Egentlig skulle han slet ikke have været på vagt den dag, kokkeelev Prince Yaw Appiah.
Men derudover var alt, som det plejede på restauranten.
Lige indtil filminstruktør Aske Bang og skuespiller Malene Beltoft trådte ind på restauranten for at spise og fik øje på et billede af den unge kokkeelev på væggen.
- Jeg var ude i køkkenet og i gang med at køre mine bonner, da en af vores tjenere ind kom ind og sagde til mig, at der var en instruktør, der gerne ville tale med mig, fortæller Prince Yaw Appiah.
Siden har intet været det samme for den unge, danske kokkeelev med ghanesiske rødder.
I disse dage har han forladt kødgryderne og er fløjet på et overvældende visit i Hollywood, der kulminerer med en plads ved søndagens Oscar-show.
Her er Aske Bang og den dobbelte Oscar-vinder Kim Magnussons ’Silent Nights’ nemlig nomineret i kategorien ’Bedste kortfilm’ - og det er 24-årige Prince Yaw Appiah, der spiller hovedrollen.
Prince Yaw Appiah skal derfor – iført et helt nyt jakkesæt – vandre op ad den røde løber og sætte sig til rette i Kodak Theatre i Los Angeles sammen med alle stjernerne.
- Du laver sjov med mig, hold nu op
Selvom han betegner sig selv som lidt af en filmnørd, havde Prince Yaw Appiah ingen erfaring med skuespil, dengang Aske Bang kontaktede ham i restauranten.
Derfor var det noget af en overraskelse pludselig at blive inviteret til casting på en film.
- Jeg stod bare lidt og kiggede på ham og sagde: "Du laver sjov med mig, hold nu op". Men nej, nej, den var god nok, fortæller Prince Yaw Appiah om mødet med instruktør Aske Bang på restauranten.
Efter lidt tilløb gik Prince Yaw Appiah med til at gå til en casting hjemme hos instruktøren i København.
- Der fik jeg lov til at køre nogle almindelige scener og nogle meget akavede scener, hvor jeg havde meget lidt tøj på og skulle være intim med Malene (Beltoft, red.). Det var grænseoverskridende, men jeg lukkede af og tænkte: Nu gør du det, fortæller han.
Begejstring fra Hollywoods håbefulde filmfolk
Da Prince Yaw Appiah kort tid efter fik at vide, at rollen var hans, kunne han ikke rigtig begribe det.
- Jeg vidste ikke rigtig, hvad det var, jeg havde sagt ja til og fået lov til. Jeg tænkte bare, at det var fedt, at jeg skulle på tv eller et eller andet, fortæller han fra et luksuriøst Hollywood-hotel med swimmingpool.
For nu sidder han der i den californiske sol og morer sig over den filmtossede by, hvor alle ”efter deres egen mening er manuskriptforfattere og producere”, som danskeren formulerer det.
- Og når jeg fortæller folk, hvad jeg laver herovre, så bliver jeg jo mødt med de vildeste reaktioner: ”Oh, that’s fantastic!”, som om jeg er en eller anden stjerne, siger han og tilføjer:
- Men jeg ser mig jo bare som lille, store Prince fra Ishøj. Alle mine kammerater og familie derhjemme, når de ser mig på billeder og den store skærm, synes jo også, at det er surrealistisk.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5887397ba11f9f06ecc67e3c
Nu er alt pludselig noget særligt
Havde han ikke siddet her ved poolen og talt med journalister fra alle mulige lande lige nu, havde han stået og stegt burgerbøffer derhjemme på restauranten.
- Jeg ville have været på arbejde og flippe nogle burgere. Og så ville jeg komme hjem, se nogle kammerater og spille ’Fifa’ (…) Altså, ikke noget særligt, lad mig sige det sådan. Men nu er alt lige pludselig særligt, siger han og kigger sig omkring.
Men hvad med fremtiden – vil han færdiggøre sin kokkeuddannelse eller kaste sig ud i flere film?
- Hvis der kommer noget, der er for godt til at sige nej til, så kan jeg lige så godt sige det, som det er: Så smider jeg den da på hylden for nu. Jeg kan jo altid vende tilbage. Men jeg har kun et år tilbage af den, så det ville være klogest at fuldføre den.
Hvis Tarantino ringer i morgen...
Og så sætter han pludselig flere ord på drømmen:
- Hvis Quentin Tarantino (Oscar-vindende instruktør, red.) ringer i morgen og siger, at han nok skal flyve mig herud, give mig et sted at bo og tilbyder mig en rolle, så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne, siger Prince Yaw Appiah og griner.
Lige nu er kokkeeleven dog mest af alt bare taknemmelig.
- Vi har jo joket med den her Ocar-nominering fra starten af, og nu står vi her eddermame. Det er jo sygt og meget vildt.