Årets fem bedste historiske bøger kan lære os at tackle nutidens problemer

Det er bøger som dem, der er nomineret til Årets Historiske Bog, vi har brug for, hvis vi vil lære at begå os i nutiden.

Det mener anmelder, forfatter og tidligere kulturredaktør på Weekendavisen Joakim Jakobsen.

- Det her er ikke bare bøger, der fylder fedt på ting, vi godt ved i forvejen. Det er dælme ny indsigt, som kan flytte nogle af de idéer, vi har om fortiden, og dermed hjælpe os til bedre at forstå nutiden, siger han til DR Historie.

Langtfra bare tør dokumentation

Men bøgerne er ikke kun veldokumenterede beretninger, de er også yderst velskrevne, lyder det fra Joakim Jakobsen, som også selv har været nomineret til prisen.

- Man bliver jo helt glad af at se den her bogstabel, siger han.

Juryens formand Poul Porskær Poulsen fortæller dog, at det langtfra var nemt at vælge netop disse fem bøger.

- Der var nogle stykker, som lå lige på vippen – og som var ekstremt tæt på at blive nomineret. Men forfatterne, vi endte med, er bare exceptionelt gode til at fortælle historier - og det er noget vi lægger stor vægt på, siger Poul Porskær Poulsen.

Sammen med Joakim Jakobsen fortæller han herunder, hvad der gør netop disse fem historiske bøger særlige - og hvad vi kan bruge dem til i dag.

USA-specialists bog om Vietnamkrigen stiller de rigtige spørgsmål

Niels Bjerre-Poulsen er en af mediernes mest benyttede USA-eksperter – ikke mindst på grund af hans evner som formidler.

Og det var netop også disse evner, som fik anmelderne til at juble og blandt andet kalde hans bog ’Vietnamkrigen’ for ”Mesterlig”, da den udkom i marts.

Juryformand Poul Porskær Poulsen fortæller, at de otte jurymedlemmer heller ikke var i tvivl om, at bogen skulle nomineres.

- Der var virkelig ikke meget diskussion. Alle var meget begejstrede. Han får stillet alle de rigtige spørgsmål - og giver svar på nogle af dem også, sig han og fortsætter:

- Med sådan nogle bøger er der stor sandsynlighed for at, det hele bliver lidt kedeligt – men det er slet ikke tilfældet her. Ikke engang for mig, som ellers mest er til kulturhistorie. Jeg var vildt godt underholdt, pointerer han.

Weekendavisens Joakim Jakobsen er enig og fremhæver, at bogens temaer er yderst aktuelle:

- Den kan lære os noget om tåbelige krige og deres konsekvener. Vietnamkrigen gav jo eksempelvis også nogle enorme flygtningestrømme, som dem vi ser i dag fra Syrien og andre lande. Ligeledes kunne man under Irakkrigen se nogle af de samme typer løgne og manipulationer, som under Vietnamkrigen.

”Uhyre velskrevet” bog om 1915-grundloven handler ikke kun om kvinder

I anledning af 100-året for 1915-grundloven udkom Pia Fris Laneths bog ’1915’. Også den fik roser fra anmelderne, som blandt andet lagde vægt på det forfriskenede i, at bogen ikke kun fokuserede på, at kvinderne fik stemmeret.

”...fejringen af 100-års jubilæet og litteraturen i almindelighed har haft et for snævert sigte”, lød det eksempelvis i Politiken.

Bogen har et bredere perspektiv, som også fokuserer på den demokratiske sejr i, at også tyendet - altså de fattige - fik stemmeret i samme ombæring.

- Det er klart også en af grundene til, vi valgte den – og derudover er den er intet mindre end uhyre velskrevet, siger Poul Porskær Poulsen om juryens valg af bogen.

Joakim Jakobsen tilføjer, at bogen også er interessant, fordi den helt grundlæggende korrigerer vores opfattelse af det danske demokrati.

