Rødstrømper uenige: Hvad kan nutidens unge feminister overhovedet?

Er feminister i dag stærke og debatskabende kvinder, eller er de faldet af på den siden 70'erne?

Det er to historikere og tidligere rødstrømper uenige om.

- Nutidens danske feminisme er svær at få hold på. Det skyldes utvivlsomt, at den digitale revolution har gjort, at når en person vil ytre sig politisk, så sker det eksempelvis på blogs eller på Facebook. Jeg har også svært ved at få øje på offentlige og kollektive manifestationer. Og så savner jeg debatskabende forfattere og insisterende skribenter i nutidens mediebillede.

Sådan lyder vurderingen fra Tinne Vammen, historiker, tidligere seniorforsker og 70'er rødstrømpe. Hun savner både aktivisme og synlighed fra nutidens feminister.

Jytte Larsen, nuværende historiker og forsker ved Kvinfo, var også aktiv rødstrømpe. Men i modsætning til Tine Vammen, mener hun, at nutidens feminister skaber debat:

- Nutidens feminister gør noget meget vigtigt. De tager kampen op fra hvor, vi nåede til. Den nuværende generation af danske kvinder stiller igen nogle helt andre og nye krav til seksuel frihed, ukrænkelighed og retfærdighed, siger hun.

Bør råbe op med fælles stemme

Tilbage i 70'erne kom rødstrømperne ud med deres budskaber gennem demonstrationer og aktivisme, og især den feministiske stemme i litteraturen nåede bredt ud i den offentlige debat.

Tine Vammen mener, at det er svært at vurdere, hvor feminismen kommer til udtryk i dag, fordi kommunikationsstrukturerne har ændret sig radikalt de seneste år.

- Selvom den digitale virkelighed er en kæmpe demokratisk mulighed, er det svært at se, hvor alle nutidens feministiske røster opsamles og bliver et fælles kor. Jeg har svært ved at få øje på offentlige og kollektive tilkendegivelser à la rødstrømpernes fantasifulde demonstrationer, siger hun og uddyber:

- Uden at være politisk romantiker eller tro på, at historien gentager sig, er der adskilligt fra rødstrømpebevægelsen, jeg savner i dag. Især bevægelsens grundlæggende basisdemokratiske arbejdsformer, antihierarkiske struktur og hele satsningen på, at det personligt-private og det politiske hænger sammen.

Men tilstedeværelsen af feminismen som et fællesskab i dagens Danmark, har Jytte Larsen ikke svært ved at se. Tværtimod:

- Der sker en hel masse i den offentlige debat lige nu, som netop er et udtryk for, at den nuværende generation af feministiske kvinder tager kampen op fra, hvor vi nåede til. Jeg synes bestemt, vi hører feministerne ytre sig i fællesskab. Senest om hævnporno og hverdagssexisme.

Og selvom det ofte er de individuelle eksempler, der skildres i medierne, mener Jytte Larsen, at den personlige historie er med til at sætte fokus på nogle generelle samfundsproblemer.

Seksuel frigørelse på menuen

Den største forskel mellem feminismen i 70'erne og nu er, at rødstrømperne primært kæmpede en kvindekamp - mens feministerne i dag kæmper en kønskamp. Der er dog delte meninger om ændringens betydning.

- Der er ikke længere tale om en kvindekamp, men en generel kamp for seksuel frigørelse. En kønskamp, med et langt større fokus på seksuel frigørelse blandt flere minoriteter end bare kvinder, siger Jytte Larsen om udviklingen.

Tinne Vammen er enig i, at det kan virke som om, at feminismen i dag er blevet en kønskamp. Men hun fortæller, at man dog ikke må glemme, at enhver debat, som involverer det ene køn også handler om det andet.

- I dag er spørgsmålet om seksuelle minoriteter udvidet: transseksuelle, biseksuelle, queer og så videre. Selvom jeg går ind for disse minoriteters ønske om ligeret og social anerkendelse, kan jeg se en vis fare ved, at debatten kammer over i en for stærk identitetspolitisk retning, siger hun.

Fra retsalen til soveværelset

- Feminismen i dag er en frigørelsesbevægelse for alle. Med anerkendelsen af homoseksuelles rettigheder blev sammenhængen mellem seksualitet og køn løsnet. Og det der er hot lige nu er transbevægelsen, der vil opløse det tokønssystem, vi alle tvinges ind i, og mange oplever som en spændetrøje, fortæller Jytte Larsen.

Ifølge hende er ligheden mellem 70'er feminismen og nutidens feminisme, at de begge politiserer det private. Drivkraften i rødstrømpebevægelsen var nemlig især den seksuelle frigørelse. Og det, der sker i dag hos nyfeminister er, at seksualitet bliver drivkraften:

- Menneskerettighedsbevægelsen er gået fra retssalen til soveværelset, kan man sige, fortæller hun. En pointe, hun tog med sig fra sit besøg på verdenskvindekonferencen 'Women Deliver' i København i maj, hvor Kate Gilmore fra FN's menneskerettighedskommission understregede, at "Human Rights are as important in the bedroom as they are in the courtroom".

Jytte Larsen mener, at feminisme er blevet et slags paraplybegreb for en generel ligestillingskamp. I følge Tinne Vammen kan feminismen som et bombastisk begreb med et snævert fokus på kønsdebatten altså godt være farligt. Samtidig forklarer hun, at rødstrømperne faktisk ikke selv kaldte sig for feminister, men at begrebet først slog rigtigt igennem herhjemme fra 80'erne af.

- Selvom jeg går ind i lige rettigheder og ønsket om social anerkendelse og accept for minoriteter som transseksuelle, biseksuelle og queer, så kan jeg dog se en vis fare ved, at feminismen kommer til at koncentrere sig om kønsdebatten og retten til selv at vælge sit køn alene, siger Tinne Vammen.

Navlepilleri eller samfundskritik?

I stedet efterspørger Tinne Vammen aktivisme og samfundskritik fra danske feminister:

- Det er bestemt ikke let at svare på, hvad feminismen er blevet til i dag. Men jeg kan ikke få øje på en kvindebevægelse med en tydelig politisk og kollektiv profil, siger hun.

Hun savner et fokus på et bredere spektrum af problemstillinger, som fastholdes af nutidens feminister. Ifølge hende er feminismen i dag er blevet meget individorienteret:

- Vel handlede rødstrømpebevægelsen om den enkeltes frigørelse, men ud fra den præmis, at personlig identitetspolitik altid må ses som et led i en kollektiv kamp. Mottoet dengang var "Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp", hvad der gav bevægelsen et ekstra vidtgående perspektiv, der var antipatriarkalsk og kapitalismekritisk,, fortæller Tinne Vammen og uddyber:

- Realistiske og dybere visioner om det fremtidssamfund, vi ønsker, glimrer stort set ved deres fravær, hvad jeg også fornemmer i den aktuelle feminisme.

Men netop kampen for seksuel frigørelse og kønspluralisme er ifølge Jytte Larsen også en samfundskritik:

- Kampen for kønspluralisme og seksuel frigørelse er også en kamp mod nogle indlejrede magtstrukturer og undertrykkende mønstre i vores mainstream-samfund, afslutter hun.