Lige nu venter mange tusinder af statsansatte med spænding, men også med en stor portion ængstelse.
For inden for kort tid fortæller regeringen hvilke og hvor mange statslige arbejdspladser, som skal flyttes væk fra København og ud i provinsen. En kabale, der vil sende flere tusinder af arbejdspladser væk fra København.
Det er dog ikke kun de statsansatte, som sidder med rystende hænder på at få afklaret deres fremtid, efter at regeringen meldte de nye udflytningsplaner ud tilbage i oktober.
For ude i de danske kommuner er det endt med en indædt kamp for at få del i de udflyttede statslige arbejdspladser.
En række aktindsigter og en rundspørge, som 21 Søndag har foretaget blandt alle landets kommuner, viser nemlig, at mindst 61 ud af landets 98 kommuner har henvendt sig til regeringen enten mundtligt eller skriftligt for at plædere for, at netop deres kommune er bedst egnet til at få en styrelse, et statsligt råd eller en anden statslig institution.
Rundspørgen tegner hermed et billede af, at kommunerne konkurrerer indbyrdes om arbejdspladserne i stedet for at indgå en dialog om hvilke arbejdspladser, der passer bedst til den enkelte kommune.
Rapport: Kommuner bør samarbejde om udflytning
Denne måde at håndtere udflytningen på, er dog i lodret modstrid med en rapport fra Aalborg Universitet fra 2015, som regeringen selv har brugt i processen omkring de nye udflytninger.
Rapporten understreger nemlig, at indbyrdes konkurrence mellem kommunerne er problematisk og fører til sporadiske kortsigtede løsninger – hvorimod en samlet plan og fælles strategi er nøglen til succes.
- Regionerne skal tale med én stemme over for regeringen og kræve, at decentralisering kommer på den politiske dagsorden.... Dette vil være til gavn for hele Danmark, lyder i rapporten, der blandt andet trækker tråde til Storbritannien, hvor man er lykkedes med at skabe en mere balanceret udvikling.
Ifølge Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved RUC, er det bekymrende, at kommunerne kæmper hver især om sikre sig statslige arbejdsplads. I stedet burde de sætte et større regionalt område og diskutere hvilke arbejdspladser, der passer bedst i den enkelte kommune.
- Ellers risikerer man, at man placerer statslige arbejdspladser et sted, hvor det ikke hænger sammen med, hvad der ellers foregår i det pågældende lokalområde. Og så er det ikke sikkert, at man hverken på kort eller langt sigt kan tiltrække den mest fornuftige arbejdskraft, siger professoren.
Esbjerg har kontaktet regeringen
En af de kommuner, som har kontaktet regeringen for at stå bedre i udflytningsræset, er Esbjerg. Her har man allerede dele af Energistyrelsen, men håber på, at regeringen beslutter også at flytte den resterende del af styrelsen med.
Derfor har man både kontaktet regeringen skriftligt og mundtligt for at fortælle, hvordan Energistyrelsen vil passe godt ind i kommunens øvrige erhvervsliv.
- Esbjerg er Danmarks energimetropol, og rigtig mange ting inden for energibranchen tager afsæt herfra, siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).
- Vi har rigtig mange virksomheder inden for olie- og gasaktiviteter, der foregår i Nordsøen ud for Esbjerg. Vi har en havn, der er verdens største i udskibning af vindmøller, og så har vi en enormt masse aktiviteter inden for vedvarende energi. Alt det ligger inden for få hundrede meter. Når man ser på de kompetencer, vi har samlet her, så vil det give rigtig god mening at have statslige arbejdspladser inden for det område placeret her, siger borgmesteren.
Der er mange kommuner, der godt kunne tænke sig at få for eksempel Energistyrelsen til deres by. Hvordan har du det med, at der er så stor konkurrence kommunerne i mellem?
- Der er mange om buddet, og det er jeg klar over. Vi har ikke sat en stor lobbyaktivitet i gang, for vi synes, at vores profil som energiby taler lidt for sig selv, siger Jesper Frost Rasmussen, der kalder den indbyrdes kamp mellem kommunerne 'en del af spillet'.
Minister er ikke modtagelig for smiger
Den minister, der har langt størst indflydelse på, hvor de forskellige arbejdspladser er, er minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V).
Hun køber ikke præmissen om, at det er problematisk, at borgmestrene og kommunerne kæmper indbyrdes for at få statslige arbejdspladser til deres by.
- Jeg kan godt mærke, at der blandt borgmestrene er en helt særlig interesse i forhold til, at vi har annonceret, at vi snart kommer med den næste store plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Jeg synes også, at det er naturligt. Vil man ikke være en dårlig borgmester, hvis ikke interesserer sig for at gøre sig attraktive?, spørger ministeren retorisk.
Er du overrasket over omfanget af det arbejde, kommunerne har udført?
- Jeg vil sige, at alle dem, der hyrer konsulentbureauer, det preller fuldstændig af på mig. Jeg synes, at kommunerne burde være mere optaget af at se på, hvad de kan tilbyde i stedet for at hyre alle mulige fancy konsulenter fra København, der skal fortælle, hvorfor medarbejdere skal flyttes ind i resten af landet, siger Sophie Løhde.