Helene Probst var som øverste direktør i Region Midtjylland godt klar over, at der var udfordringer på afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
Men ifølge hende selv vidste hun ikke, at det stod så slemt til, at ventetiderne på operationer i afdelingen sidste år var så lange, at det ifølge hospitalet kan have kostet menneskeliv.
- Vi har vidst, at der er udfordringer på det her område, men vi har ikke kendt til omfanget, siger Helene Probst, der er koncerndirektør i regionen.
I søndags kunne DR fortælle, at afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital i 182 tilfælde sidste år overskred tidsfristen for, hvor lang tid kræftpatienter må vente på en operation. For nogle patienter er kræften i ventetiden vokset så meget, at det er for sent at operere.
Direktør: Ingen regler er brudt
Det er lovbestemt, at alle kræftpatienter skal have mulighed for at blive opereret senest to uger efter, at en læge har tilbudt en operation. De to uger bliver kaldt den maksimale ventetid.
Helene Probst besøgte selv afdelingen på Aarhus Universitetshospital for bare to måneder siden. Hun understreger, at det var et "meget kort besøg".
- Det indtryk, jeg fik, var blandt andet, at man havde sygeplejerskemangel og havde lukket 14 sengepladser. Så jeg fik klart indtryk af et mave- tarmkirurgisk område, som er presset, men jeg var ikke klar over, at man i det omfang havde overskridelser af den maksimale ventetid, siger hun.
Til trods for, at afdelingen på Aarhus Universitetshospital i mange tilfælde langt fra levede op til det krav sidste år, kunne DR i går fortælle, at hospitalet ikke en eneste gang har orienteret Sundhedsstyrelsen om situationen. Ifølge to juridiske eksperter er den praksis i strid med loven, og Sundhedsstyrelsen har indkaldt alle fem regioner til et hastemøde om sagen.
Helene Probst mener dog ikke, at Aarhus Universitetshospital og Region Midtjylland har brudt reglerne.
- Region Midtjylland har fulgt den praksis, Sundhedsstyrelsen har på det her område, siger hun.
Ifølge regionens direktør er regionen ikke forpligtet til at indberette overskridelserne af den maksimale ventetid, så længe det enten er fagligt begrundet, eller at patienterne accepterer det. Men det er netop den tolkning af reglerne, som de juridiske eksperter bestrider.
Kræftsyg kalder på placering af ansvar
Samtidig har DR talt med Carsten Loop, som er en af de patienter, hvis operation blev udskudt. For ham blev fem ugers ventetid fatal. Da han kom på operationsbordet, var sygdommen så fremskreden, at han ikke længere kunne opereres.
Carsten Loop har svært ved at genkende, at han skulle have blåstemplet ventetiden.
- Det var enten på Aarhus eller ingenting, og ville jeg vælge andre steder til en vurdering, røg jeg bagerst i køen med det til følge, at ventetiden startede forfra. Så ville jeg måske være dårligere stillet.
- Så hvad skulle jeg sige? Nej tak til operation, bare lad mig være? Det gør man jo heller ikke.
Foreholdt Carsten Loops oplevelse beklager Helene Probst "hvis der er nogle, der ikke har fået den korrekte information".
- Det er så vigtigt, at de her patienter informeres om, hvad ventetiden betyder. Og at de også får de muligheder for at få behandling uden for regionen, hvis det er det, de gerne vil have, siger hun.
Hvem har ansvaret for, at patienter ikke bliver opereret i tide?
- Der kan stilles rigtig mange spørgsmål, men mit fokus er altså at få sikret, at de patienter, som lige nu står og venter på en kræftoperation, kan blive behandlet indenfor de maksimale ventetider, siger Helene Probst.
Carsten Loop er i dag uhelbredeligt syg af tarmkræft. For ham er det vigtigt, at der bliver placeret et ansvar i sagen.
Helene Probst, er du enig med Carsten Loop i, at der skal placeres et ansvar på et tidspunkt?
- Det er vigtigt, at vi får lært af det her, og at vi bruger det fremadrettet. Det er vigtigt, at patienter, der har en kræftsygdom, får den korrekte information, og at de får vejledning til at få behandling i andre regioner, hvis vi her i regionen ikke kan tilbyde dem behandling inden for de maksimale ventetider eller alternativt, at de kommer til udlandet, siger hun.
Netop vejledningen om mulighederne for at blive behandlet i udlandet har også været mangelfuld på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det kunne DR også fortælle tidligere på ugen.
Regionen vil ændre praksis
Til trods for at Region Midtjylland ifølge Helene Probst ikke har gjort noget forkert, når de ikke har indberettet overskridelserne af den maksimale ventetid, så mener direktøren dog ikke, at regionen bør fortsætte på samme måde.
Fra nu af vil Region Midtjylland også registrere alle de tilfælde, hvor patienter venter mere end to uger på en operation. Om de registreringer skal gå videre til Sundhedsstyrelsen, vil Probst lade styrelsen vurdere.
- Her i Region Midtjylland kommer vi til at lave en supplerende indberetning for at få overblik over, hvor mange patienter der venter ud over de maksimale ventetider, siger hun.
Samtidig slår hun fast, at der er sat et stort arbejde i gang for at sikre, at de ventende patienter bliver opereret hurtigt.
- Mit store fokus er at sikre, at de patienter, som lige nu venter på en kræftoperation, kan blive behandlet inden for de maksimale ventetider, siger Helene Probst.
Du kan læse hele Carsten Loops historie her.