Fundene og opdagelserne spænder bredt. Fra gamle sunkne skibe til dateringen af en 14.000 år gammel lårknogle. DR Historie har bedt historiker og direktør for Museet for Søfart, Ulla Tofte og arkæolog og forfatter Jeanette Varberg om at komme med deres bud på, hvilke arkæologiske fund og historiske opdagelser, som vil gå over i historien:
1. Egtvedpigen var ikke dansker
I løbet af foråret 2015 kunne flere danske medier afsløre, at Egtvedpigen slet ikke var dansk. Forskningen viste, at hun højst sandsynligt ikke var født i Danmark, og at hun indtil relativ kort tid før sin død havde opholdt sig i udlandet. Det forskningsresultat og ikke mindst metoden til at nå det, fremhæver både historiker Ulla Tofte og arkæolog Jeanette Varberg, som banebrydende. - Egtvedpigen er interessant, fordi hun viser et nyt gennembrud i forskningen. Ved at undersøge isotoper kan vi blandt andet ud fra tænder og klædedragter spore folks oprindelse, lyder det fra arkæolog Jeanette Varberg. Historiker Ulla Tofte er enig, og hun tilføjer, at undersøgelsen af Egtvedpigen også er interessant, fordi det viser, at historie i dag går hånd i hånd med naturvidenskab som for eksempel nanoteknologi. - Resultaterne om Egtvedpigen viser jo, at brobygning og tværfaglighed i forskningen er væsentlig, hvis der for alvor skal skabes nye resultater, forklarer hun. Ifølge arkæolog Jeanette Varberg er det dog væsentligt at bide mærke i, at forskningen omkring Egtvedpigen, endnu ikke kan fortælle præcist hvorfra hun kom.
- Forskningen er endnu meget ung. På nuværende tidspunkt kan vi ikke konstatere, hvor Egtvedpigen kommer fra, som mange medier ellers har skrevet. Vi kan konstatere, at hun med en undtagelse af Bornholm ikke kan komme fra Danmark, men i princippet kan hun komme fra både Tyskland, Sverige og også England.
2. Tutankhamons grav indeholder endnu et kammer
I løbet af sommeren 2015 blev det kendt for verdenspressen, at den britiske arkæolog Nicholas Reeves var overbevist om, at der bag en væg i den berømte faraos grav gemmer sig et skjult kammer. Sidenhen er det blevet bekræftet, at det med stor sandsynlighed rigtigt.
Jeanette Varberg kalder de nye oplysninger spændende, men forklarer, at forskerne på grund af vægmalerierne i graven, ikke bare kan bryde væggen til det formodede kammer ned.
- Man kan ikke bare smadre igennem muren for at se, hvad der er derinde. Derfor bruger de jo alle mulige teknologier for at finde ud af, hvad der er, forklarer hun.
- Jeg tror, at det er med ca. 90 procents sikkerhed, at der er et skjult rum. Men man ved ikke, om kammeret er tomt, eller om det er fyldt med guld og alle mulige mærkelige ting og sager. Hvis nu man ender med at åbne et helt urørt kammer, så er det jo fantastisk, lyder det fra Jeanette Varberg som tilføjer, at vi dermed har noget at glæde os til i 2016.
3. Fundet af det spanske flådeskib San José
I starten af december afslørede den colombianske præsident Juan Manuel Santos, at det over 300 år gamle spanske flådeskib San José endelig var blevet fundet. Både firmaer og myndigheder havde i årevis ledt efter skibet, der ifølge rygterne skal være læsset med guld, sølv og ædelstene. Det gamle skibsvrag blev fundet på ca. 200 meters dybde ud for den colombianske kyst, og det er en opdagelse, som begge forskere ønsker med på listen over de mest betydningsfulde fund i 2015.
- Set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt er det måske ikke så interessant et fund, fordi man hele tiden har vidst, at skibet var der et sted, lyder det fra historiker Ulla Tofte.
- Men fundet af San José er sådan en begivenhed, som stimulerer interessen for historie. Tanken om, at der ligger et skib med guld og ædelstene på havets bund er jo fantastisk. Fundet af vraget er et eksempel på en begivenhed, som rækker langt ud over de historiske og de arkæologiske kredse, og derfor er fundet så vigtigt, uddyber hun.