- Den understreger jo, at Danmark reelt først fik demokrati i 1915 - og ikke i 1849 med den første grundlov, hvor kun 15 procent af befolkningen kunne stemme. Staldkarle, lærlinge, kvinder og en masse andre havde jo intet at skulle have sagt, siger han og fortsætter:

- Så det er interessant at se de udfordringer, vi har i dag, med eksempelvis befolkningens tiltro til politikerne i det lys - altså at det jo faktisk er et enormt ungt demokrati, vi lever i. Det er sådan set kun fire generationer gammelt.

”Internationalt storværk” om Waffen SS

Også Claus Bundgaard Chrisensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smiths bog om Waffen SS, den militære gren af SS, høstede roser hos anmelderne.

- Dem der har forstand på det siger, det er et internationalt storværk. De kommer omkring hele den store organisations historie, fra da den blot var en livgarde for Hitler - og frem til den udviklede sig til en kæmpehær, som spredte sig over Europa, siger Poul Porskær Poulsen om bogen.

Joakim Jakobsen er også vild med bogen, som han vurderer kan være med til at skabe forståelse om en af nutidens store militære grupperinger.

- Parallellen her er jo helt klar. Islamisk Stat er jo religiøse nazister, siger han og fortsætter:

- Det er ligesom Waffen SS et internationalt sammenrend af krigere, der udgør en fanastisk kerne og har en slags 'renselsestankegang'. De dyrker krigen som en slags livsform og har en forestilling om, at enten vinder de, eller også vinder de andre - og det er sådan noget der kan føre til udryddelse af andre grupper.

Han pointerer, at han ikke sammenligner omfanget af det, de to grupperinger har gjort - men derimod grupperingernes struktur og tankegang.

- Man kan ikke kan udelukke noget med de her mennesker. Det, de gør, er så bizart og så forstemmende. Her skal vi tage ved lære af, hvad vi oplevede under krigen, siger han.

Moppedreng om folkeskolen bør være "pligtlæsning for politikere"

Det femte og sidste bind af det omfattende værk ’Dansk skolehistorie’ kom i 2015, og hele pentalogien er derfor nu nomineret af komitéen, hvis regler fastslår, at et værk først kan nomineres, når det er fuldendt.

- Vi har tidligere år talt om, at det her var noget ud over det sædvanlige. Havde reglerne være anderledes, kunne flere af de fem bøger i sig selv sådan set godt have været nomineret tidligere år, siger Poul Porskær Poulsen om serien, som er skrevet af 12 forskellige forfattere og redigeret af lektor Charlotte Appel, og professor Ning de Coninck-Smith.

De tre forfattere gennemgår folkeskolens udvikling fra sin spæde start før 1870 startende med bogen ’Da læreren holdt skole’ - og frem til i dag med den sidste bog ’Da skolen blev alles’, som scorede seks ud af seks hjerter i Politiken.

Joakim Jakobsen anser bøgerne som pligtlæsning for politikere.

- Jeg håber for hele samfundets skyld, at alle danske politikere, der har med det her område at gøre, læser bøgerne. De vil jo konstant lave om på folkeskolen - så måske bøgernes viden kunne skabe større konsensus om, hvad der virker og ikke virker, siger han.

Bog om begavet tyv skrevet af dobbeltvinder med kæphest

Navnet Niels Heydenreich får nok ikke en klokke til at ringe for ret mange – men det er måske ved at ændre sig efter udgivelsen af Ulrik Langens bog ’Tyven’, om manden der i 1802 stjal guldhornene.

”Fremragende” lød dommen i august i Berlingske Tidende.

Juryen var især begejstrede for forfatterens evne til at ”fortælle den store historie via den lille”, siger Poul Poulsen:

- Han har fat i en fantastisk historie om manden, der stjal guldhornene, hvilket i sig selv nærmest er en god krimi. Men ud fra den historie får han fortalt en hel masse om datidens Danmark og især København.

- Han er en ekstremt dygtig formidler. Det er faktisk lidt af en kæphest for ham det her med formidlingen – den gode historie er hans projekt, siger Poul Poulsen om Ulrik Langen, der er en gammel kending i konkurrencen.

Han har været nomineret tre gange før og har vundet to af gangene.

Vinderen kåres den 9. april 2016 og er bestemmes via en afstemning på Historie-online.dk, hvor alle kan deltage.