En fredag aften i december sad Julie Andem og kollegaen Mari Magnus og fik sig en øl.
Mest for at dulme nerverne. De ventede på, at det ottende afsnit i tredje sæson af ’Skam’ skulle få premiere. Og de var nervøse.
(Spoileralert: Har du ikke set sæson tre endnu, så stop læsningen her.)
- Hele NRK var forberedte på, at der ville komme stærke reaktioner og klager, fortæller Julie Andem, da DR Kultur møder hende og Mari Magnus i København, efter tredje sæson er blevet vist både i Norge og i Danmark.
Sammen varetog de den omfattende research, som gik forud for skabelsen af ’Skam’, der netop har annonceret, at fjerde - og sidste sæson - af serien bliver med karakteren Sana som hovedperson.
Mens Julie Andem skriver og instruerer serien, bestyrer Mari Magnus ’Skam’-bloggen og karakterernes profiler på de sociale medier.
I det omtalte afsnit får Isak knust sit hjerte af den lidt ældre Even. Even har ikke fortalt, at han er bipolar, og Isak ved ikke længere, hvad han skal tro – elsker Even ham, eller er det hele bare en illusion, en del af den maniske periode, Even er inde i?
Julie Andem havde allerede mærket, at produktionsholdet bag ’Skam’ havde det svært med afsnittet.
Der var stille en hel time
- Min klipper ringede til mig, da han havde læst det, og skældte mig ud. Han var så vred. Og jeg tænkte, wow, det var nogle vældig stærke følelser.
Så skrev hun til Mari Magnus.
- Har du læst manus? spurgte Julie Andem.
- Ja. Jeg må vende tilbage til dig senere, lød det korte svar fra Mari Magnus, der lige skulle fordøje afsnittet, hvor Even til Isaks store fortvivlelse forlader et hotelværelse i Oslo splitterragende nøgen.
- Hele teamet syntes, at det var så ondt, husker Julie Andem.
Og hun vidste, at reaktionen fra seerne ville blive langt stærkere.
Den fredag sad Julie Andem og Mari Magnus derfor ved hver deres skærm og holdt øje med kommentarfeltet på NRK, Facebook og Instagram.
Men da afsnittet var slut, skete der ingenting. Der var helt stille.
Andem og Magnus er vant til, at der går lidt tid, før kommentarerne begynder at tikke ind, når et afsnit har haft premiere.
- Men der var stille en hel time. Det var så ækelt, siger Julie Andem.
Isaks værste fjende er ham selv
Men så smeltede det hele ned. Kommentarerne væltede ind.
- Folk var vrede, kede af det, forvirrede og frustrerede. Det var jo akkurat den følelse, Isak sad med. Som når du er forelsket i nogen og mærker, at der er noget galt. Men du orker ikke at tage det ind. Så du fornægter det og fornægter det. Jeg føler, at publikum inderst inde godt vidste, at der var noget galt, men ikke ville indse det. Og da det kom, så gjorde det ’kjempeondt’, siger 34-årige Andem.
Selv var Julie Andem stærkt påvirket af at skrive sæson tre om den homoseksuelle Isak, der kæmper med at springe ud af skabet.
Men mest af alt kæmper han med sine egne dæmoner.
- Isaks værste fjende er jo ham selv. Det er hans egne fordomme og hans egen frygt, som holder ham tilbage. Og det kan de fleste af os genkende, siger Mari Magnus.
Ikke mindst seriens skaber, Julie Andem.
- Jeg går igennem alle de følelser, som jeg udsætter mine karakterer for, når jeg skriver.
Så publikums stærke reaktioner undrer ikke Andem og Magnus. Mest af alt glæder det dem, at de med serien, der er målrettet norske piger på 16 år, har fået så stor en fanskare.
Og at masser af voksne seere og store dele af resten af verden også er begyndt at se med, er de stadig målløse over.
’Her er lidt penge, prøv at lave noget til de unge’
Dengang, hun skrev og spurgte Tarjei Sandvik Moe, der spiller Isak, om han havde lyst til at være hovedkarakter i sæson tre, var hans umiddelbare respons: ’Tror du overhovedet, serien kommer til at køre så længe?’
Det gjorde den.
I løbet af sidste sommer og efterår blev danskerne grebet af ’Skam’-feberen. I dag streames serien i så fjerne lande som Kina og Rusland. DR har også vist den norske udgave, og amerikanerne har købt rettighederne til at lave deres egen version, som får titlen ’Shame’.
Det har ikke overraskende skabt et øget forventningspres på Andem og Magnus.
- Da vi startede, var det sådan: Her er lidt penge, prøv at lave noget til de 16-årige. Det var et godt udgangspunkt, siger Mari Magnus.
Det tillod dem at tage chancer og prøve noget nyt. Ikke bekymre sig om andet end målgruppen.
Nu kommer folk, de har set op til i mange år, og fortæller, at de er vilde med serien.
