Da Lars von Trier i går aftes trådte ind i biografsalen i franske Cannes før verdenspremieren på filmen ’The House That Jack Built’, blev han mødt med stående klapsalver.
Men dagen efter lyder der ikke højlydte klapsalver fra de udenlandske anmeldere.
For mange af anmelderne er det blot en voldelig film, som ikke formår at blive til mere end det.
The Guardian kvitterer med to ud af fem stjerner og kalder filmen en kedelig og ulækker seriemorder thriller, som føles meget længere end de to en halv time, filmen varer.
- Den er en prøvelse i grusomhed og kedsommelighed. Den var præcis så ualmindeligt irriterende, som jeg havde frygtet, lyder det.
Anmelderen mener dog, at filmen har en spektakulær finale, som ender med at få dig til at grine på trods af dens grusomheder.
Men alligevel er det en scene, hvor hovedpersonen Jack som barn skærer fødderne af en ælling og efterfølgende ser den drukne, som har sat sig på anmelderens nethinde.
- Dette øjeblik så virkelig absolut forfærdeligt ægte ud. Dyre-døds-splatter-grusomhed.
Halvvejs mellem en god film og et stunt
Ifølge anmelderen hos det amerikanske underholdningsmedie Variety kan man læse de stående klapsalver fra publikum som en tilgivelse for Lars von Triers Hitler kommentar syv år tilbage, hvor han blandet andet sagde, at han forstod Hitler.
Som en form for anerkendelse af, at der er brug for en filminstruktør som Lars von Trier, der tør chokere sit publikum.
Og med ’The House That Jack Built’ formår han at chokere, lyder det fra anmelderen, men det er bare ikke nok.
- Von Trier har i min optik ikke lavet et mesterværk siden ’Breaking the Waves’ i 1996, og 'The House That Jack Built' ødelægger ikke den rekord.
- Den er halvvejs mellem en revolutionær god film og et stunt. Det er designet til at komme under din hud, og det gør den. Men den ville være kommet mere under din hud, hvis den tilbød et menneskeligt modstykke til Jack.
- Føles som alt for meget og slet ikke nok
The Telegraphs anmelder zoomer ind på diskussionen om kunstens rolle og pointerer, at kunstens rolle er større, end vi kan forstå.
Men von Triers film placerer sig ikke som kunst, mener anmelderen og giver ligeledes filmen to ud af fem stjerner.
- Det er to og en halv times selvrefleksiv torturporno med et helt McDonalds lager af chips på dets skulder, og en håndfuld ægte provokerende ideer, der intet sted kommer.
Og selvom anmelderen mener, at der er masser af fint arbejde i filmen, slutter anmeldelsen med ordene:
- 'The House That Jack Built' føles som alt for meget og slet ikke nok.
Det amerikanske filmmagasin The Hollowood Reporter mener ikke, at filmen fremprovokerer de reaktioner, som von Trier måske har ønsket.
- Misforstå mig ikke. 'The House That Jack Built' er bestemt værd at se. Men hvad der er overraskende, er, at den ofte er lige så åndsforladt, som den er foruroligende.
Ifølge anmelderen kan man tolke en scene i filmen som et billede af Lars von Trier som den store kunster. Ligesom det kan diskuteres, om filmen faktisk forherliger menneskelig lidelse.
- Det er imidlertid ironisk, at den ofte brilliante von Triers er så opsat på her er at proklamere sit eget geni i stor længde i en af hans mindst kraftfulde film.