http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:58f7bc5aa11f9f04d074e841
Suzanne Arup Veltzé er tidligere topchef – men samtidig har den nu 73-årige kvinde levet et helt liv med musik. Siden hun var seks år gammel har hun spillet klaver, og cello fra hun var 14. Som voksen har hun hørt masser af opera og ballet på Det Kgl. Teater. Og hun nyder især lyden af orkestret, Det Kgl. Kapel.
Derfor var det ikke sød musik i hendes ører, da det kom frem at Det Kgl. Teater har hyret et eksternt orkester til at spille til forestillingen ’Nøddeknækkeren’ i 2017 og 2019. Især ikke, fordi teatret samtidig har skåret ned på deres eget orkester.
- Det er et helt særligt orkester, med en helt særlig lyd, siger Suzanne Arup Veltzé.
– En lyd som jeg vil kunne genkende til hver en tid. Orkestret har en særlig varme, og en særlig intensitet i klangen. Der er ikke nogle andre danske orkestre der lyder som dem.
Hørte Det Kgl. Kapel allerede som teenager
Suzanne Arup Veltzé har fulgt Det Kgl. Kapel lige siden hun som teenager første gang hørte dem i Verdis opera ’La Traviata’. Siden har hun nydt og dyrket orkestret specielt til opera, både til de store klassiske komponister, men også til musicals i 1960'erne og 70'erne. Et højdepunkt var en opsætning af Carl Nielsens opera ’Maskarade’ omkring år 1960, hvor orkestret akkompagnerede sangere og skuespillere som Ib Hansen og Elith Foss.
I dag går Suzanne Arup Veltzé ikke så meget ud til koncerter og opera længere. Til gengæld er hun blevet en flittig kammermusiker, og hun er begyndt at spille orgel.
- Jeg nyder især orgelmusik af Brahms. Det hører jeg også når jeg kører i bil. Og Beethovens klaversonater er fuldkommen vidunderlige! Man tror det er løgn, når man hører andensatsen til opus 10 nr. 3. Den har jeg i øvrigt selv spillet.
Suzanne Arup Veltzé er uddannet jurist, og hun besluttede at rette henvendelse til Det Kgl. Teater, da hun hørte at ledelsen havde hyret et eksternt orkester til at spille til ’Nøddeknækkeren’.
- Noget tyder på at teatret har betalt tre eller fire gange mere for det eksterne orkester, i forhold til hvad deres eget orkester kan gøre det for. Så tænker jeg at der er noget galt.
Beløb var overstreget med sort
Suzanne Arup Veltzé skrev til Det Kgl. Teater og bad om aktindsigt i sagen. Det fik hun, men alle beløb i kontrakten med det eksterne orkestre er streget over med sort.
Det fik hende til at klage til Kulturministeriet, og den klage har hun fået medhold i. Teatrets begrundelse for at tilbageholde oplysningerne om kontraktsummen holder ikke, lyder det i svaret fra Kulturministeriet, som derfor har hjemsendt (som det hedder) Veltzés klage tilbage til Det Kgl. Teater.
Det Kgl. Teater har forklaret, at de er nødt til først at partshøre det eksterne orkester, Copenhagen Phil, idet orkestrets konkurrenceevne kan lide skade, hvis kontraktsummen offentliggøres.
Det var det samme svar som Suzanne Arup Veltzé fik, da hun første gang skrev til Det Kgl. teater og bad om aktindsigt. Hun mener derfor heller ikke, at det svar holder:
- Jeg har jo fået medhold fra Kulturministeriet i at teatrets begrundelse ikke holder. De er nødt til at komme med en ny begrundelse, eller give mig kontraktbeløbet, siger Veltzé.
Det her skal stoppes!
Suzanne Arup Weiltzé har skrevet til Det Kgl. Teater endnu engang, og forklaret at hun forventer et svar, eller en ny begrundelse for ikke at ville udlevere tallene. Hvorfor blander du dig overhovedet i denne her sag?
- Det synes jeg at man skal! Det er slapt og elendigt, hvis man ikke blander sig, og hvis ikke det her bliver stoppet, så kan det jo ske igen! Så ender det med at Det Kgl. Kapel bliver banket endnu mere ned, og så forsvinder den vidunderlige lyd af et enestående orkester, som har eksisteret i mere end 850 år - en lyd der ikke kan sammenlignes med noget andet.
P2-programmet P2 Puls følger sagen med Det Kgl. Teater og det eksterne orkester, Copenhagen Phil. Redaktionen har ligesom Suzanne Arup Veltzé bedtom aktindsigt, og har fået samme svar fra Det Kgl. Teater.