Læge Anna Knakkergaard savner ofte kollegaer, som egentlig burde være i vagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Aarhus Universitetshospital - et af de steder i sundhedssystemet, som har flere ubesatte stillinger.
- Jeg ville ønske, vi kunne hjælpe flere bedre, konstaterer hun.
Nye tal, DR har indsamlet, viser, at det går den forkerte vej med at få uddannet flere af de speciallæger, der i forvejen er særlig mangel på.
Således var sammenlagt mere end hver femte hoveduddannelsesstilling hos de praktiserende læger og i psykiatrien ubesat i både 2016 og 2017. Det er den højeste andel i ti år.
- Det betyder, at man har problemer med at fylde hullerne på hospitalerne, hvor de yngre læger under deres uddannelse jo udfører et arbejde. Og sidenhen betyder det, at man ikke får uddannet nok speciallæger, så det bliver en ond spiral med hårde arbejdsforhold, siger Christina Holm-Petersen, projektchef i VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Psykiatrien hårdt ramt
Hoveduddannelses-stillinger er de stillinger, som unge læger som Anna Knakkergaard skal bestride i fire år for at kunne kalde sig for speciallæge. Og netop på det psykiatriske område står det værst til.
Her har 30 procent af stillingerne været ubesat to år i træk, når man ser samlet på voksen- og børnepsykiatri.
- De seneste to, tre, fire år er flere af de her stillinger ikke blevet besat, fordi der simpelthen ikke er kvalificerede ansøgere. Og det er vi kede af, fordi så mangler vi dem jo nogle år efter til at få en fast stilling, siger Jens Buchhave, som er centeroverlæge for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Aarhus.
Konsekvenser for patienterne
På trods af problemerne er Anna Knakkergaard glad for sit specialevalg, som hun er halvvejs igennem.
- Der er mulighed for at gøre en stor forskel for nogle børn, der har psykiatriske vanskeligeheder.
Men manglen på lægehænder har konsekvenser - også for patienterne, forklarer Anna Knakkergaard:
- Det er utilfredsstillende, når det, man tænker, er det bedste både for ens uddannelse og ens patienter, ikke kan lade sig gøre, fordi der mangler tider i kalenderen, siger hun.
Praktiserende læger: Lange udsigter til løsning på lægemangel
Også blandt de praktiserende læger ser man med alvor på, at så mange hoveduddannelsesforløb står tomme.
- Jeg er meget bekymret. Fordi vi i forvejen synes, at dimensionering (antallet af uddannelsespladser, red.) inden for almen medicin er for lav. Med det her tal er der lange udsigter til, at vi kan løse problemet med lægemangel, siger Gunver Lillevang, formand for rekrutteringsudvalget i Praktiserende Lægers Organisation.
Hun foreslår, at man gør det muligt at uddanne flere læger tættere på de store byer:
- En del af problemet er, at en væsentlig del af de ledige uddannelsesstillinger ligger langt fra der, hvor lægerne gerne vil bo.
Risikerer endnu længere ventetider
I Danske Regioner tager man problemet alvorligt og anerkender, at uddannelsen som psykiater eller praktiserende læge skal gøres mere attraktiv.
- Det ender med i sidste ende at kunne gå ud over patienterne, hvis ikke der er tilstrækkelig med lægedækning. Der kan blive endnu længere ventetider i psykiatrien, og i almen praksis kan der blive endnu længere mellem de praktiserende læger, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astmann (S).
Ifølge Ulla Astmann er det blandt andet usikkerhed om arbejdsforholdene for de praktiserende læger og et dårligt omdømme i psykiatrien, der får de unge læger til at fravælge specialerne.
- Jeg tror, der har været en usikkerhed om, hvor de to specialer bevæger sig hen ad, og den usikkerhed skal vi have fjernet, siger hun.