Musik er en afgørende del af en god film, og klassisk musik bliver ofte brugt når instruktøren vil beskrive sindets mørke dyb. I temaugen Mærk Mørket viser DR K fem filmklassikere med død, sex og ondskab, der desuden har det til fælles, at klassisk musik spiller en central rolle i fortællingen.
Den enfoldige Morder I den svenske film ”Den Enfoldige Morder” fra 1982 af Hans Alfredson får Stellan Skarsgård et kanon gennembrud som den enfoldige mand Sven, der ydmyges og misbruges af den onde herremand.
Bistået af tre engle gennemfører han et blodigt hævntogt mod sin udbytter til tonerne af 'Dies Irae' fra Verdis 'Requiem'. Scenen ville ikke være det samme uden den voldsomme musik Vredens Dag, Dies Irae. Giuseppe Verdi, italiensk komponist fra 1800 tallet, der især er kendt for sine operaer.
Verdis Requiem er dynamisk og dramatisk og ikke uden grund har man kaldt dødsmessen for ’Verdis bedste opera’. Et kirkeværk baseret på dødsmessens liturgi med teatrets udtrykskraft. Musikken styrker den enfoldige og giver moralsk kampgejst til at gennemføre et blodigt hævntogt.
Elvira Madigan Filmen handler om kærlighedsaffæren mellem den danske linedanserinde Elvira Madigan og den svenske løjtnant Sixten Sparre. Handlingen bygger på virkelige begivenheder og foregår på Tåsinge.
Det er historien om den umulige kærlighed mellem Elvira Madigan og den ældre, gifte og adelige svenske kavaleriløjtnant Sixten Sparre. Sammen flygter de til Danmark, hvor de indlogerer sig på et hotel som bryllupsrejsende. Men kan man leve af kærlighed og kildevand alene. Pengene er snart brugt og kærligheden ender i en tragedie på øen Tåsinge …
Filmen gør effektivt brug af Mozarts Klaverkoncert nr. 21 (den langsomme midtersats), så effektivt at koncerten i folkemunde blot hedder Elvira Madigan Koncerten. Til at begynde med havde man hyret en filmkomponist til opgaven, men instruktøren Bo Widerberg var ikke tilfreds med musikken og i 11. time faldt valget på Mozart. Filmen har lange sekvenser, der næsten fungerer som en musikvideo, der dvæler ved Elvira Madigan og den nordiske sommeridyl, iklædt Mozarts perfekte skønhed.
Et smukt forelsket ungt par i et sommerlangt nu … men intet varer evigt.
A Clockwork Orange En engelsk science fiction film fra 1971 instrueret af Stanley Kubrick baseret på Anthony Burgess’ roman (med samme titel). En vild og kontroversiel film på grund af de mange chokerende voldsscener. Filmen handler om teenageren og hooliganen Alex DeLarge, spillet af Malcolm McDowell, der lystigt myrder, stjæler og voldtager uden den mindste smule dårlig samvittighed. Han bliver fængslet og gennemgår psykiatrisk behandling, der gør ham ude af stand til at udøve voldelige handlinger igen. Men behandlingen gør ham også totalt hjælpeløs og ude af stand til selv at træffe moralske valg.
Hovedrollen Alex er stor fan af Beethoven og filmen er gennemsyret af Beethoven, derfor er ringeklokken til hans hjem de indledende toner af Skæbnesymfonien, Beethovens 5 symfoni.
Filmen er på mange planer grænseoverskridende, også hvad angår musikken. At lade Gene Kelly hittet, Singin’ in the rain akkompagnere en ultravoldelig scene og ellers Beethoven i store mængder er en kontrast, der vil noget. Men brugen af Beethoven i filmen og især Beethovens 9. symfoni, betød at salget af den indspilning af symfonien (med Berliner Filharmonikerne dirigeret af Herbert von Karajan) der er brugt i filmen, nåede hitlisterne i store dele af Europa. Det er især 2 sats fra Beethovens 9. symfoni, man husker fra filmen.
Melancholia En dansk film fra 2011 instrueret af Lars von Trier. En bryllupsfest på et slot ved havet er rammen om en undergangshistorie. Det er verdens undergang, intet mindre. Kirsten Dunst spiller den unge sensitive brud, der ud på bryllupsnatten i syner, ser at jorden er ved at bukke under. En stjerne på himlen, Melancholia, nærmer sig jorden og truer al eksistens.
En depressiv mands værk og en diskussion af hvad det hele nytter, hvad kan vi mennesker stille op. Den unge brud opgiver og i en dyb, depressiv tilstand lader hun se til og venter på det der måtte komme, mens alle andre omkring hende langsomt vågner op og forsøger at handle og gøre noget i den sidste tid på jorden.
Lars von Trier benytter ofte klassisk musik i sine film. I Melancholia har hentet et forspil fra Richard Wagners opera, Tristan og Isolde, der tager udgangspunkt i et sagn fra middelalderen om to unge elskende. Om ridderen Tristan og den irske prinsesse Isolde, der er bundet sammen af en elskovsdrik og Isoldes mand, konge af Cornwall. Et trekantsdrama med dødelig udgang. Det er forspillet til Tristan og Isolde af Wagner, der med skæbnetung, romantisk symbolik akkompagnerer det uafvendelige i Melancholia.
Immortal beloved I filmen Kvinden han elskede, giver Gary Oldman den som Beethoven og kvindebedårer. Efter hans død finder man et brev stilet til en ukendt kvinde, hvori det fremgår at denne kvinde skal arve alle Beethovens ejendele. Og så går jagten ellers ind på at finde frem til denne kvinde. Filmen er fuld af tilbageblik og ikke overraskende fuld af Beethovens musik, der viser geniet arbejde og kæmpe med tiltagende døvhed. I en scene ser man Gary Oldman som Beethoven spille måneskinsonaten med ørerne helt nede i klaveret..
Da han komponerer sin sidste 9. symfoni er han stokdøv, Beethoven dirigerer ved uropførelsen men står ved siden af en anden dirigent på podiet og han hører ikke bifaldet fra publikum, da symfonien er slut. Han er ikke selv nået til slutningen …
De fem film vises på DR K alle hverdage kl 21.30 – fra 31.10-4.11.2016.