Historien bliver skrevet af mennesker. Mennesker der tør løbe en risiko og udfordre status quo. Mennesker med drømme der ofte er langt forud for deres tid. Mennesker der får en betydning for deres samtid og eftertid.
Og så er der dem, der giver de menneskers historier liv. Dem der bringer fortiden op i nutiden og gør den levende. Én af dem er Liv Thomsen.
Næste år kan hun fejre 20 års jubilæum som historieformidler. I de næsten to årtier der er gået, siden hun fik sin debut på tv-skærmen, har Liv Thomsen formået at få sine fortællinger om danmarkshistorien ud til danskerne både på tv, i radioen og sort på hvidt som forfatter til flere bøger. Med sin personlige tilgang til stoffet har hun markeret sig som én af de væsentligste formidlere af historien siden Erik Kjersgaard og Piet Van Deurs.
Ud af mændenes skygge
Hovedpersonerne i Liv Thomsens arbejdsliv har spændt fra Christian den 4. over Søren Kierkegaard til Lars von Trier. Stærke og markante mænd der uden problemer har fået skrevet sig selv ind i historiebøgerne. Så lige fra starten har Liv Thomsen stædigt og diskret klemt kvinderne og deres historier ind i sine fortællinger fra danmarkshistorien.
Dronning Margrethe den første, den kloge og snarrådige Maren Spliid, der endte sine dage på bålet brændt som heks, og salonværtinden Kamma Rahbek, der kunne samle guldalderens fremmeste forfattere i sit hjem, er kun et udpluk af de kvinder, som Liv Thomsen har formået af løfte ud af historiens skygger for give dem liv på tv-skærmen.
- Jeg har virkelig prøvet at få kvinderne ind i mine serier. Og det er jo klart. Det var noget, jeg kunne identificere mig med, fortæller hun.
Sin egen niche
Da Liv Thomsen startede på det dengang nystartede DR2’s kulturredaktion, var det mere eller mindre som ene høne i haneflokken. For hvor der i dag er et væld af kvindelige tv-journalister og -tilrettelæggere, var billedet anderledes dengang.
Men Liv Thomsen kastede sig ud i tv-mediet og det historiske stofområde, og gav sig dermed i kast med et område, der indtil da havde være domineret af stærke, myndige og ældre mænd som Palle Lauring, Piet Van Deurs, Poul Hammerich og Erik Kjersgaard.
- Samtidig sad der en hel hær af mandlige historikere, der bare ventede på, at jeg skulle begå fejl. Det var svært at håndhæve en faglig autoritet. Men gradvist fandt jeg min egen stemme og niche, fortæller Liv Thomsen.
Nichen fandt hun i DR’s enorme arkivmateriale. Her fandt hun inspirationen til det, der skulle ende som hendes første store tv-serie. I Digtere, divaer og dogmebrødre fortalte Liv Thomsen det 20. århundredes kulturhistorie igennem de personlige beretninger om og fra blandt andre forfatteren Johannes V. Jensen, maleren Wilhelm Freddie og digteren Michael Strunge.
Også markante kvinder som kvinderetsforkæmperen Thit Jensen og skuespilleren Asta Nielsen sørgede hun for blev hørt.
Det var en ny måde at formidle historien på, og noget der markerede en ny tilgang til historiestoffet på tv.
Den personlige historie
At Liv Thomsen så en succes i at fortælle de store historier igennem en hovedpersons lille historie, er næppe nogen tilfældighed.
Med en baggrund i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet har hun haft styr på, hvordan historiens store litterære dramaer er blevet fortalt. Den viden har hun med fuldt overlæg taget med sig over i den historiske formidling af blandt andet bronzealderen, renæssancen og det 20. århundrede.
- Jeg vælger en figur som gennemlever en udvikling, der afspejler den store epokes fortælling. Når man skal fortælle og begribe en periodes udfordringer og dilemmaer, er det mange gange nemmere at forstå, hvis der er virkelige personer, som gennemlever gennem dem. Jeg synes, det var en indgang ind til danmarkshistorien, som gjorde den mere personlig og mere vedrørende, fortæller Liv Thomsen om sin måde at formidle på.
Historiens ansigter
Og formlen har virket, hvad end Liv Thomsen har givet sig i kast med tv, radio eller bøger.
- Man laver et forløb, som overholder reglerne for, hvordan man fortæller historier. Der er en begyndelse, en midte og en slutning, og der vil altid være nogle naturlige vendepunkter for personerne i fortællingen. Det skaber et helt naturligt drama, forklarer hun.
Da Liv Thomsen for et par år siden begyndte at nedskrive 3000 års danmarkshistorie i bogform, var det derfor også naturligt for hende, at Danmarks lange historie skulle skrives igennem virkelige menneskers levede liv. Hun valgte at fortælle historien igennem portrætter af ti kvinder – fra Egtvedpigen til journalisten Tine Bryld.
Liv Thomsen har sat ansigter på historien, og hun har givet historiens kvinder en stemme på tv. Nu har hun kastet sig over fortidens Underdanmark. Her bliver det blandt andet husslavinden Marie Christensen, fattiglemmet Peter 'Skræk' Jørgensen og tyven Ole Kollerøds historier, som danskerne kommer til at stifte bekendtskab med.