- Det jeg bruger romaner til, og som jeg synes, de kan, er, at komme et lag dybere. At give en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.
Sådan siger forfatter og tegner Maren Uthaug, som i går vandt DR Romanprisen 2018 for ’Hvor der er fugle’, hendes anden roman.
Her får vi en barsk slægtshistorie fortalt fra tre vinkler. Den første er fra faren Johan, som blandt andet fortæller om sit grænseoverskridende og incestuøse forhold til datteren i bogen.
- Det var vigtigt for mig, at hans historie kom først, så man forstod ham og kunne få empati med ham. Få empati med røvhullet, siger hun og understreger, at hun på ingen måde ønsker at billige eller undskylde farens handlinger.
Men hun vil gerne vise nuancerne og de forskellige sandheder, vi mennesker lever med.
Skal ikke behage
- Hvis datterens historie var kommet først, så ville der ikke have været mulighed for at få forståelse for ham. Og det er også det, romaner kan: At skabe forståelse for et menneske, du ikke bryder dig om.
Maren Uthaugs redaktør var alligevel lidt nervøs for, om der ville komme negative reaktioner på bogen og beskyldninger om, at den forsvarede overgrebsmanden. Men det har heldigvis ikke været tilfældet, fortæller hun.
I løbet af skriveprocessen spekulerede hun ikke selv på, om historien kunne risikere at krænke nogen.
- Jeg skal ikke behage nogen med mine bøger. Jeg er interesseret i historien og i mine karakterer.
Ingen offerhat
Ligesom hun gerne ville vise, at faren var mere end bare en usympatisk overgrebsmand, så ville hun også gerne vise andre sider af datteren.
- Det var vigtigt for mig ikke at give hende 'offerhatten' på. Det er så passiviserende, og det må være trættende altid at skulle sættes i den bås, hvis man har været udsat for et overgreb.
- Jeg ville gerne finde en anden styrke i karakteren og booste hende. Det skal ikke lyde sådan ’skidt pyt’, for det er på ingen måde fedt for hende, men nu havde hun de muligheder, hun havde - og så måtte hun ligesom gøre noget med det.
Når Maren Uthaug skriver romaner, modsat når hun laver sin daglige tegneseriestribe til Politiken, så er det, der driver hende at finde derhen, hvor der i virkeligheden slet ikke er rart at være:
- Det er enormt interessant for mig at gå derind, hvor det lige præcis er ubehageligt. Dér hvor det skurrer. Det skal ikke være leverpostej. Det er jo heller ikke interessant for læseren, siger hun.
Flødeskum og substans
I ’Hvor der er fugle’ er der masser af ubehageligheder, fra dystre familiehemmeligheder til blodskam og ulykkelig kærlighed. Hendes debutroman ’Og sådan blev det’ fra 2013 er også en alvorlig fortælling, og det kom lidt som en overraskelse for hende selv.
- Da jeg begyndte at skrive min første roman, troede jeg egentlig, at jeg ville skrive en rigtig sjov roman. ’Nu bliver det sjovt’, tænkte jeg, men det gjorde det ikke, siger Maren Uthaug.
Inden hun blev romanforfatter havde Maren Uthaug skrevet alt fra reklametekster til vittighedsbøger.
- Når jeg selv læser romaner, så læser jeg heller ikke humoristiske bøger. Det interesserer mig ikke. Når jeg vil grine, tyr jeg til kortere medier, for eksempel tegneserier.
Det er også i tegneserierne, på bloggen og til avisen, at Maren Uthaug fået udlevet sit eget behov for at være sjov.
- På den måde har jeg den lette side, som er striberne. Det er flødeskum og kage, selvom jeg også lægger masser af hjerteblod i dem. Men jeg skal også have noget substans – og det er romanerne, siger hun.
Tilløb til at skrive
Ved siden af romanskriveriet og den daglige Politiken-stribe 'Ting jeg gjorde', som hun har leveret siden 2013, har Maren Uthaug også hus, mand og tre døtre. Så der er nok at se til.
- Mit liv ville være meget nemmere, hvis jeg valgte. Men jeg elsker begge dele, og så må det bare tage længere tid med de romaner.
Det tog hende en del års tilløb, før hun havde samlet nok mod og modenhed til at turde debutere som romanforfatter, selvom hun med egne ord ’altid har skrevet’.
- Jeg var lige knap fyrre år, da jeg debuterede. Det var nok meget godt, at jeg fik skrabet noget liv sammen, fik noget erfaring med livet og noget på hjerte, før jeg fik udgivet en roman. Hvis jeg havde skrevet i tyverne havde det nok været mere overfladisk og hårdere i tonen.
- Jeg bliver enormt stolt
Trods modenheden og den ballast, hun følte havde, da hun debuterede, så har det alligevel været nervepirrende oplevelse for hende, at skulle blive bedømt som forfatter. Derfor har de mange gode anmeldelser - og nu DR Romanprisen - også stor betydning, fortæller hun:
- Det er da ustyrlig blæret, og jeg bliver enormt stolt. Lidt ligesom hvis mine børn får en god karakter. Tænk, at jeg har skabt en lille sort bog, som kan klare sig godt ude i verden.
Maren Uthaug er midt i arbejdet med sin tredje roman, og her forsøger hun at bruge den ro, der har fulgt med anerkendelsen af de to foregående.
- Jeg sidder indimellem og banker hovedet ind i bordet og rakker mig selv ned. Men så prøver jeg at minde mig om, at jeg havde det på samme måde sidst – så måske kan jeg godt finde ud af det igen.
Hun fortæller, at hendes tredje roman kommer til at handle om noget 'helt andet' ned de to foregående, som begge har trukket på hendes egen og hendes slægts historie.
Selvom Maren Uthaug på forhånd var blevet advaret mod at bruge for meget af sit personlige stof - at skrive fra ’hovedstolen’, som det hedder inden for litteraturen - så har det faktisk været en nødvendighed, forklarer hun:
- Jeg følte, at jeg måtte skrive mig igennem først den ene og så den anden side af min familiehistorie. Nu er der ingen bånd eller noget, jeg skal skrive mig ud af. Nu kan jeg skrive fuldstændigt, hvad jeg vil.
- •
Vil du have et nyhedsbrev med de bedste bognyheder fra DR Bøger direkte i din indbakke, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.