Det startede egentlig med, at flere amerikanske filmstjerner for godt en uge siden anklagede Hollywood-producenten Harvey Weinstein for seksuel chikane, overgreb og sågar voldtægt.
Som flere og flere skuespillerinder som Gwyneth Paltrow og Angelina Jolie er stået frem og har fortalt deres historier, har flere og flere kvinder fra alle fag og brancher overalt i verden delt deres oplevelser med seksuelle overgreb, krænkelser, stødende tilråb og hverdagssexisme.
Det har startet en stormflod på sociale medier under hashtagget #MeToo (også mig), og alene på Facebook kan man finde mere end 12 millioner af den slags historier, der er blevet delt i løbet af de seneste døgn.
To af de kvinder, der har delt deres historier på sociale medier, er forfatter Stine Buje og blogger Cathrine Wichmann.
Stine Buje har for eksempel beskrevet, hvordan en massør på en strand i Mexico gik alt for langt, og hvordan en fyr, som hun var forelsket i og stolede på, havde filmet hende uden at have fået lov.
De historier dukkede op i hendes hukommelse, da hun havde set andre kvinder i sit netværk dele deres historier om krænkelser og overgreb på sociale medier.
- Jeg var meget i tvivl om, om jeg skulle bidrage til det her. Men da jeg så, at alle kvinder i mit netværk begyndte at dele deres oplevelser, så begyndte jeg at tænke tilbage. Jeg synes, at der var flere historier, der dukkede op, siger Stine Buje.
En spejlende platform
Når Stine Buje alligevel har valgt at dele sine historier med omverdenen, skyldes det, at hashtagget har givet en platform, hvor man kan dele sin oplevelse med andre.
- Jeg synes, at kampagnen her giver et rigtig godt afsæt for at tage større ansvar på hinandens vegne, så det ikke kun bliver et skingert opråb eller at sætte sig selv i en offerrolle, siger hun.
For Stine Buje handler de mange historier også om at kunne spejle sig selv i andres fortællinger, for der har boet en nagende tvivl i hende. En tvivl, der har betydet, at hun ikke har været sikker på, om det var et overgreb, da en fyr filmede hende i en privat situation uden at have givet sit samtykke til det.
På samme måde har Cathrine Wichmand haft svært ved at sætte et voldtægtsforsøg på hende i den rigtige bås. Da hun var 13 år forsøgte en fyr at voldtage hende. Men selv den dag i dag - 14 år efter - kan hun godt have ondt af ham, der forsøgte at voldtage hende.
- Jeg bagatelliserer det stadig. Det at skulle herind og sidde og tale om det, så kan jeg godt bagerst i mit hoved tænke, at det godt kan være lidt synd for ham, hvis han sidder og ser det her, siger Cathrine Wichmand.
Sætter krænkelser i den rigtige kasse
De mange andre kvinders historier om overgreb og misbrug hjælper de to kvinder til at kategorisere deres oplevelser som det, de er - overgreb eller krænkelser.
- Når man spejler fortællingerne i andres som i de her dage, så bliver man netop mødt af det her med, at der var et overgreb, og det var okay at sige fra, siger Stine Buje.
- Det, at andre kategoriserer deres oplevelser som overgreb, hjælper mig til at sætte oplevelser helt tilbage fra folkeskoletiden – skolelærere, der har været upassende, chefer, der har været upassende – hvor jeg eller dem omkring mig ikke får råbt op, i den rigtige kontekst, siger Cathrine Wichmand og fortsætter:
- Som udgangspunkt tænker jeg, at hvis man har en stemme, og det har jeg med tusindvis af følgere på sociale medier, så skal man bruge den.