fordi de mente, at arbejdsgivernes adfærd gik imod den danske model.
Sidste år fjernede arbejdsgiverne uden forhandling tre kutymefridage, som flere statsligt ansatte havde.
- Jeg tror, man er blevet klog af skade. Lønmodtagerne frygter er, at de vil stå i en lignende situation med den her frokostpause, siger Laust Høgedahl.
Betalt spisepause er kutyme
De ansatte mener, at retten til spisepause har været en overenskomstmæssig ret for lønmodtagere siden 1921. Men det er staten ikke enig i.
Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet udsendte i efteråret udsendte en juridisk vurdering, hvor der stod, at man her så frokostpausen som lokal kutyme, der kan opsiges.
Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, har flere gange afvist, at staten har planer om at tage spisepausen fra de ansatte. Det samme har kommunernes chefforhandler Michael Ziegler.
Da Sophie Løhde i går gik ind til forhandlingsbordet i Forligsinstitutionen, for at nå frem til en aftale på det statslige område, sagde hun igen:
- Jeg ønsker fred og ro om spisepausen. Vi vil ikke tage noget fra nogen, vi vil bare have ro og fred omkring den.
Men det stoler de ansatte ikke på, mener Laust Høgedahl.
Stor økonomisk værdi
De ansatte mener ikke, at de skal betale for kravet. Omvendt nægter arbejdsgiverne at skrive den ind i overenskomsten uden at tage sig betalt for det. Der er nemlig stor økonomisk værdi i de 29 betalte minutter, de statsligt ansatte kæmper for at beholde.
- Når arbejdsgiverne ikke har tænkt sig at fjerne spisepausen på den korte bane, kan det være fordi, de bruger den som en slags penge i banken, de kan hæve i fremtiden. Og så har de jo et problem, hvis den er skrevet ind i overenskomsten. Så kan de ikke røre den, siger Laust Høgedahl.
En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening har vist, at der i 2025 kunne være 46.000 færre offentligt ansatte til at løse de opgaver, som den offentlige sektor varetager i dag, hvis arbejdstiden blev forøget med knap en halv time om dagen.
Løhde: Det bliver en anstrengende dag
Forhandlingerne blev genoptaget i dag klokken 10. Både de kommunale, regionale og statslige forhandlere er indkaldt af Forligsmand Mette Christensen.
Her skal de gøre endnu et forsøg på at finde frem til en aftale for de 750.000 offentligt ansatte. Da Sophie Løhde i dag ankom til Forligsinstitutionen, sagde hun:
- Jeg har mentalt indstillet mig på, at det her bliver en anstrengende dag og måske også nat. Vi skal knokle, hvis det her skal lykkedes.
Forligsmanden har udskudt forhandlingerne to gange og kan ikke udskyde dem mere. Derfor skal der findes en løsning senest 1. maj.
Sker det ikke, lurer en storkonflikt.