Klassisk til dig der pendler

Du kender ruten så godt, at hjernen slår fra. Benene kender vejen. Over vejen dér, op ad trappen, ind i bussen, ud af toget ... Her får du klassisk musik til din tur gennem morgentrafikken.

Turen gennem morgentrafikken går muligvis lidt nemmere med klassisk musik i ørerne.

Da jeg var yngre tog jeg hver morgen toget for at komme frem til mit gymnasium. Alt var timet, og jeg vidste præcis, hvornår vækkeuret skulle sættes til at ringe, for at jeg kunne nå i bad, nå at få tøjet på, spise lidt morgenmad, børste tænderne, og så afsted. Cyklen smed jeg i første ledige stativ og så ellers ind i toget.

Den daglige tur med tog og bus, bil eller cykel kan man ofte i hovedet, fuldstændig uden at man behøver at tænke over det. Playlisten her er specialdesignet til din tur gennem morgentrafikken. Den kan også hentes som podcast. Musikken er hentet fra koncerter som DR har været ud og optage. Læs mere om værkerne herunder.

Ligeti: Seks Bagateller for blæserkvintet Ligetis stykke er en klassisker for blæserkvintet-ensembler. Den ungarske komponist er også kendt for sit korværk Atmospheres, der blev brugt i filmen Rumrejsen år 2001. Han har desuden skrevet nogle vilde værker for orgel og cembalo, og små klaverstykker der lyder som ungarsk folkemusik. Hør hele koncerten

Oh what a beautiful morning Åbningssangen fra musicalen Oklahoma af Richard Rodgers, med tekst af Oscar Hammerstein. Sangen er det første resultat af samarbejdet mellem de to, og det blev en af de mest populære sange i USA, under 2. verdenskrig. Hør hele koncerten

The Sims The Sims er et computerspil udviklet af Maxis, der udover The Sims er kendt for SimCity. I The Sims skal man styre personerne i sin egen familie, holde huset vedlige og have styr på dagligdagens hårde pligter. Hør hele koncerten

Vittorio Monti: Czardas Det er muligvis hans mest kendte stykke, komponeret i 1904 af en italiensk komponist fra Napoli. Han havde en klar idé om, hvordan en ungarsk czardas skulle lyde... Hør hele koncerten

Mel Powell: Recitativ og toccata perciosa I sin ungdom arbejdede han som jazzpianist. Senere gik han i gang med mere klassiske kompositioner, og i 1990 fik han Pulitzer Prisen for sin koncert for to klaverer og orkester. Hør hele koncerten

Grieg: Fra Holbergs tid Skrevet i 1884 til 200-års jubilæet for Holberg. Grieg bruger form- og stilelementer fra barokkens musik for at genskabe stemninger fra Holbergs tid. Samtidig er det også umiskendeligt Grieg.

John Williams: Star Wars Han må for længst være blevet én af de rigeste nulevende komponister. John Williams har skrevet en stribe klassisk hits brugt i film. Han har vundet adskillige priser for sin musik, og på listen over hans bedrifter er fx temaet fra Indiana Jones, Jurassic Park, Schindlers Liste og så selvfølgelig Star Wars. Klassisk Top 50 Filmmusik - Se hele koncerten