Kvinden som moder, madlaverske, rengørske, broderske og strikkerske – ja der var mange ting at kæmpe for dengang tilbage i 70'erne.
Men hvad kæmper feminismen for i dag, midt i det der kaldes feminismens 'fjerde bølge'? En bølge, der flyder i mange forskellige retninger, men som især udfolder sig på de sociale medier. Og hvor meget har denne nye feminisme taget med sig fra rødstrømpernes tid?
Det har DR spurgt den 27-årige Sofie Jacobi om. Hun er queer-feminist, aktivist og en del af det feministiske DJ-kollektiv og den aktivistiske platform KaPow Kollektive.
Revolution i det store og det små
- Jeg er meget interesseret i en aktivistisk baseret feminisme, hvor man gør nogle ting. Hvor man skaber nogle ting. I stedet for at søge hjælp hos noget etableret, så skab det fra bunden selv og uddan hinanden, siger Sofie Jacobi.
Et gammelt arkivklip med 70'ernes rødstrømper, som råber kritiske kampord om kvindens objektivisering i medierne, kan hun sagtens nikke genkendende til. Det er nemlig stadig aktuelt i dag, mener hun:
- Dét, jeg tager med mig fra 70'erne, er denne her søsterkærlighed, men set i et bredere perspektiv. Men det er også kapitalismekritikken, som stadig er ligeså stærk for mig i dag og er ligeså relevant, siger Sofie Jacobi.
Og queer-feministen har da også en drøm om at kunne ændre verden til et bedre sted:
- Jeg vil have revolution. Både i det små i hverdagen - men også i det store.
"Rødstrømperne lever videre i vores kamp"
- Feminisme for mig er også en kritik af patriarkatet, men det handler ikke kun om mænd og kvinder og det i mellem. Det handler om en struktur, der går igen - også når det ikke handler om køn, siger Sofie Jacobi.
For Sofie Jacobi handler feminisme om mange ting, og det handler især om at hjælpe andre mennesker, der ikke har de samme privilegier, som andre tager for givet de har, men som f.eks. en transkønnet ikke har, fortæller hun til DR.
Men det er vildt kompliceret, siger Sofie Jacobi.
- For ja altså, vi har jo ikke ligeløn eller fjernet objektiviseringen af kvinder og vi har stadig nogle roller som kvinder tit ender i, siger Sofie Jacobi.
- Det er vigtigt at kampen fortsætter hverdag. Så snart man mener, at der er en kamp der er vundet, tror jeg man tager et kæmpe skridt tilbage, siger Sofie Jacobi.
For Sofie Jacobi er det vigtigt, at man ikke glemmer historien og blot peger fingre af 70'er feminismen.
- De lever jo videre i vores kamp i dag. Hvis ikke man har det i sin bevidsthed, risikerer man hele tiden at skulle starte forfra, afslutter hun.
I øjeblikket har den historiske festival Golden Days fokus på 70'erne, hvor du gennem en række foredrag kan høre meget mere om rødstømperne. Se også med, når DR K sender tredje afsnit af dokumentarserien 'Vejen er lang' onsdag den 21. september kl. 22:15.
Feminismebevægelsens 4 “bølger”.
- •
Første bølge karakteriseres af blandt andet suffragetterne i England, der stod sammen og kæmpede mod hovedagligt juridiske rettigheder. Det resulterede blandt andet i, at kvinder i Danmark fik stemmeret i 1915.
- •
Anden bølge fandt sted i 70´erne. En bølge, der forbindes med Rødstrømpebevægelsen.
- •
I 80'erne og 90'erne opstår endnu en bølge, som karakteriseres ved en mere akademisk retning, hvor det ikke kun bliver kønnets fokus - men også etnicitet.
- •
I dag står vi midt i det, nogle kalder den fjerde bølge. Den udspiller sig især på de sociale medier og kan være svær at definere. Den trækker dog tydelige tråde tilbage til både 70'ernes aktivisme og de Queer-teoretiske tanker om etnicitet og fokus på eksempelvis transkønnets rettigheder. Kilde: The Guardian, Kvinfo, Faktalink