Og jo mere serien lovprises, jo mere stiger forventningspresset.
’Skam’ er sat i verden for at fjerne noget af det pres, som ungdommen føler, forklarer hun.
- Vi fandt ud af, at de unge er udsat for et enormt pres fra alle mulige kanter i deres liv. Og vi ville gerne lave en serie, der kunne lette noget af det pres hos dem.
Paradoksalt nok har seriens succes gjort, at Julie Andem og resten af holdet bag serien selv føler et forventningspres. Men arbejdspresset med serien er så intenst, at de insisterer på at være ligeglade og have det sjovt.
- Vi arbejder så tight, at vi er nødt til at have det sjovt. Det skal først og fremmest være sjovt. Hvis vi arbejder frygtdrevet, så kommer hele teamet til at snuble.
Lever i en ’Skam’-boble
Så de gør alt, hvad de kan, for at fjerne presset.
- Vi prøver at huske, hvem vi laver serien for. Og blive ved med at turde at eksperimentere og prøve ting af og ikke bekymre os så meget om modtagelsen.
Alligevel tænker de på serien hele tiden.
- Vi lever jo i en ’Skam’-boble. Jeg drømmer om ’Skam’ hele natten. Jeg burde få løn, når jeg har arbejdet en hel nat med en episode, mens jeg drømte, griner Julie Andem.
Men som udgangspunkt synes de, det er fantastisk, at serien har fået så bred gennemslagskraft.
- Vi synes jo, at alle i hele verden skal følge med i ’Skam’.
Og de gør et stort nummer ud af at lade seriens fans vide, at deres kommentarer er værdsat.
- Vi vil gerne spejle publikum og sige ”vi ser jer”. Så de gange, vi har overskud, så lægger vi små vink ud til seerne.
Dansk receptionist en hilsen til Danmark
Ikke mindst de danske seeres engagement er Julie Andem rørt over.
Derfor skrev hun en dansk receptionist ind i sæson tre. Mange fans har i Facebook-gruppen ’Kosegruppa’ spekuleret i, om receptionisten mon var en hyldest til de danske fans.
- Det blevet skrevet udelukkende som en hilsen til Danmark, bekræfter Julie Andem.
- Vi ville vise, at vi sætter pris på den overvældende respons fra Danmark. Der har været så mange fine kommentarer og så meget hjertelighed. Så det var for at sige, at vi ’digger’ jer tilbage, at vi fik Even til at erklære: ”Jeg er stor fan af danskere!”
Mari Magnus tilføjer:
- Lige fra begyndelsen var vi enige om, at vi ville lave en serie om et stort hjerte. Og da vi fik den positive respons fra et andet land – det var jo helt vildt. Så vi ville give hjertet tilbage.
Ideen om hjertet peger tilbage til seriens oprindelige formål: At lette presset på de unge.
Julie Andem er sig ekstremt bevidst, at hun skriver til en ung og sårbar målgruppe. Og at emner som homoseksualitet, ensomhed, religion og psykisk sygdom kan være sprængfarlige emner.
- Vi er meget bevidste om, hvad vi sætter i gang i folk. Og jeg skriver aldrig noget, hvis det ikke føles ekstremt vigtigt, siger hun.
Homoseksuel beretning inspirerede
Mange af tematikkerne har de valgt, fordi det er noget, der optager målgruppen. Under deres research til serien mødte Julie Andem og Mari Magnus en 17-årig homoseksuel dreng, som fortalte, hvordan han var sprunget ud over for sin bedste ven.
Den historie er blevet skrevet ind i sæson 3 og blevet til scenen, hvor Isak over en kebab fortæller vennen Jonas, at han er bøsse.
Isak spørger Jonas, om han kan gætte, hvem han kan lide. Først gætter Jonas på et par piger. Men så giver Isak et hint: Det er ikke en pige.
Ligesom i virkelighedens fortælling fortsætter Jonas bare med at gætte. Nu på drenge i stedet for piger. Og Isaks frygt for at springe ud viser sig at være ubegrundet.
- Det har fundet sted. Det er ikke mig, der har skrevet det, men en 17-årig fyr, der fortalte os historien. Der sidder en virkelig god ven et sted derude, lyder det fra Andem.
Scenen udløste overvældende positiv respons fra brugerne.
Og selvom Julie Andem godt er klar over, at der i virkelighedens verden også findes fordomme og had mod minoriteter, har hun med serien ønsket at vise de unge, hvordan virkeligheden også kan være.
- Tænk, hvis det kan være sådan. Tænk, hvis du springer ud over for din bedste ven, og I bagefter kan sidde og diskutere, hvad du skal skrive til ham fyren, du kan lide?
Og i næste uge, knap fire måneder efter, vi forlod de norske gymnasieelever, kommer de tilbage med Sana som omdrejningspunkt for den nye sæson.
Samme sæson får premiere på DR3 16. april klokken 21.