Plastikplader med forskellige bakterieprøver vandrer med susende fart mellem kyndige hænder på Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Her bliver der hvert år undersøgt mere end 200.000 bakterieprøver fra hele Nordjylland. Og der går ikke eneste dag uden prøver med bakterier, der har udviklet resistens.
For få år siden var det ellers sjældent, prøverne afslørede resistente bakterier, understreger David Fuglsang-Damgaard, der er læge og specialeansvarlig på afdelingen.
- Det er en skræmmende udvikling, hvor det lige så stille hele tiden bliver værre, og det er et stort problem for os. Vi er hele tiden tvunget til at tænke i alternativer, når vi skal vælge, hvilken antibiotika vi kan behandle bakterien med, forklarer han.
Resistent over for 13 typer antibiotika
Der findes en række forskellige resistente bakterier, og der er stadig et pænt stykke mellem prøver med de meget farlige multiresistente CPE-bakterier. De dukker op cirka 10 gange om året, og der er netop kommet en prøve ind med bakterien. På den plastikplade, David Fuglsang-Damgaard står med i hånden, er det tydeligt, at 13 af de 14 typer antibiotika, der er testet for, ikke kan få bugt med bakterierne. CPE-bakterien bliver ikke påvirket af dem.
- Når vi står med sådan en prøve, er vi nødt til at undersøge bakterien yderligere for at finde ud af, hvordan vi kan behandle bakterien. Det betyder, at behandlingen af patienten sagtens kan blive forsinket et par dage. Det er klart, at det er farligt, fortæller han.
Forskellen på liv og død
Og den forsinkelse giver store problemer. Bakterieprøverne stammer ofte fra patienter, der i forvejen er alvorligt syge af eksempelvis kræft. Derfor kan to dages ventetid betyde forskellen på liv og død, konstaterer David Fuglsang-Damgaard.
I de fleste tilfælde er det stadig muligt at finde frem til antibiotika, der kan bekæmpe de multiresistente bakterier, men mulighederne er stærk begrænsede:
- Det er udelukket at bruge den antibiotika, vi helst ville. Vi er nødt til at gribe længere ned i værktøjskassen. Problemet er, at de antibiotika, vi har tilbage at vælge imellem, giver langt flere bivirkninger og ubehag for patienten, og mange af dem er faktisk også dårligere til at kurere patienten, forklarer David Fuglsang-Damgaard.
Koster liv
Indimellem går det så galt, at der ganske enkelt ikke er noget antibiotika, der virker. Hvert år dør et ukendt antal danskere på grund af infektioner med multiresistente bakterier. David Fuglsang-Damgaard har selv stået i en situation med en intensiv patient, hvor værktøjskassen var helt tom.
- Det var meget uhyggeligt og skræmmende, fordi vi ikke havde antibiotika til at holde bakterierne nede under den operation, vi skulle foretage. Det tegner nogle uhyggelige perspektiver for fremtiden, hvis vi ikke får stoppet den udvikling, siger han.