Får du også lyst til at himle med øjnene, stirre tomt ud i luften eller sparke til skrivebordet, når din leder siger de berømte ord: "At være på en rejse".
Med moderne udtryk som "onboarding", "aligne", "synergi" samt diverse fodboldfloskler har ledelsessproget sneget sig ind i nærmest samtlige mødelokaler i kongeriget.
Men i dag kræver det næsten, at man som medarbejder skal have en ordbog med i hånden, hver gang direktionen sender en mødeindkaldelse.
Og det er blevet et problem, mener Caroline Hart Sehested, der er tidligere leder i Novo Nordisk og i dag indehaver af FutureTalent, der rådgiver virksomheder.
I P1-programmet "Klog på sprog" kommer hun sammen med en professor og retoriker med en opsang til lederne om vigtigheden af at tale til sin medarbejderstab i et sprog, som alle forstår.
- Ellers så sidder folk med en følelse af, at de er dumme, efterladt, eller de ikke er en del af flokken, siger hun.
Medarbejdere bliver resistente over for ledersprog
Snakken om godt ledelsesprog falder på et tidspunkt, hvor kun 35 procent af de adspurgte unge imellem 18 og 34 år vil være leder, viser seneste undersøgelse fra Konsulenthuset ballisager.
Det er langt færre end tidligere.
Når en leder kaster om sig med trendy virksomhedsfloskler pakket ind i en lunken brandtale, der har til formål at inspirere medarbejderne, sker der nemlig ofte det modsatte, mener Caroline Hart Sehested.
- Der sker tre ting på en arbejdsplads, når vi går i det her corporate bullshit kodesprog. Enten har du de folk, der tør at sige imod og stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig, det betyder, når du siger, at vi skal aligne eller onboarde?
- Så er der den anden gruppe, der gerne vil være en del af det, og synes det er smart at tale det her ledersprog. Og så er der de tavse medarbejdere, som bare accepterer situationen og tænker "okay, nu skal vi lave de der åndssvage øvelser", siger Caroline Hart Sehested.
Hun bakkes op af Sten Hildebrandt, der er professor i emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet.
Han mener, at det moderne ledelsessprog fyldt med engelske ord, sports- og rejsereferencer ligefrem kan skabe en ond spiral mellem medarbejder og leder.
- Floskelledelse er med til at skabe ledelsesresistens blandt medarbejderne, som gør, at afstanden mellem ledelseslaget og den såkaldte almindelige medarbejder bliver større og større, og derved bliver det vanskeligere og vanskeligere at lede, siger Sten Hildebrandt.
Medarbejderne har nemlig svært ved at omsætte de ukonkrete fraser til konkrete opgaver, forklarer Caroline Hart Sehested.
- Konsekvensen er, at man får et nyt begreb, som jeg synes, er interessant: Effektivitetshæmning. Man lammer simpelthen sin organisation, fordi medarbejderne ikke er klar over, hvad der bliver forventet af dem, og hvad de kan forvente af ledelsen, siger hun.
Folk har nemlig fået nok af at høre om ord som "medspiller", "komme i mål" og "holdmentalitet", mener Sten Hildebrandt.
- Meget af det, der ødelægger medarbejdernes motivation, er, at lederne taler hen over hovedet på mennesker ved at bruge en masse floskler og sportsmetaforer og andet, som folk gennemskuer. Det får folk til at stå af, og de gider ikke høre på det, siger professoren.
Ledersprog skal være noget alle forstår - inklusive lederne selv
Problemet med at forstå de mange uhåndgribelige ord, er dog ikke kun et problem hos medarbejderne.
Det gælder også lederne selv, forklarer retoriker Nanna Vestgård.
- Der er en oplevelse af, at man inde på direktionsgangen eller i ledelsen godt kan tale om at være aligned, og vi har et purpose, og at "vi spiller hinanden gode".
- Men når lederne skal ud at forklare mig bagefter, hvad det helt konkret betyder for dem, så kan de ikke svare. Man har altså en idé om, at man som leder forstår det her sprog, men faktisk har de lige så svært ved at forstå det, siger Nanna Vestgård.
For at få de smarte ledelsesbegreber til livs er meldingen fra Nanna Vestgård, Caroline Hart Sehested og Sten Hildebrandt derfor klar: Drop det.
- Det er blevet fyldt med floskler og fraser, og vi skal vænne os af med det. Blandt andet fordi det skaber en afstand til dem, det handler om, nemlig medarbejderne, siger Sten Hildebrandt.
Han anbefaler, at sproget i mødelokalerne, kontorerne og produktionslokalerne bliver mere direkte.
Noget, som Nanna Vestgård er enig i.
- Vi skal begynde at kommunikere mere som metalarbejderen til alle.
Det er dog nødvendigvis ikke lige så let, som det lyder, mener Caroline Hart Sehested.
- Det skal være enkelt, det skal skabe retning, det skal skabe følgeskab, motivation, engagement, og det skal kunne tale både til de nye og de erfarne, til specialisterne og til generalisterne, til de loyale og til skeptikerne.
Og for Guds skyld må lederne for alt i verden ikke tilføje flere buzzwords, understreger hun.
Hør hvilken lederfloskel, som Caroline Hart Sehested selv ofte faldt i, da hun tidligere var leder hos Novo Nordisk i P1-programmet 'Klog på sprog':