- Pludselig er der en ung kvinde der kommer meget aggressivt op mod mig og begynder at råbe og skrige og skælde mig ud og pege fingre af mig. Da jeg vil i dialog med hende, bliver jeg bare bedt om at holde mund.
Sådan fortæller forfatteren Cecilie Rosdahl i Kulturen på P1 om den debat på Københavns Rådhus, hun deltog i sidste uge under Copenhagen Pride. En debat, som en gruppe af tilhørerne forlod sammen med den råbende kvinde.
Emnet for debatten var 'Queer i litteraturen', altså bøger med karakterer, som tilhører minoriteter indenfor køn og seksualitet. Cecilie Rosdahl har selv skrevet flere bøger med den type hovedpersoner - men havde ikke regnet med at blive kritiseret for det:
- Det var en fuldstændig vild og mærkelig oplevelse. Jeg oplevede en del af salen som rasende over, at jeg skrev om queer-miljøet uden selv at være en del af det, siger Cecilie Rosdahl om arrangementet til dr.dk.
En smule overdrevet
Panelet, der skulle diskutere, hvordan for eksempel bøsser og transkønnede beskrives i litteraturen, bestod af to forfattere og en journalist, der alle tre virkede meget 'hetero-agtige' i nogle publikummers øjne. Og det fik gemytterne til at koge over.
Journalist Nanna Balslev var moderator på debatten. Og hun bekræfter forløbet.
- Det var en smule overdrevet, at folk forlod salen i stedet for at blive og nuancere synspunkterne, mener Nanna Balslev.
- Men jeg kan også godt sætte mig ind i, hvorfor de gik, siger hun.
- Folk i queer-miljøet er i nogle tilfælde blevet mobbet, udelukket og hånet, for hvem de er. Af netop det omkringliggende heteroseksuelle samfund. Derfor er der en følsomhed i forhold til, hvem der tegner billedet af dem, siger Nanna Balslev.
Cecilie Rosdahl har skrevet to romaner med transkønnede karakterer i centrum og en enkelt roman, som følger en bøsse, der springer ud.
Hun mener ikke, at man kan have "patent" på queer-litteraturen og påberåber sig retten til at skildre queer-miljøet, selv om hun ikke selv er en del af det.
- Jeg er selv heteroseksuel, men har altid interesseret mig for køn og de flydende grænser mellem at føle sig som mand eller kvinde, siger Cecilie Rosdahl.
- Min holdning er, at man må kunne skrive om alt i litteraturen. Selvfølgelig. Mine bøger er kommet ud til en bred målgruppe, som har fået indblik i hvad det er at være bøsse eller transkønnet.
Hos interesseorganisationen LGBT Danmark mener talsperson Peder Holk Svendsen også personligt, at forfattere må have lov til at fremstille karakterer, der er anderledes end dem selv:
- Kunstens essens er at fremstille et produkt der er 'make believe' og ikke nødvendigvis er 1:1 med producenten, siger han i Kulturen på P1.
- Der, hvor jeg kan se problemet, er, hvis man meget konsekvent reproducerer strukturer, hvor man meget bevidst undgår transkønnede, siger han.
Han nævner den nylige debat om castingen af den heteroseksuelle skuespiller Scarlet Johansson til en rolle som transkønnet. Som i pricnippet kunne ske på bekostning af en transkønnet skuespiller.
Kvaliteten er det vigtigste
På Forfatterskolen er rektor Jeppe Brixvold opmærksom på diskussionen og risikoen for fejlagtige beskrivelser af livet som del af en udsat gruppe. Men han har svært ved at se, hvordan man kan sætte grænser for, hvad en forfatter må skrive om.
- Hvilken instans skulle afgøre, om en forfatter må skrive om personer, der har et andet køn, en anden seksualitet, alder, social status eller etnicitet? En domstol? Et forlag? Det giver ikke mening at tale om, hvad forfattere 'må' eller 'har lov til', når man ikke kan indføre regler og sanktioner, lyder det fra Jeppe Brixvold.
Han påpeger, at litteraturhistorien er fuld af forfattere, der har skrevet fra en anden position end deres egen. Men med omvendt fortegn i forhold til den debat, der kører i dag.
- Marcel Proust var homoseksuel, men skrev om heteroseksuelle hovedpersoner. På samme måde med forfattere som Simone de Beauvoir, Gertrude Stein. Og så er der alle de forfattere, som har skabt personer med en anden alder, status, etnicitet, end dem selv, siger Jeppe Brixvold.
- Det er vel en vigtig del af litteraturen at kunne sætte sig i andre menneskers sted. Og så må kvaliteten af litteraturen i hvert enkelt tilfælde afgøre, om det er lykkedes.