Da Politiken sidste sommer skrev to artikler om en norsk tv-serie ved navn ’Skam’, der havde meget stor appel blandt unge nordmænd, måtte den 45-årige gymnasielærer Inge Støttrup se, om serien kunne være noget for hendes elever.
Men så blev hun selv interesseret. Eller rettere besat.
Hun så de første to sæsoner på rekordtid og fulgte – i realtid - Isaks strabadser med at erkende og offentliggøre sin seksualitet i tredje sæson.
- Hvis Isak havde været fortvivlet i fire dage, var jeg selv fortvivlet i fire dage. Det var jo en besættelse af den anden verden. Jeg følte jo nærmest, at jeg flyttede ind i Isaks liv, siger Inge Støttrup.
Den hårdeste periode som ’Skam’-seer i den sæson var de otte dage, hvor serien var på pause. Seerne var ligesom Isak blevet efterladt på fortovet i mørket, efter han havde set sin udkårne, Even, kysse med sin ekskæreste Sonja.
- Det var helt forfærdeligt, siger Inge Støttrup.
- Det blev jo nærmest det vigtigste i ens liv, at det skulle ende godt for Isak.
- Nogle af mine venner mente jo, at jeg var blevet ragende sindssyg, og ordet intervention var oppe at vende flere gange, siger hun og griner.
- Men jeg vil ikke skamme mig over at være fan. For serien rummer mange temaer, som voksne også kan lære af, siger Inge Støttrup, der må siges at falde uden for den tiltænkte målgruppe.
Populær – også uden for målgruppen
Den er nemlig begrænset til 16-årige piger, har seriens skaber, Julie Andem, sagt. Men hun har også sagt, at man ved at være kompromisløs med én målgruppe kan være heldig at nå alle.
Og serien må siges at være nået – om ikke ud til alle, så - bredt ud.
Efter at der opstod en stor interesse for serien fra danske fans, købte DR3 sidste år rettighederne til at vise den på dansk tv og på nettet, hvor den er blevet en stor succes.
Det første afsnit af første sæson er - med 776.000 visninger - det mest streamede enkeltstående program nogensinde på DR TV, oplyser DR Medieforskning.
Serien er, hvad kanalredaktør på DR3, Steffen Raastrup, vil kalde en ’segmentknuser’.
- Vi havde forventet, at den ville klare sig godt men slet ikke i denne skala, siger han og henviser til de fine seertal, den ’hype, der har været i pressen’, ’Skam’-festerne og de flittige diskussioner på den danske fanside på Facebook, Kosegruppa DK.
- Serien appellerer meget bredere end det publikum, den er tiltænkt, og den slags kan ikke planlægges, siger han.
Følg med på Instagram, blog og Facebook
Inge Støttrup er en af de mange fans i Kosegruppen og har jævnligt indgået i diskussioner om serien.
Dagligt har hun fulgt med på NRK’s ’Skam’-blog, der løbende strør klip, beskeder og billeder fra universet ud til de fans, der ikke kan vente, til en hel episode ligger klar.
Desuden har hun oprettet en profil på Instagram – bare for at kunne følge gymnasievennerne fra Oslo på nært hold.
Hun er dermed en af de fans, der forbruger ’Skam’ på de mange medieplatforme, hvor den er til stede. Og det er netop den flermedialitet, der gør ’Skam’ til et nybrud i mediesammenhæng.
Det mener Christa Lykke Christensen, der er lektor i film og medievidenskab ved Københavns Universitet.
- Og det er nok også en del af forklaringen på seriens popularitet, siger lektoren, der flere gange har brugt serien i sin undervisning.
Mellem afsnittene kan man for eksempel følge Evas brandert, som 'hun' lægger billeder og film op af i sin Instagram-story midt om natten.
- Det skaber en nærhed til karaktererne, at de er til fest, når man selv er til fest, siger Christa Lykke Christensen.
- Serien bliver en del af mange unges liv, og man glemmer lidt, at det er fiktive Instagram-profiler, man tjekker, og ikke sine venners. Skellet mellem fiktion og fakta forsvinder, uddyber hun.
Og det er banebrydende udført af Julie Andem samt Mari Magnus, der bestyrer ’Skam’-bloggen og karakterernes profiler på de sociale medier.
- De har gerne villet være der, hvor de ved, at de unge er. Og det har de sørme også været, siger Christa Lykke Christensen.
'Skam' gør os til bedre mennesker
Ifølge fan Inge Støttrup behandler serien temaer, som mange kan lære noget af: Identitetsdannelse, tilgivelse, næstekærlighed og accept af andre mennesker og deres forskelligheder.
Hun vil faktisk gå så langt som til at konkludere, at:
- ’Skam’ får en til at ville være en bedre version af sig selv.
