Af Dorthe Chakravarty
15. oktober 1969 tog Dan Turèll en beslutning. Han ville være professionel forfatter, og ikke henslæbe sit liv med fast arbejde på kontoret.
Det blev som forfatteren lovede sig selv. Ikke mindst da han som ung lyriker forlod den avantgarde digtform, og med udgivelserne Karma Cowboy og Vangede Billeder blev storsælgende kunstner, der betog og frastødte befolkningen med sin skarpe pen, skaldede isse og sortlakerede negle.
- Han går fra at være uforståelig avantgardedigter, der skriver digte, der ikke rimer, til at være folkelig digter, som kan skrive digte, der rimer. Han ville jo gerne i kontakt med publikum.
Sådan beskriver Peder Bundgaard Turèlls forvandling i de unge år. Bundgaard var forfatterens gode ven. Han lavede i 1970’erne covers til Gasolins plader og tegnede omslagene til Turèlls bøger, der med kulørte tegneseriemotiver sprang læserne i øjnene.
Havde gæld og sceneskræk
Selvom Turèll havde succes med sine bøger og med tiden fik både kone og barn, var han med Bundgaards ord, en mand med indre dæmoner.
Dan Turèll skrev flittigt, og gik altid rundt med en notesbog i lommen klar til at nedfælde en tanke eller et indtryk fra hovedstadens kulørte gader og neonlys. Han rejste rundt for at læse op. I mange år gjorde han det med glæde, men senere blev rejselivet en tung pligt, der skulle skaffe penge til at afvikle den hastigt voksende gæld, der eksploderede, fordi han ikke havde lagt penge til side til betaling af b-skat. Gælden kom til at ride familien som en mare:
- Det der ord: Skattefar. Han var en farlig fyr, der var ude efter os. Eller i hvert fald ude efter min far. Det var fandme ikke sjovt”, fortæller datteren Lotus Turèll, der husker barndommens frygt for, at hendes far skulle ende i fængsel på grund af gælden.
Den halve million kroner, Dan Turèll skyldte skattefar, svandt ikke ind. Det sled på forfatteren, der trods sit frække ydre og provokerende stil i bund og grund var en god dreng fra Vangede, opdraget til opføre sig ordentligt og betale sin skat til tiden. Han rejste rundt, og han skrev krimien Mord i Mørket, der hurtigt fik følgeskab af flere mord, som gav penge i den evigt tomme pengekasse. Det frie kunstnerliv var ikke sjovt eller uden krav. Det var blevet fast og hårdt arbejde. Fra sin karrieres begyndelse havde Turèll ønsket succes, men hungren efter opmærksomhed, blev iblandet en form for frygt. Det forklarer Bundgaard:
- Han var så meget cirkusheks, at det kildrede ham at stå frem og være cirkushest. Samtidig var dér den sky person i ham, som ikke kunne lide at blive overbegloet. Han kunne ikke lade være, men det tog også hårdt på ham. Jeg har set ham stå med regulær sceneskræk, og så er det nemt at gribe ud efter flasken, og først gå ind på scenen, når man har dulmet nerverne.
Alkoholmisbruget
Indtaget af alkohol blev en del af forfatterens image. Turèll kunne drikke store mængder spiritus og stadig arbejde hårdt, så ingen greb ind. Men i hjemmet mærkede datteren Lotus, at den ellers så kærlighedsfulde og opmærksomme far ændrede sig:
- Nogle af hans blødere sider måtte abdicere, og ind kom en større grad af kynisme. Han var svær at kontakte og blev endnu mere rastløs. Han blev svær at stole på, og blev upålidelig og vrissen. Han blev lidt hård.
Misbruget blev efterfulgt at sygdom, og lægerne gav Turéll diagnosen kræft i spiserøret. Peder Bundgaard lavede omslaget til forfatterens sidste udgivelse: Tja-A-Cha-Cha. En udgivelse, de ikke fejrede som de tidligere med fadøl og Fernet Branca. Turèll var for syg, og den 15. oktober 1993, præcis samme dato som digteren i 1969 havde afgivet sit forfatterløfte, fik Bundgaard beskeden om, at hans gamle ven var død. En arbejdsom og skarp forfatter, der ikke skånede sig selv, var gået bort.
Se udsendelsen: Store danskere - Dan Turell' den 30. januar kl. 20:00 - 21:00 på DR2