4. Fundet af den russiske ubåd
I samme boldgade som det gamle spanske flådeskib, ligger det svenske fund af en russisk ubåd fra første verdenskrig. Ubåden skabte en hel del overskrifter i løbet af sommeren, og netop det er med til at placere fundet på listen. - Ubåden viste sig jo at have lidt det samme i sig som flådeskibet San José. Nemlig evnen til at skabe myter, og evnen til at rippe op i historier, som allerede kørte, forklarer Ulla Tofte. - Ubåden skabte en masse hype omkring Første Verdenskrig og om ubådskrig. Den her slags fund er helt afgørende for at engagere flere mennesker i historie, begrunder Ulla Tofte.
5) Forhistorisk folkevandring:
I sommeren 2015 skabte de naturvidenskabelige DNA-forskere Morten Allentoft og Eske Willerslev fra Statens Naturhistoriske Museum opmærksomhed, da de i det videnskabelige magasin Nature blandt andet påviste en stor folkevandring fra de kaukasiske stepper til det nordlige Europa og Danmark. Folkevandringen fandt sted helt tilbage fra slutningen af stenalderen, og det indvandrende folk blandede sig med de folk, som i forvejen levede på det europæiske kontinent. - Det er jo et helt enormt spændende studie, forklarer arkæolog Jeanette Varberg.
- Nogle af de genetiske markører, som vi har i Danmark i dag, for eksempel vores højde og lyse hud, ser ud til at stamme netop fra denne folkevandring. Sådan et studie får os virkelig til at spærre øjnene op. VIDENSKAB.DK: Danske forskere omskriver historien: Europæerne blev født i bronzealderen
6. Mosefund i Skødstrup
I en mose i Skødstrup lidt nord for Aarhus fandt arkæologer i forbindelse med en udgravning i efteråret resterne af en ung kvinde, som efter al sandsynlighed er blevet ofret i mosen. Jeanette Varberg mener, at opdagelsen er vigtig, da det blandt andet viser, at der stadig findes den slags fund i Danmark. - Det er altid en stor nyhed, når vi finder de her moseofre. Kvinden, vi har fundet, er jo en del af samme fortælling som Grauballemanden. Lige nu er hun ved at blive undersøgt på alle leder og kanter, og sandsynligvis skal der også tages prøver af hende, som man har gjort med Egtvedpigen. Fundet af hende giver anledning til en hel række af de undersøgelser, som vi har set give store resultater i 2015.
7. Tidlig menneskeart kan have levet sammen med os
Dateringen af en 14.000 år gammel lårknogle fra Kina har gjort stort indtryk på arkæologen Jeanette Varberg. Det er nemlig sandsynligt, at knoglen stammer fra et individ fra den tidligere menneskeart homo habilis, der betyder ”det skabende menneske”. Det er interessant, fordi man hidtil har troet, at homo habilis uddøde længe før, at nutidsmennesket levede. Jeanette Varberg forklarer, at det sensationelle i historien, ikke så meget er det faktum, at nutidsmennesket kan have levet side om side med andre menneskearter indtil ret sent i historien. Det har man nemlig fundet andre beviser for de seneste år, og derfor har forskere for relativ nylig revurderede den gamle opfattelse af, at nutidsmennesket har levet alene siden neandertalerne uddøde for ca. 30-40.000 år siden. Det interessante ved dateringen er derimod, at det altså tyder på at der har levet nogle af de meget tidlige menneskearter samtidig med nutidsmennesket. - Den her datering er med til at give et helt andet blik på evolutionen og den måde, som vi skal opfatte os selv som mennesker på. Mange mennesker har en opfattelse af menneskets udvikling som en lineær udvikling, hvor mennesket først var en chimpanse, og lidt efter lidt kom op at gå, og det ene udviklingstrin fulgte det andet. Den opfattelse skal smides på gulvet, lyder det fra Jeanette Varberg. - I stedet skal vi have en eller anden fornemmelse af, at vi har været en slags busk af arter. Ligesom at der er mange abearter og mange fuglearter, så har der også været mange menneskearter, og nogle af dem har levet side om side op til ret sent i historien.