Flere og flere læger siger nej tak til flere patienter. 1. januar 2014 havde 38 procent af landets læger lukket for tilgang, mens det tal var steget til 56,1 procent per 1. september 2016.
- Det tal er helt urimeligt højt, siger Camilla Hersom, der er formand for interesseorganisation Danske Patienter:
- Det må være en fuldstændig fundamental ting i Danmark, at man kan få adgang til en praktiserende læge - også hvis man flytter fra den ene ende af landet til den anden.
Tallene stammer fra Sundhedsdatastyrelsen og Danske Regioner og er henholdsvis indhentet af Praktiserende Lægers Organisation og DR.
I fire kommuner i Region Hovedstaden har samtlige læger lukket for nye patienter. Blandt andet i Ishøj Kommune har deres borgerservice tidligere på året fortalt, at omkring 35-40 borgere hver dag får at vide, at de ikke kan få tildelt en læge i kommunen, men må søge lægehjælp uden for kommunen.
Tallene er fra 1. september i år, og regionerne opretter jævnligt regions- og udbudsklinikker, der skal brandslukke de steder, hvor lægemanglen er størst. Det gør, at tallene hele tiden svinger lidt, men tendensen er klar: Flere og flere læger takker nej til nye patienter.
Generel mangel på læger
Hos de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) kalder formand Christian Freitag udviklingen stærkt bekymrende.
- Der skal være væsentligt flere praktiserende læger, end der er i dag, for ellers går det ud over bestemte grupper som kronikere og udsatte, hvor afstand til lægen kan have betydning for, om de kommer af sted, siger han.
Fra 2007 til 2016 er antallet af praktiserende læger faldet med seks procent, viser en opgørelse, som PLO har lavet.
Det er overenskomsten mellem landets praktiserende læger (PLO) og myndighederne, der fastsætter, hvornår en klinik må lukke for flere patienter. Den gyldne grænse hedder 1600 patienter, før en almindelig læge må lukke for tilgang.
Christian Freitag er ikke villig til, at den grænse skal sættes op, så flere læger bliver tvunget til at holde åbent for nye patienter.
- Flere patienter i klinikken betyder flere sygdomme, der skal håndteres, og mange kan ikke løbe hurtigere, end de gør i dag, siger han.
I hvert fald mener mange praktiserende læger selv, at de er udbrændte. Fornylig offentliggjorde Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet en rapport, hvor halvdelen af alle læger havde deltaget i undersøgelsen.
38 procent af lægerne har i 2016 moderat grad af udbrændthed, og 11 procent lever også op til kriterierne for alvorlig grad af udbrændthed.
Rapporten var bestilt af PLO selv, men de har ikke haft indflydelse på rapportens konklusioner, skriver folkene bag rapporten.
Nye løsninger på bordet
Det er regionerne, der har ansvaret for, at alle har adgang til en læge. Her mener formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (A), at regionerne har kæmpet for at løse problemet med lægemangel.
- Vi har søgt at reagere hele tiden. Vi har lavet sundhedshuse og lavet udbudsklinikker, der hvor de almindelige praktiserende læger er stoppet, men vi har nogle rimelige stramme regler, som vi skal agere efter, siger hun.
Hun mener, at udfordringen reelt set bliver større i fremtiden, fordi der kommer flere ældre, der som udgangspunkt har et større behov for lægebesøg.
- Vi ønsker nogle mere fleksible løsninger, så vi også fra regionernes side kan gå ind og drive mere varige lægetilbud selv, siger hun.
I dag kan regionerne blandt andet oprette såkaldte regionsklinikker for et halvt år ad gangen, hvis det ikke er lykkedes at skaffe læger til et bestemt område.
Der skal handels nu
Hos Danske Patienter ser Camilla Hersom gerne, at der bliver gået fordomsfrit til sagen.
- Jeg tror, at det her er et spørgsmål, som er så komplekst, at man ikke bare kan pege fingre ad én instans og sige, at det er deres skyld. Vi er nødt til sammen at sikre en lægedækning i Danmark, der gør at alle kan få adgang til en praktiserende læge, mener hun.
Hun glæder sig til, at det lægedækningsudvalg, som den forrige sundhedsminister Sophie Løhde (V) nedsatte, kommer med deres anbefalinger til januar.