Hvis man elsker musicals, er der nok at komme efter i det danske teaterlandskab i disse tider.
Teatre over hele landet sætter nye og gamle musicals på plakaten, og mange forestillinger spiller for fulde huse i lange perioder.
En af dem der har fulgt musicalens udvikling herhjemme igennem de seneste årtier er Stig Rossen, der selv har medvirket i flere store opsætninger – blandt andet af ’Les Misérables’, der sidste år blev udpeget som danskernes favoritmusical på P2.
Han fik sit musical-gennembrud i begyndelsen af 90'erne, da han blev hyret til koret i 'Les Misérables', og efter blot tre måneder fik han tilbudt hovedrollen som Jean Valjean.
For tiden står han på scenen i Tivolis Koncertsal i musicalen ’Chess’, der er skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus fra ABBA.
- Det går godt for musicalen som teaterform i Danmark. Men det hele er også lidt kedeligt. Der bliver foretaget rigtig mange sikre valg, når man vælger forestillinger, lyder hans umiddelbare beskrivelse af det danske musicallandskab.
- Jeg kunne godt ønske mig, at der blev skubbet til nogle flere grænser, så man ikke bare giver publikum, hvad de forventer. Musicalgenren kan strækkes enormt vidt, og jeg synes ikke vi udnytter det potentiale til det yderste herhjemme.
Konkurrence fra både ind- og udland
Musicalgenren brød for alvor igennem lydmuren herhjemme op igennem 90’erne, hvor Østre Gasværk i København havde stor succes med opsætninger af de internationale publikumssucceser ’Les Misérables’ og ’Miss Saigon’.
Siden fulgte den danskskrevne musical ’Atlantis’, der blev et hit blandt publikum. Stadig i dag er en af forestillingens numre, ’Morgen på Atlantis’, blandt danskernes foretrukne musicalnumre.
Men mens det tilbage i 90’erne var få teatre, der satte musicals op, er der i dag langt flere teatre, der melder sig i konkurrencen om publikum.
Derudover er der kommet en række produktionsselskaber til, som har specialiseret sig i at producere de musikalske teaterforestillinger, mens der også kommer forestillinger på visit fra udlandet – som for eksempel musicalen ’Cats’, der sidste år spillede i Royal Arena i København.
- Engang blev der måske spillet professionelle forestillinger 2-3 steder i landet. Sådan er det ikke i dag. Måske det er årsagen til, at man vil være sikker på at trække publikum til. Men det burde jo være omvendt, lyder det fra Stig Rossen, der startede sin egen musicalkarriere i London, som blandt andet er kendt for teaterbydelen ’West End’.
- Publikum kender genren så godt nu, at de sagtens kan overskue at blive rystet lidt og gerne vil opleve nye forestillinger. Det tror jeg i hvert fald på.
Danmark kan sagtens selv
Det er blandt andet musicallandskabet i London og New York, der får Stig Rossen til at tro på, at man sagtens kan være meget mere grænsesøgende herhjemme.
- Når tilbuddet er stort, så er der også plads til de mere smalle forestillinger.
Og det er da heller ikke fordi, der slet ikke bliver søgt grænser herhjemme, siger han og nævner Det Ny Teater, der har ’The Book of Mormon’ på plakaten denne sæson.
Siden premieren i New York i 2011 har musicalen om to mormoners uheldige og morsomme forsøg på at omvende en afrikansk landsby taget verden med storm og vundet flere priser.
- Den er et godt eksempel på, hvordan man både kan provokere og underholde – og sælge mange billetter.
Han nævner også Fredericia Teater, der med deres Disney-opsætninger viser, at man kan skubbe til grænserne ved at skabe overvældende visuelle oplevelser, som aldrig er set før. Det gjorde teatret i Stig Rossens optik, da de satte ’Klokkeren fra Notre Dame’ op og omdannede hele teatersalen til et kirkerum.
- Og så kan grænserne også skubbes i det mindre. Bare det, at vi opfører ’Chess’ på dansk og dermed synger de kendte sange på et andet sprog, end publikum er vant til, er at bryde med det velkendte, synes jeg.
Men hvis der skal laves provokerende musicals herhjemme, kræver det så ikke også, at der bliver lavet flere grænseoverskridende musicals ude i verden?
- Nej, hvorfor da det? ’Atlantis’ og senest ’Jordens Søjler’ på Østre Gasværk viser, at vi sagtens kan finde ud af at skrive gode musicals herhjemme. Vi skal bare tro på det og kaste os ud i det.