- Jeg nægter at tro, at nogen kan se sæson 3 og komme ud på den anden side uden større accept af og forståelse for homoseksuel kærlighed, og at den naturligvis er lige så fin og rigtig som heteroseksuel kærlighed.
På samme måde tror Inge Støttrup, der blandt andet underviser i religion, at fjerde sæson om den muslimske pige Sana kan være med til at nedbryde fordomme om muslimer.
- Der er mange, der i misforstået respekt for andres religion ikke spørger ind. Måske vil det være fint at spørge muslimen i ens klasse, hvad de laver til ramadan og eid, siger hun.
Ifølge Christa Lykke Christensen er ’Skam’ public service-tv med et klart budskab til seerne: At man ved fælles hjælp når længere, end hvis man står alene med sine problemer.
- Der er mange små og store konflikter i serien, men på grund af de stærke venskaber når det aldrig derud, hvor personerne bryder totalt sammen. Sammenholdet gør, at de klarer mange konflikter og accepterer hinandens forskelligheder.
Christa Lykke Christensen nævner to eksempler fra sæson 3 og 4.
Da Isak i tredje sæson skal fortælle sin ven Jonas, at han er homoseksuel, er han bange for reaktionen.
Han siger, at han er vild med en person, hvorefter Jonas gætter på nogle pigenavne. Isak siger, at der ikke er tale om en pige, og Jonas fortsætter med at gætte – nu på drengenavne – og Isaks frygt for at springe ud viser sig at være ubegrundet.
I fjerde sæson bliver Sana reddet af sine venner, som, hun havde frygtet, ville slå hånden af hende, efter at hun har lavet en falsk Instagram-konto, der har skabt had i pigegruppen. Uden at bede om en forklaring tilgiver de hende betingelsesløst, da de kommer kørende ind i en ny studenterbus, hvorpå der står ’Los Losers’, og Sana indser for alvor den store styrke i hendes pigegruppe.
’Skam’ vil mere end andet tv til unge
- ’Skam’ vil noget andet end meget andet ungdoms-tv, siger Christa Lykke Christensen.
Hun mener, at serien står i voldsom kontrast til meget af det reality-tv til unge, der i mange år har domineret mange især kommercielle tv-stationer, og nævner ’Paradise Hotel’ som et eksempel.
Her spiller konkurrenceelementet en stor rolle. Det handler om at udstille hinanden, gøre grin med hinanden, overskride grænser på ekstreme måder og udnævne tabere og vindere, opsummerer Christa Lykke Christensen.
- ’Skam’ gør noget helt andet. Her handler det ikke om at udstille de unge, selvom de er anderledes. De er forskellige, og det er netop derfor, at vi så godt kan lide dem, siger hun.
Bertel Haarder elsker serien for at lære os norsk
En anden fan er serien, der også falder uden for målgruppen, er 72-årige Bertel Haader (V).
Den tidligere kulturministers interesse for de unge nordmænds strabadser med kærlighed, identitet og venskaber opstod, da hans 16-årige barnebarn i løbet af 14 dage havde lært at forstå, hvad de norske unge sagde.
- Jeg elsker serien af en bestemt grund. Den har bevist, at danske teenagere meget hurtigt kan lære at forstå norsk, siger han.
Og det er utroligt glædeligt, siger Haarder, da han ellers har set en tendens til, at danske unge siger, at de hverken kan forstå norsk eller svensk og derfor taler engelsk med andre skandinaver.
Det var også derfor, at Bertel Haarder så sig nødsaget til politisk at gå ind i sagen, da NRK på grund af manglende musikrettigheder i januar måtte lukke for andre landes tilgang til serien på NRK’s hjemmeside.
Han stillede kulturminister Mette Bock (LA) et såkaldt paragraf 20-spørgsmål om det problematiske i, at rene pengeinteresser stoppede for danske teenageres fulde adgang til ’Skam’ på NRK’s hjemmeside.
- Mit politiske mål er at få de nordiske licensbetalte statsradiofonier til at forhandle med opretshaverne, som om at Norden var ét land, siger han.
Lektor: De fire sæsoner kan lyse selv
Det har været svært at få hverken Bertel Haarder, DR3’s kanalredaktør, fan Inge Støttrup eller lektor Christa Lykke Christensen til at sige noget dårligt om ’Skam’.
Det er end ikke negativt, at der nu ikke kommer flere afsnit til de mange hungrende fans, siger Christa Lykke Christensen.
- Det er nok meget godt, at den stopper nu. Det har været en stor oplevelse at følge med i de fire sæsoner, og jeg synes, at den har vist noget interessant om denne gruppe af unge mennesker, siger hun.
- Nu står de fire sæsoner og kan lyse selv.
Alle fire sæsoner af 'Skam' kan ses på DR TV, og hvis det ikke er nok, kan man også se alle mellemregningerne på NRK's 'Skam'-blog.