VIDEO DR på feministisk festival: Alle mænd kan være feminister

DRs reporter spurgte gruppen Feministisk Laboratorium, FLAB, der står bag en feministisk festival, om hvad de mener, feminisme er.

Fredag bliver den feministiske festival FLAB for første gang skudt i gang på Nørrebro i København.

Gruppen, der står bag, har som formål at 'udbrede og praktisere intersektionel feminisme', og til festivalen er der forskellige workshops, debatter og optrædener.

FLAB ønsker både at udfordre normer for køn og seksualitet, men mener også, at det er nødvendigt at 'operere anti-kapitalistisk og anti-imperialistisk'.

Hvad er feminisme egentlig? Og hvad vil det sige at være feminist? Det spurgte vi gruppen om.

Se indslaget i videoen over artiklen.