Inden længe melder regeringen planerne ud for hvilke statslige arbejdspladser, som skal flyttes ud fra København og til andre dele af landet.
Men i modsætning til den seneste gang, hvor arbejdspladser skulle udflyttes, er man allerede blevet enige om flere af vilkårene for dem, der flytter med, og dem, som siger op og bliver i København.
I aftalen mellem regeringen og de faglige organisationer fremgår det blandt andet, at der skal være mulighed for at give de statsansatte en kontant bonus, hvis de vælger at flytte til den anden ende af landet. Både for at være en del af styrelsen på langt sigt, men også hvis en nøglemedarbejder er villig til at være med i en overgangsperiode.
Mads Fløe Holm, der er fællestillidsmand hos Ankestyrelsen, forventer, at det beløb kan komme op mellem 15.000 og 20.000 kroner. Og det er ikke særlig attraktivt.
En fastholdelsesbonus skal nemlig op i en helt anden størrelsesorden, hvis det skal få flere til at tage springet og flytte til den anden del af landet, mener han.
- Det betyder ingenting eventuelt at få 15.000 til 20.000 kroner i en fastholdelsesbonus for at flytte til den anden ende af landet, siger han og fortsætter:
- Det afgørende ville være de arbejdsopgaver, man kunne tilbyde mig og andre omkringliggende forhold som for eksempel pendling.
Pendling er arbejdstid
I aftalen lægges der også op til, at statslige ansatte skal have bedre vilkår, hvis de vælger at pendle til og fra deres statslige arbejdsplads. Hermed vil mange af de statsansatte stadig kunne have bopæl i København.
Og hvis vilkårene omkring pendling bliver attraktive, er det noget, som vil kunne få folk til at overveje at flytte med en ekstra gang, mener Mads Fløe Holm fra Ankestyrelsen.
- Jeg kunne måske godt se mig selv flyve op til for eksempel Aalborg mandag morgen og så flyve hjem onsdag aften og få rejsetiden som arbejdstid. Det kunne for eksempel også betyde, at folk ville blive i jobbet et halvt år længere for at være med til at opbygge styrelsen det nye sted i stedet for at sige op fra start af, siger han.
Netop det punkt får også ros fra fagforeningen Djøf Offentlig, der har 24.000 medlemmer i staten, kommunerne og regionerne.
- Jeg tror, at noget af det, der vil flytte noget hos folk, det er, at man har mulighed for at pendle i en periode. Om ikke andet, så fordi rigtig mange elsker deres job og rigtig gerne vil beholde det. Det kan være med til, at nogle ønsker at hjælpe den nye organisation i gang, hvis de kan få det til at hænge sammen med deres privatliv, siger formand Sara Vergo.
De fleste sagde nej sidste gang
Det er anden gang, at regeringen vælger at udflytte statslige arbejdspladser. Den første udflytning blev meldt ud i 2015, og indtil videre er cirka to ud af tre af de planlagte udflytninger gennemført.
For de fleste arbejdspladsers vedkommende er det dog med nye medarbejdere på de forskellige arbejdspladser. Mere end tre ud af fire valgte nemlig at sige op og finde et nyt job i det offentlige eller det private.
Denne gang har regeringen og de faglige organisationer givet hinanden håndslag på, at forholdene for dem, der siger op, skal være bedre.
Konkret får de personer, der vælger ikke at flytte med arbejdspladsen, når den rykker, op til 25.000 kroner til et forløb, der kan hjælpe dem i arbejde. Det er en stigning på 10.000 kroner i forhold til sidste runde.
- Det har været vigtigt for mig, at vi har en fælles forståelse om at sikre, at de medarbejdere, som af forskellige og personlige årsager vælger ikke vil flytte med, får nogle bedre forhold og muligheder for at komme videre i deres arbejdsliv, sagde innovationsminister Sophie Løhde (V) i går.