Den magtfulde Basel-komité er klar med anbefalingerne til at polstre finansverdenen.
Og som ventet ser anbefalingerne ud til at ramme de danske realkreditinstitutter hårdt.
De danske boligejere har historisk nydt godt af et realkreditsystem, der er kendetegnet ved, at de fleste låntagere betaler, hvad de skylder.
Derfor har institutterne ikke behøvet at sætte de store beløb til side, når de har lånt ud til nyslåede boligejere. Og derfor har de danske boliglån været blandt de billigste i verden.
Men med anbefalingerne fra Basel 4-komiteen tvinges realkreditinstitutterne formentlig til at sætte et stort beløb af på egenkapitalen i såkaldt polstring, når de låner penge ud til en nyslåede boligejere.
- Dagens anbefalinger repræsenterer en milesten, som vil gøre de finansielle rammer mere robuste og forbedre tiltroen til banksystemet, siger direktøren for den europæiske centralbank, ECB, Mario Draghi, som også er formand for Basel-komiteen på et pressemøde i Frankfurt, hvor de nye anbefalinger også kaldet Basel 4-kravene er blevet offentliggjort.
Gulvkrav
En arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet har tidligere vurderet, at et gulvkrav på 72,5 procent kan koste realkreditinstitutterne 78 milliarder kroner i polstring.
Der lægges dog i pressemeddelelsen fra Basel-komiteen op til, at den model, som gulvkravet er en procentdel af, skal ændres. Derfor er det for tidligt at sætte et præcist tal på.
Anbefalingerne løfter det såkaldte gulvkrav drastisk til 72,5 procent, hvilket efter alt at dømme tvinger realkreditinstitutterne til at polstre sig mere, end de gør i dag, fordi man i højere grad skal rette sig efter en såkaldt international standardmetode, som også gælder for mere skrantende økonomier og meget anderledes finansieringssystemer.
- Et gulv på 72,5 procent er fortsat en meget stor mundfuld for danske kreditinstitutter. Det er naturligvis bedre end det frygtede gulv på 80, men det vil stadig medføre en betydelig milliardregning, som kan ramme kunderne og gå udover væksten herhjemme, siger Ulrik Nødgaard, der er direktør i Finans Danmark i et rundsendt citat.
- Hele sektoren fortsætter nu i tæt samarbejde med Folketinget og myndighederne arbejdet for, at velpolstrede danske institutter med sunde, kreditværdige kunder ikke udsættes for unødige fordyrende krav.
I dag er risikovægten for boliglån på omkring 12,5 procent. Dermed skal pengeinstituttet sætte penge af på egenkapitalen svarende til en risiko på 125.000 kroner hver gang, de udlåner en million.
Men standardmetoden kræver en langt højere risikovægtning på 35 procent af lånet. Ved at indføre et gulvkrav på 72,5 procent af standardmetoden, vil risikovægtningen i udgangspunktet næsten blive fordoblet.
Kræver nye beregninger
Med de udmeldte anbefalinger, der rummer et gulvkrav på 72,5 procent, vil Erhvervsministeriets ekspertgruppe nu nærstudere udspillet og give et bud på, hvad det koster i polstring, lyder det fra Finans Danmark.
- Finans Danmark er som Basel-komiteen optaget af at sikre den finansielle stabilitet og øge sammenligneligheden af kapitalniveauer på tværs af lande og institutter. Derfor bør man fortsætte det igangværende internationale arbejde med at forbedre de modeller, som i dag bruges til at opgøre kapitalkravet. Det vil, sammen med det kommende gearingskrav helt kunne overflødiggøre outputgulve, siger Ulrik Nødgaard.
Finans Danmark finder det samtidig paradoksalt, at Basel Komiteen kommer med et forslag som blandt andet rammer de meget velkapitaliserede danske kreditinstitutter hårdt, når komitéens opdrag var, at forslagene ikke må øge det generelle kapitalniveau.
De nye reguleringskrav fra Basel-komiteen skal implementeres fra 2022 og frem til 2027, hvor gulvet skal ramme 72,5 procent.
Stigende bidragssatser
Det sendte chokbølger gennem den danske bankverden, da rygterne om nye, skrappe krav til realkreditinstitutterne begyndte at svirre fra starten af 2016.
Kort efter hævede landets største realkreditinstitut, Nykredit, sine gebyrer kraftigt i datterselskabet Totalkredit og begyndte en proces frem mod en børsnotering. Den rejse blev i sidste måned afbrudt, da et konsortium af danske pensionsselskaber i stedet købte sig ind i Nykredit, så realkreditkæmpen havde fleksibilitet til at imødegå en ny krise - og de ventede Basel 4-krav.
Efter Nykredit hævede bidragssatserne i februar 2016, fulgte Nordeas institut, Nordea Kredit, og Danske Banks institut, Realkredit Danmark, og skruede kraftigt på gebyrskruen. Mens Nordea Kredit også henviste til fremtidige polstringskrav, hævede Realkredit Danmark bidragssatserne med henvisning til tilsynsdiamanten, der er en særlig dansk regulering, som skal forhindre nye finanskriser.
Der har været hårde forhandlinger omkring gulvkravet. USA har forsøgt at presse gulvkravet op, mens især europæiske lande har trukket i den anden retning. De forhandlinger er altså landet på et kompromis på 72,5 procent.
Tre ud af fire realkreditinstitutter er ejet af bankerne
Basel-komiteen
- •
Baselkomitéen hører under ’centralbankernes centralbank’, Bank for International Settlements (BIS), og har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan lande kan arbejde med ensartede retningslinjer i finanssektoren.
- •
Komitéen blev skabt af ti lande i 1974 på baggrund af to store bankkrak, der trak flere lande med i faldet. Siden er komitéen blev udvidet og i alt 27 lande og den europæiske centralbank, ECB, er repræsenteret i komitéen i dag.
- •
Ingen af medlemmerne er dog demokratisk valgte, men består eksempelvis af udpegede nationalbankdirektører. Sverige er medlem af komitéen. Danmark er kun repræsenteret gennem EU, og den danske regering har i flere år været nervøs for, hvordan komitéens nye anbefalinger vil ramme det særlige danske realkreditmarked – og altså i sidste ende den danske boligejer.
- •
For selv om komitéen kun kommer med anbefalinger og ingen juridisk magt har, så bliver anbefalingerne typisk til lovgivning. I EU foregår det gennem EU-kommissionen og senere EU-parlamentet, hvor det skal stemmes igennem.