Komiker og skuespiller Dorte Rømer har i den seneste uge modtaget 20 mails fra 20 forskellige kvinder i filmbranchen. Alle handler om sexchikane.
- Det er meget de samme historier. Kvinder, der er trukket op i en krog og raget på. Upassende kommentarer om, at de har lækre patter, og så kan det være upassende berøringer i sårbare situationer, fortæller Dorte Rømer.
Mailene er havnet i hendes mailboks, efter hun selv har genfortalt sin historie om sexchikane i filmbranchen, i forbindelse med at den amerikanske producent Harvey Weinstein er blevet beskyldt for at have forgrebet sig på flere kvindelige hollywoodkendisser.
Skuespiller: Han flåede skjorten op
Hun fortalte første gang om sexchikane i 2008, da hun politianmeldte en instruktør for voldtægtsforsøg.
Her bad instruktøren, ifølge Dorte Rømer, hende om et lift hjem. Han ville tale om projekter, men hun foreslog at gøre det på en café, hvorefter han pressede hende til at gøre det hos hende.
Hjemme i hendes egen stue greb han fat i hende bagfra, flåede hendes skjorte op og greb fat i hendes bryster.
Anmeldelsen førte dog ikke til en sigtelse fra politiet, men politiet fortalte hende, at der i forvejen var andre sager på den pågældende instruktør.
Hændelsen er ikke den eneste gang, at Dorte Rømer mener, at hendes grænser er blevet overskredet. Også på scenen har hun oplevet, at hun er blevet talt til på en seksuelt krænkende måde, uden at nogen kolleger har grebet ind.
Bliver stemplet som ballademager
- Sådanne sager giver nogle ret kraftige reaktioner i branchen. Når man omtaler det, så bliver man en varm kartoffel og en ballademager. Man kan komme til at føle, at man selv er skyld i det, og at man står helt alene.
- Når du er en lille freelanceskuespiller, så bliver man bange for, hvad det kan have af konsekvenser, siger hun og vurderer, at nogle vælger at holde lignende episoder for sig selv af frygt for at miste job.
Meget lidt talmateriale
Det er meget lidt talmateriale, der findes for sexchikane i filmbranchen. Den eneste undersøgelse stammer fra 2008, som Ekstra Bladet lavede i samarbejde med analysevirksomheden Kaas & Mulvad. Den viste, at 33 ud af 238 kvindelige skuespillere havde udsat for pres for at give seksuelle ydelser til ledere i branchen. Det svarer til 13 procent.
Ingen mænd havde været udsat for det samme problem.
Dorte Rømer understreger, at man skal passe på med at male ’fanden på væggen’. Men hun siger også, at problemet er nødvendigt at tale om.
Ens egen skyld
- Man ved ikke, hvem man skal gå til. Hvis man fortæller om sine oplevelser, så risikerer man, at folk bliver bange for at hyre dig. Man kan have følelsen af, at man selv er skyld i det, og at man garanteret er alene om det, fordi man ikke ved, hvem man skal henvende sig til, siger hun.
Hun mener, at det særligt er kollegerne, der i højere grad skal turde at tale om problemet og gribe ind, hvis der sker krænkelser.
- Der er god kollegaskik i skuespilbranchen, men når man som freelancer bevæger sig fra det ene projekt til det andet, så får man ikke mere tætte forhold til sine kolleger, og det er vigtigt, når man skal tale om sådanne ting, siger Dorte Rømer.