Det er ikke fordi, Aske Bang mangler har store ambitioner, når det gælder hans karriere. For det har han. Selvfølgelig vil han gerne lave store, international film med kæmpe budgetter og ingen kompromiser.
Men lige nu drømmer den 28-årige instruktør og manuskriptforfatter, der er nomineret til en Oscar med kortfilmen 'Silent Nights', bare om at kunne leve af at lave sine film, så han ikke skal være på dagpenge. Sådan så en stor del af hans liv nemlig ud i det år, han arbejdede med 'Silent Nights'.
- Det er slet ikke fordi, jeg vil være megarig, siger Aske Bang, da vi møder ham i Los Angeles inden søndagens Oscaruddeling.
- For mig vil det bare være så fantastisk og befriende at kunne arbejde med det, jeg er passioneret omkring og fokusere 100 procent på det i stedet for at skulle skrive to ansøgninger hver uge og gå til møder på jobcenteret.
Selvom det kun tog omkring 12 dage at lave optagelserne til 'Silent Nights', lå optagelserne spredt ud over et år, fordi den unge filmmager havde opsat en klar dogme-regel for projektet:
- Filmen skulle være så autentisk og dokumentarisk som mulig. Det betyder, at vi optager på rigtige locations, og når det i fortællingen er juleaften eller nytårsaften, så optog vi rent faktisk de dage, forklarer Aske Bang, der også optog scener i Ghana.
At lave film er et eventyr
Ved siden af arbejdet med 'Silent Nights' og dagpengene, har Aske også undervist lidt i film, ligesom han har arbejdet på den kommende spillefilm, det netop er blevet offentliggjort, han skal lave – blandt andet i samarbejde med sin far, manuskriptforfatteren Ib Kastrup.
Historiefortælling har han altså lidt i generne, blev ellers blev hans egen kærlighed til levende billeder skabt, da han som 13-14 årig begyndte på en ungdomsfilmskole.
- Jeg gik til film ligesom andre går til fodbold eller dans, og så blev jeg bidt af det. Jeg fandt ud, af det er et eventyr at lave film. Hver gang bevæger dig ud på en ny rejse, og den måde, hvor du fordyber dig fuldkommen i et projekt og skaber et lille eventyr for så at slippe det og begynde forfra på en ny historie – det passer rigtig godt til mig. Jeg kan godt lide den arbejdsmåde, hvor det er meget intenst i en periode, og så har man en pause, og så arbejder man meget intenst igen. Det er ny oplevelse hver gang.
Ville være bjergbestiger
Som dreng var hans ambition ellers at blive rockmusiker eller bjergbestiger.
- Selvom jeg aldrig besteget et bjerg, siger han med et skævt grin.
- Jo, metaforisk. Hver gang man har lavet en film, er det lidt som at bestige et bjerg. Man fortsætter, selvom det er hårdt, for man kan og vil ikke vende om. Hvis man bliver ved, kommer belønningen, og man kan stå på toppen og sige, I did it. Jeg klarede sgu den film.
At være blive nomineret til en Oscar sammenligner han lidt med at have nået en basecamp godt på vej mod toppen af bjerget.
- Jeg er så taknemmelig over, at vi er nået hertil, men selvfølgelig håber jeg, vi går hele vejen, og hvis vi vinder, svarer det nok lidt til, at vi når toppen af Mount Everest. Hvis vi skal op på scenen på søndag, får jeg jeg nok også lidt svært ved at trække vejret, men jeg tror, udsigten deroppefra er ret flot.
Bliver det ikke til en af de eftertragtede statuetter, bliver Aske nu ikke overvældet af skuffelse.
- Selvfølgelig er anerkendelse dejligt, men for mig handler det tikke om priser. Det handler om, at jeg kan give folk en oplevelse. Og hvis jeg kan røre dem gennem mine film, så har jeg nået målet.