I 164 drikkevandsboringer ringer pesticid-alarmen, når eksperterne analyserer, hvad der er i glasset.
Alligevel er der ifølge myndighederne ingen akut sundhedsfare ved at sætte glasset til munden og drikke løs.
Forskrækket, men samtidig en smule forvirret? Det skyldes måske vores ‘nul-tolerance’ over for drikkevand.
Herhjemme har politikerne nemlig vedtaget, at drikkevand fra hanerne i princippet skal være lige så rent som det kildevand, vore forfædre drak direkte fra gletsjerne. Rent. Hverken mere eller mindre.
- Det er ikke grænseværdier i sundhedsmæssig forstand, men kvalitetskrav. Der må ikke være mere, fordi der i Danmark er bred enighed om, at ingen ønsker pesticider i sit drikkevand. En slags nul-tolerance, siger kontorchef i Miljøstyrelsen, Lea Frimann Hansen.
Måler i mikrogram
En principiel beslutning, der står udhugget over 32 paragraffer og 10 bilag i den såkaldte ‘drikkevandsbekendtgørelse’.
Her beskrives i detaljer hvilke krav der stilles til drikkevandets renhed, og hvor mange mikrogram pr. liter der maksimalt må findes for en lang række naturlige og ikke-naturlige forekomster. I dette tilfælde pesticider.
Finder man mere end drikkevandsbekendtgørelsen dikterer, går alarmen populært sagt i gang, forklarer Miljøstyrelsen.
Som DR Nyheder onsdag kan fortælle, skete det i 164 drikkevandsboringer. Adskillige af dem havde voldsomt forhøjede grænseværdier for Desphenyl-Chloridazon - et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, der blev brugt frem til 1996. Men stadig ikke nok til at udgøre en sundhedsfare,forklarer Miljøstyrelsen.
Man kan sammenligne det med, hvis grænseværdien for rød frugtfarve i en kande vand var én dråbe. Man vil kunne se, at vandet er lyserødt. Men det er ikke giftigt. Der er ikke nær nok frugtfarve i vandet, er logikken.
Tester for at holde øje
Men hvorfor så overhovedet lede efter de stoffer, hvis det ikke er sundhedsfarligt, når man finder dem?
- Vi tester for stofferne dels for at finde ud af, om de er i drikkevandet, og fordi vi har en målsætning om, at de ikke må være der. Så holder vi også øje med, om der måske kan opstå et problem på sigt. Det er ikke tilfældet her, siger Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsen.
Når kravværdierne overskrides og alarmen går, bliver det en sag for Styrelsen for Patientsikkerhed - i gamle dage kaldet embedslægen. Her undersøger de, om det er sundhedsfarligt.
- Helt konkret ser vi på, om koncentrationen af for eksempel pesticider i en aktuel sag ligger under den grænse, hvor vi er sikre på, at det ikke har nogen sundhedsmæssig effekt i kroppen at drikke vandet. Den viden har vi, fordi det givne stof i sin tid blev testet på blandt andet mus eller rotter, før det blev godkendt, siger Anne Hempel-Jørgensen, overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.