Vi er på optagelserne til serien ’Historien om Danmark’, hvor fortiden vækkes til live med kostumer, kulisser og den helt rigtige sminke.
40 statister i alle aldre omdanner den lille gårdsplads foran kirken til en landsby fra en svunden tid.
Men i pauserne springer nutiden frem, og der bliver knipset lystigt med telefoner for at forevige øjeblikket.
Og netop det, at forevige historien, er hvad både tv og film kan.
Men man skal passe på, når man forsøger at gengive fortiden, understreger både historikere og filmfolk.
Man kan ikke snyde seerne
Ifølge Lars-Martin Sørensen, filmhistoriker og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut, er der flere aspekter i at få det film og historie til at spille sammen:
- Man kan ikke snyde seerne og fylde dem med tomme kalorier og visuel-junkfood. Det skal være tydeligt. Man skal vise at det er en rekonstruktion, og så skal der være et fast stilistisk greb.
- Vi er meget, meget forvendte med kvalitet og underfinansierede forsøg på at genskabe virkeligheden virker ikke. Rekonstruktioner kan ligefrem være en fornærmelse mod seerens intellekt. Det er ekstremt vigtigt, at det er spot on, fortsætter Lars-Martin Sørensen
Ifølge Lars-Martin Sørensen kan de historiske rekonstruktioner være rigtig effektive, men det skal gøres rigtigt.
- En fortælling med et visuelt billede skaber en større følelsesmæssig tilknytning, så når det virker, har det stor effekt. Men en engageret fortæller er altid at fortrække, afslutter Lars-Martin Sørensen.
Så tæt på historien at man kan lugte den
Gode rekonstruktioner kan bringe os tættere på fortiden, ifølge Thomas Oldrup, historiker, forfatter og redaktør på bladet ”Alt om historie”.
- Originale malerier og tegninger bliver tit for iscenesatte, pæne og ryddelige. Sådan var fortiden jo ikke. I rekonstruktionerne kan man bedre gengive stanken, lortet, dyrene, rodet og fattigdommen. Det er vigtigt at komme så tæt på historien, at man nærmest kan lugte den. Det må bare ikke blive plat, siger Thomas Oldrup
Og netop det platte er faren. Filmanmelder Per Jul Carlsen ser således på historiske rekonstrutioner.
- 'Gøngehøvdingen’ er et det oplagte eksempel på noget, der er gået galt. Man har fornemmelsen af at den er optaget på et museum.
Filmanmelderen ser til gengæld den tyske film ’Der Untergang’, fra 2004, som et skoleeksempel på hvor effektivt man som tilskuer kan komme tilbage i tiden:
-Den bruger sin tid på at tale om det, der sker i tiden, og den bruger dialog til at skabe en atmosfære af en særlig tidsalder. Det er for mig hemmeligheden ved historiske film, ikke bare at vise de historiske kulisser, men at tale omkring tidsbilledet.
Når fiktionen bliver til fakta
Ifølge historiker Rasmus Glenthøj handler det ikke kun om underholdning. Det man viser i disse historiske rekonstruktioner, har nemlig en betydning for hvordan man forstår fortiden:.
- Hvilke billeder, som film og tv skaber af fortiden er ikke ligegyldige. Når den almindelig dansker ser historie gengivet på tv eller på film, så bliver det i en vis forstand historien for dem, siger Rasmus Glenthøj.
Han er forbeholden over for indholdet, når tv og film forsøger at genskabe fortiden:
- Hvis man ser på det rent indholdsmæssige i rekonstruktionen, så er tv-serien ’1864’ et eksempel på hvad man ikke skal gøre. Den forsøger ud fra en nutidig politisk dagsorden at moralisere og fordømme fortiden og ikke at forstå fortiden på dens egne præmisser, siger han.
Fiktion skaber interesse for historien
Professor i film og medievidenskab og ekspert Ib Bondebjerg er dog af en anden opfattelse.
- Jeg tror faghistorikerne skal være glade for, at den historiske fiktion, som er mangfoldig og meget populær hos et stort publikum, skaber intens interesse for historien. At dramatisere fortiden og bringe den ind i en nutidig ramme, har altså en ganske stor social og kulturel kraft, forklarer Ib bondebjerg.
Og trods kritik af dramatisering og rekonstruktion af fortiden, så er interessen for historie stadig den samme.
- Optagetheden af historien, både den faktiske historie, den dokumentariske historiefortælling, den fiktive historie fortælling og vores egen historie, ligger jo i vores dna. Historien er en uadskillelig del af os, og vi er selv en slags historie, slutter Ib Bondebjerg.
Optagelserne til DR's nye serie 'Historien om Danmark' er i fuld gang. Serien får premiere i 2017.