Aktiemarkedet jubler over topchef Nils Smedegaard Andersens pludselige farvel og sender kursen op med raketfart.
Dermed får Mærsk-chefen et brutalt signal om, at han ikke bliver savnet, når han om en uge forlader chefkontoret på Esplanaden.
Nils Smedegaard Andersen efterlader et Mærsk, som stadig leverer milliarder på bundlinjen og er en veldrevet forretning inden for shipping, logistik og olie. Men han forlader også et Mærsk, som ikke har tjent penge nok – og ikke har givet aktionærerne den værdi, de forlanger.
Faktisk er de mest trofaste Mærsk-aktionærer blevet fattigere af at eje Mærsk-aktier fra december 2007, da Smedegaard begyndte, til i dag. Det anser flere for at være en regulær katastrofe, fordi andre C20-virksomheder i samme periode har givet meget gunstige afkast.
Helt præcist blev Mærsk-aktionærerne 424 kroner fattigere for hver Mærsk-aktie, de ejede fra december 2007 og frem, viser beregninger som Finans.dk fremlagde i april.
Dygtig med skærekniven
Den manglende evne til at give aktionærerne ordentlige afkast falder tilbage på topchef Smedegaard, som havde magten til at ændre på tingene i hele otte år og syv måneder og over 90.000 ansatte til at udføre arbejdet for ham.
Topchef Nils Smedegaard Andersen var dygtig til at skære forretningen til, han sænkede igen og igen omkostningerne, og han leverede de upopulære fyresedler til tusindvis af medarbejdere, da det blev nødvendigt under den globale økonomiske afmatning.
Økonomien er på vej op igen, men et af Mærsk-ledelsens helt store problemer er stadig, at olieforretningen bliver mindre og mindre værd i takt med, at lande og industrier omstiller sig til grøn energi. Her bliver Mærsk glemt og klemt som en af de gamle og traditionelle sorte virksomheder.
Smedegaard ramt af udefrakommende problemer
Helt galt er det gået under de meget voldsomme dyk i olieprisen de seneste to år. Lav oliepris betyder lave indtægter til Mærsks olieforretning.
Og for at gøre ondt værre, så betyder den lave oliepris også, at der er lavere fragtrater - og det smadrer indtjeningen for de mange Mærsk-skibe, som sejler containere på verdenshavene.
Til Smedegaards forsvar skal det med, at han i høj grad blev ramt af udefrakommende problemer. Det gør alle topchefer med jævne mellemrum. Men hvis de vil overleve i direktørstolen i mange år, skal de formå at skabe en ny fremtid for deres virksomhed og gribe de nye muligheder, som verden byder.
På det punkt nåede Smedegaard ikke at levere varen.
Fornyelse og handling søges
Uden det store held har Smedegaard jagtet nye forretningsområder for Mærsk-konglomeratet de seneste måneder, og Mærsk-ledelsen har signaleret, at der er et åbenlyst behov for at investere i nye forretningsområder eller endda splitte konglomeratet op i mindre bidder.
Men fornyelsen er udeblevet, og meget tyder på, at topchefen ikke har kunnet præsentere tilfredsstillende bud på en ny Mærsk-fremtid for ejerfamilien og for bestyrelsen på de interne bestyrelsesmøder.
Handling er påkrævet i Mærsk, der i årtier har brystet sig af rettidig omhu. Derfor oplyser ledelsen i dag, at den inden 1. oktober vil give bud på, hvad fremtidens Mærsk-strategi skal indeholde.
Selv har den nu afgående topchef Nils Smedegaard Andersen ikke ønsket at give interview om sit pludselige farvel. Hans afløser bliver 51 årige Søren Skou – en mand, som Nils Smedegaard Andersen selv har været med til at forfremme og give fremtrædende roller i den traditionsrige virksomhed.