Klimaetiker: Vi behøver ikke bo i jordhuler og spise gamle kikærter for at hjælpe klimaet

Det er langt fra nogen nyhed, at vores lille klode oplever store klimaforandringer. Det ser vi for eksempel i form af stigende temperaturer, der blandt andet betyder smeltende ismasser og voldsommere vejrfænomener som tørke og oversvømmelser.

Det fører igen nye konsekvenser med sig som for eksempel fødevaremangel og klimaflygtninge.

Der står med andre ord en stor, fed klima-elefant i rummet, og den har stået der længe.

Alligevel er vi ikke gode nok til at tale om vores egen indflydelse på de klimaforandringer, vi ser, mener Mickey Gjerris.

Han er lektor i bioetik ved Københavns Universitet og aktuel med bogen 'Skildpaddetanker', der består af 52 kortere tekster, hvor han reflekterer over alt fra døden til kærligheden og klimakrisen.

Spis lidt mindre bacon

Han mener, at det er nødvendigt, at vi tør tale langt mere om de negative konsekvenser, som vores livsstil har på klimaet, så vi også kan lave nogle af de nødvendige forandringer.

- Vi har alle sammen noget at lade hinanden høre her. Vi er alle sammen med til det her. Og hvis vi ligesom siger: 'Jamen, du er ikke selv perfekt, så må du ikke sige noget', så er der ikke nogen, der kan sige noget, siger han.

Den gode nyhed er, at selv små ændringer kan gøre en forskel.

- Jeg holder mange foredrag om, hvordan vores animalske produktion – vores produktion af kød, mælk og æg - også har en indflydelse på klimaforandringer. Kvægproduktion udgør på globalt plan ti procent af den samlede udledning af drivhusgasser, fortæller han.

- Det betyder, at hvis man vil forsøge at sænke sin egen udledning af drivhusgasser, så er det letteste sted at starte at spise mindre kød. Det er enormt enkelt og et valg, man kan træffe næste gang, man sætter sig ved bordet, siger Mickey Gjerris.

At tage cyklen til arbejde og udforske sit nærområde i ferien frem for altid at tage til Kreta kan også være en løsning. Det drejer sig om at tage små skridt, for at ændringerne ikke bliver uoverskuelige, fortæller han.

- Det nytter jo ikke, at man vil gøre alting på én gang. At vi allesammen skal blive veganere og kun tager på ferie i cykelafstand, siger Mickey Gjerris. - Men man kan, skridt for skridt, implementere tingene i sit liv og se, hvad der virker for én personligt og se, om ikke der også kunne være noget glæde i at gøre tingene på en anden måde, siger han.

Ikke et offer

Derved vil han også gerne gøre op med tanken om, at klimavenlige ændringer i vores livsstil behøver at være et opgør med det, vi anser som 'det gode liv'.

- Vi frygter, at vi mister vores gode liv og nu skal til at leve det sure liv. At nu skal vi til at sidde i en jordhule og spise gamle kikærter, siger han.

- Men vi skal i høj grad også snakke om, hvad det gode liv egentlig er. Kunne vi have nogle andre versioner af det gode liv end dem, vi får proppet i hovedet fra reklamerne, som basalt set siger, at vi skal købe noget mere, så bliver vi lykkelige?, siger Mickey Gjerris.

- Det handler ikke om klynkeri, men jeg tror, at det handler om ikke at italesætte det som et offer. Der er måske nogle muligheder i det og ikke kun ofre, siger han.

Og selvom han indrømmer, at Danmarks og den enkelte dansker ikke i sig selv kan redde klimaet, så kan vi være med til at inspirere andre.

- Energipolitisk er vi for eksempel kommet ret langt. Vi har på nogle områder også et ret klimaeffektivt landbrug i forhold til andre steder. Vi er gode til at bygge nye, energieffektive boliger og har fokus på madspild. Det er nogle af de ting, vi som land har gjort, siger han.