Vi har allerede hørt om problemer med trafikken og ulovlig indtrængen som følge af hypen omkring det nye Pokémon Go.
Og tro det eller lad være - da Pokémon første gang fik taget i den danske ungdom i slutningen af 90’erne, var det heller ikke alle, der var lige begejstrede – om end kritikken var af en lidt anden karakter, end den vi hører om i dag.
Rituel afbrænding af spillekort
I 2001 kunne 19Direkte nemlig fortælle, at medlemmer fra frikirkebevægelsen Missionskirken, havde opdaget en direkte forbindelse mellem de dengang populære Pokémonkort og satan selv.
Kortene, mente de, var skyld i fysiske skavanker såsom hovedpine og følelsesløse arme. Derfor blev de små papkort med Pokémons afbrændt for at komme den ukristelige forbindelse til livs.
- Der er nogen, som har haft en eller anden sygdom i kroppen, som har hørt hvad vi har oplevet og besluttet sig for at skaffe sig af med deres Pokémonkort, fortæller Flemming Frandsen fra Missionskirken og fastslår videre:
- Så er deres sydom eller fysiske skavank også forsvundet på mirakuløs vis.
Du kan se hele videoen øverst.