Antallet af danske patienter, der kæmper med den livsfarlige multiresistente bakterie VRE, er seksdoblet på to år. Alene det seneste år er tarmbakterien fundet hos 30 procent flere patienter. I alt blev der rapporteret 303 tilfælde i 2014.
Det viser årets DANMAP-rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, der overvåger forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotika-resistens herhjemme.
Også den farlige CPE-bakterie er i voldsom vækst. Den er det seneste år fundet hos 29 danske patienter, hvilket er en fordobling i forhold til året før.
Og selvom tallene kan synes små, er det en meget alvorlig udvikling, understreger Robert Skov, der er overlæge og områdechef for Mikrobiologi og Infektionskontrol hos Statens Serum Institut.
- Vi har meget, meget få antal antibiotika til at behandle de her infektioner med, og det betyder, vi kan komme tilbage til en tid før antibiotika, forklarer han.
Store konsekvenser
Ifølge Robert Skov er der allerede danske patienter der dør af de resistente bakterier. Men præcis hvor mange, er uklart, fordi det er svært at afgøre om svage patienter dør af deres oprindelige sygdom, eller om de dør på grund af den resistente bakterie.
En ting står dog klart, fastslår Robert Skov. Hvis udviklingen fortsætter kan det få store konsekvenser i fremtiden:
- Det vil betyde, at vi ikke kan lave en lang række af de sygehusbehandlinger, vi i dag tager for givet. Mange behandlinger er afhængige af, at vi har effektiv antibiotika til at behandle infektionskomplikationer, for eksempel, når en patient skal have en ny hofte eller et nyt knæ, eller når vi behandler kræft, forklarer han.
Spredes i Danmark
Noget af det, der bekymrer på Statens Serum Institut er, at bakterierne ikke følger det samme mønster som tidligere:
- Vi kan se, at bakterierne normalt stammer fra udlandet, men de patienter, vi har fundet dem i, har ikke har været i udlandet for nyligt. Det betyder at der sker smitte med disse bakterier her i Danmark. Det er en bekymrende udvikling, forklarer han.
Dyrt og besværligt for hospitalerne
Og ude på landets hospitaler, har det stor betydning, hvis der kommer flere patienter med VRE eller CPE-bakterier i kroppen. For hver gang må hospitalet træffe en lang række forholdsregler, forklarer Henrik Nielsen, der er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinskafdeling på Aalborg Universitetshospital:
- Det er dyrt, og det er besværligt. Som det er nu, kan vi håndtere det, men hvis stigningen fortsætter, bliver det et problem, siger han.
Et af problemerne er, at patienter med resistente bakterier ofte bliver indlagt i isolation. Det betyder, at sygeplejersker og læger skal igennem en sluse, og iklæde sig masker og handsker, for at komme ind til patienten.
Problemet er her
Og hvis problemet skal bremses, skal der fokus på, hvordan vi bruger antibiotika i Danmark, mener Henrik Nielsen. For resistens følger landets forbrug af antibiotika – både i landbruget og hos sundhedsvæsenet.
- De nye tal fra Danmap viser jo med al tydelighed, at problemet allerede er her, så vi er nødt til at gøre mere, for at vi ikke skal få de problemer, de har i Sydeuropa, forklarer han.
Antibiotika direkte i blodet
Lande som Italien, Grækenland og Portugal har nemlig store problemer med resistente bakterier. Her er det i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt at give antibiotika i tabletform. I stedet må man give det direkte i blodet og det kræver indlæggelse på hospitalerne. Kigger man til lande som Kina og Indien er problemerne endnu større. Så galt behøver det dog ikke at gå i Danmark, understreger Henrik Nielsen.
- Det gode er, at det er et menneskeskabt problem, og at det ikke er for sent at gøre noget ved det. Vi kan stadig selv være med til at bestemme udviklingen, men det kræver vi handler og bruger antibiotika med større omtanke, siger han.
Ingen snuptagsløsning
Samme opfordring lyder fra Robert Skov. For der er ikke noget der tyder på, at der er ny antibiotika på vej, der kan klare de resistente bakterier.
- Der kommer ikke nogen snuptagsløsninger, som løser det her. De muligheder, vi har, er at bruge så lidt antibiotika som muligt, og at prøve at forhindre at de her bakterier spredes ved at have så høj en hygiejne som muligt, forklarer overlægen.