I dag - på kvindernes internationale kampdag - udkommer bogen 'Brev til en nybagt forælder' af den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. Bogen er et brev, opdelt i 15 punkter, som forfatteren skrev til sin veninde, der som nybagt mor spurgte hende til råds om, hvordan hun kunne sørge for at opdrage sit barn til at blive feminist.
I bogen råder Chimamanda Adichie blandt andet sin veninde til at fortælle sin datter, at kønsroller er noget 'vrøvl', og at biologi ikke skal bruges til at retfærdiggøre sociale normer.
Hun råder hende også til at lade datteren dyrke de fritidsinteresser, hun ønsker - om de så er 'drengede' eller 'pigede'.
Og så skal veninden fortælle sin datter, at hun hverken skal lade sig undertrykke af sproget eller samfundets forvrængede kropsidealer, råder Chimamanda Ngozi Adichie blandt andet i den godt 100 sider lange bog.
Også meget at gøre i Danmark
Selvom der er forskel på Danmark og Nigeria, har danske forældre også brug for gode råd om feministisk børneopdragelse, mener Pia Fris Laneth, der er politolog og forfatter til flere bøger om danske kvinders Danmarkshistorie.
Hun bemærker, ligesom Chimamanda Ngozi Adichie gør i sin bog, hvor tidligt børn bliver tildelt kønsroller - allerede fra man bevæger sig ind i babytøjs- og legetøjsafdelingen.
Og også i børnehaven kommer forskellen i måden man behandler drenge og piger tydeligt til udtryk, mener hun.
- Jeg har fået et barnebarn, og når man kommer ind i sådan en børnehave og ser, at der render små tre-årige piger rundt i prinsessekostumer og drengene leger med togbaner, så tænker man: hvor er det svært at gøre noget!, siger hun.
Drenge skal disciplineres
Hun understreger, at hun mener, vi i Danmark er kommet langt i forhold til den feministiske opdragelse, også sammenlignet med mange andre lande, men at der i blandt andet skolesystemet stadig sker en efter hendes mening alt for stor skelnen mellem kønnene. Og det er noget, der særligt går ud over drengene.
- Den stærke disciplinering af piger, der stadig sker i opdragelsen, gavner dem i skolesystemet, mens der ikke bliver stillet samme krav til drengene - de har jo bare 'krudt i røven'. Måske skal vi tænke over, hvordan vi får opdraget drengene på en måde, så de bedre kan klare skolesystemet, for her er disciplin og vedholdenhed nødvendigt, siger hun.
Hun tror ikke på, at mænd og kvinder psykologisk set har forskellige forudsætninger eller besidder forskellige egenskaber på grund af deres køn. Og det er derfor også en tilgang, man bør have til børneopdragelsen, mener hun.
- Hvis man opdrager piger og drenge kønsspecifikt, udvider man ikke deres muligheder for at udvikle deres eget personlige potentiale og muligheder, siger hun.
Og det har konsekvenser, ikke kun på skolebænken, men også på karrierevalget, når for eksempel langt flere piger vil være sygeplejersker end håndværkere.
- Her er det vigtigt, at man som forælder gør en indsats for at se sine børn som individer. Folk tror i almindelighed, de opdrager piger og drenge ens, men det gør de ikke, og man skal starte med en bevidsthed om, at det er sådan, det er, siger hun.
Kønsforsker: Børn skal ikke kalde hinanden 'bøsse'
Lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet Christian Groes mener, vi er rigtig gode til at tænke feminisme ind i børneopdragelsen i Danmark.
- Ja, det synes jeg. Man kan altid kritisere og sige, vi ikke er nået i mål. Men hvis man sammenligner med, hvordan det foregik for få år siden i vores eget samfund, og hvordan det ser ud andre steder i verden, er vi nået meget langt. Når jeg ser på undersøgelser af middelklassen og dét segment, er feminisme tænkt ind i enhver detalje, siger han.
Han mener, at vi i er gode til at være feministiske, når det kommer til det offentlige rum, hvor det handler om ligestilling i forhold til arbejde, fritidsinteresser, uddannelse og viden.
Undertrykkende udtryk
Men der er stadig store udfordringer i det, han kalder 'det intime rum' - når det kommer til opfattelsen af identitet, seksualitet og af eget køn, og hvordan man for eksempel opfører sig feminint og maskulint.
- Der er for eksempel nogle udtryk, der former mange unge – blandt andet 'luder' og 'bøsse'. Og det skaber en form for brutal orden. Der tror jeg ikke, at forældre er gode nok til at fortælle, at de her udtryk er forkerte at bruge, og at de ikke skal lade sig kue af det, som de udtryk betyder, siger han og uddyber:
- 'Bøsse' refererer til, at man ikke skal være svag. Det definerer en bestemt maskulinitet. Her må forældre sige, at man ikke skal lade sig slå ud af det og ikke tillade, at det får stor vægt. Det kan ødelægge og begrænse børn i hele deres liv, siger han.
I virkeligheden handler det om at fortælle børnene om lige muligheder - men også om, at det er ok, at være den man er, uanset køn.
- Jeg mener, det er vigtigt, at man fortæller døtrene, at de har og skal have de samme muligheder som sønnerne. At de kan opnå de samme ting i livet. De skal ikke føle, de er mere begrænsede end drengene. Man kan også sige til sønnerne, at de heller ikke skal føle sig undertrykt af en bestemt måde at være dreng eller mand på, siger han.
- Jeg tror dog heller ikke, at en dreng tager skade af at gå med pirathat og en pige af at gå i kjole, siger han.
Og så er vi tilbage ved Chimamanda Ngozi Adichies råd til veninden i forhold til opdragelsen af hendes datter.
'Køb legetøj som klodser og tog - og også dukker, hvis du vil', skriver hun.