Sandet i timeglasset er ved at rinde ud for en forhandlet løsning i spørgsmålet om de næste tre års løn og arbejdsvilkår for 745.000 offentligt ansatte.
I Forligsinstitutionen i København er forhandlerne for lønmodtagere og arbejdsgivere i stat, kommuner og regioner begyndt at tage nattetimerne i brug for nå til enighed inden deadline på tirsdag.
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet vurderer, at der er størst mulighed for, at forligsmanden i de kommende få dage vil udarbejde et såkaldt mæglingsforslag.
Det vil sige et bud på en aftale, som skal sendes ud i de enkelte fagforeninger til urafstemning blandt medlemmerne, der så skal sige ja eller nej til forslaget.
- Forligsmanden vil formentlig sammenkæde alle mæglingsforslag til ét forslag. Det kan hun formelt selv afgøre. Men i praksis kræver det, at parterne er trygge ved, at der skrives et mæglingsforslag. Det er der tradition for i Danmark. Forligsmanden vil ikke risikere at stå med et forslag, som parterne anbefaler deres medlemmer at stemme nej til, siger han.
Ordet "sammenbrud" udløser storkonflikt
Hvis parterne ikke viser vilje til at nå hinanden, kan forligsmanden til og med på tirsdag beslutte sig for at erklære sammenbrud i forhandlingerne.
Og dermed udbryder der både strejke og lockout samtidig - efter en periode på fem dage efter det tidspunkt, hvor forligsmanden erklærer sammenbrud.
En storkonflikt vil lamme den offentlige sektor - med lukkede daginstitutioner, stillestående tog og nødbemanding på hospitalterne til følge.
- De fem dages nedkølingsperiode skal parterne bruge til at tænke sig godt om. Vil de virkelig have en konflikt eller ej? Og hvis den kommer på baggrund af et sammenbrud i forligsinstitutionen, så træder både strejke og lockout altså i kraft samtidig, siger Laust Høgedahl.
Ender timeglasset med at rinde ud i Forligsinstitutionen - uden en erklæring om sammenbrud eller et mæglingsforslag - når den nuværende 14 dages periode slutter på tirsdag, kan der udbryde strejke fra 22. april og lockout fra 28. april.
Politikerne kan afslutte en storkonflikt
En storkonflikt vil ifølge mange iagttagere højst sandsynlig ende med et regeringsindgreb, fordi en konflikt vil lamme hele det danske samfund.
I så fald fremsætter regeringen et lovforslag, som Folketinget skal stemme om og på den måde tvinge en overenstkomstfornyelse igennem ved lov.
Sker det mod forventning ikke, så vil konflikten slutte, når fagforeningernes strejkekasser er tomme og dermed tvinger lønmodtagernes forhandlere til at bede arbejdersgiverne om en aftale.
Det er dog også en mulighed, at de dramatiske overenskomstforhandlinger ender med en række forskellige scenarier, hvor der bliver indgået forlig mellem nogle af parterne - men ikke på alle tre offentlige områder.
Forligmanden har desuden mulighed for at lave et mæglingsforslag med en sammenkædning, der kun vil gælde for nogle af parterne.
Nyt mæglingsforsøg er omstændigt
Forligsmand Mette Christensen kan også vælge at stikke en finger i jorden og finde ud af, om der er chance for en løsning, hvis hun gør brug af sin anden og sidste mulighed for finde en forhandlet løsning.
I så fald indkalder hun parterne til et nyt mæglingsforsøg på 14 dage, hvor topforhandlerne i så fald igen skal møde ved forhandlingsbordet.
Men et nyt mæglingsforsøg ligger ikke så lige for, som man skulle tro, forklarer Laust Høgedahl:
- Det er stadig den hypotetiske mulighed, at hun udsætter konflikten i 14 dage. Men det kan hun ikke længere gøre på eget initiativ, som hun gjorde det med de første 14 dage. Hun skal have samtykke fra de to andre forligsmænd på det private område. Og det kræver særligt gode argumenter. Der er ingen grund til at trække pinen ud, hvis man ikke kommer nogen vegne.