Mindst 182 gange i 2022 oplevede kræftpatienter, at afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital overskred tidsfristen for, hvor lang tid patienter må vente på en operation. Overskridelser, som ifølge hospitalet kan have kostet menneskeliv.
Men 0 gange er den alvorlige oplysning gået videre til Sundhedsstyrelsen. Det oplyser Aarhus Universitetshospital til DR.
Og det er i strid med loven, vurderer to juridiske eksperter, der har set på dokumenter i sagen.
- Regionerne skal indberette til Sundhedsstyrelsen, om man har kapacitet til at behandle inden for de maksimale tidsfrister på de sygehusafdelinger, som behandler kræftpatienter, siger Helle Bødker Madsen, der er professor i sundhedsjura på Aarhus Universitet.
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og holder blandt andet øje med, om sundhedsvæsnet fungerer, som det skal.
Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, påpeger, at hvis styrelsen ikke bliver alarmeret, stækkes muligheden for at føre kontrol.
- Sundhedsstyrelsen er ligesom den overordnede, administrative vagthund, og når de her oplysninger ikke tilflyder vagthunden, kortslutter systemet, siger han.
Uhelbredeligt syge på venteliste
Alle kræftpatienter har lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at en læge har tilbudt, at de skal opereres. De to uger bliver kaldt den maksimale ventetid.
DR afslørede i søndags, at mange patienter med fremskreden tarmkræft har ventet alt for længe på en operation på afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Langt udover den maksimale ventetid på to uger.
Hos nogle patienter er kræften vokset så meget i ventetiden, at de ikke kan opereres, når de endelig er gennem køen. Og uden operation slukkes patienternes chance for at blive helbredt. Det advarer flere af afdelingens læger om i dokumenter og interne mails, som DR er i besiddelse af. Du kan læse et udpluk her:
I foråret 2022 var ventetiden på en avanceret kræftoperation på afdelingen tre til fire uger. I dag er der op til otte ugers ventetid. Og fra maj til december sidste år ventede 182 patienter mere end den maksimale ventetid på to uger.
Strid om regler
Aarhus Universitetshospital forklarer til DR i en mail, at ingen af de 182 overskridelser af den maksimale ventetid er blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen, fordi de 182 patienter ifølge hospitalet har accepteret, at ventetiden blev længere end de to uger.
”De indberetninger, der laves til Sundhedsstyrelsen, er kun de 'reelle overskridelser'. Altså dem, hvor eksempelvis patienten ikke har accepteret ventetiden. Har patienten accepteret ventetiden, og er det anført i journalen, indberettes dette ikke som en 'reel overskridelse'”.
Den ansvarlige cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Charlotte Buchard Nørager, siger til DR, at det også er sådan, at hun opfatter reglerne.
- Stort set alle siger ja til at acceptere overskridelserne, og sådan som jeg har forstået det, skal det ikke indberettes til Sundhedsstyrelsen, når patienterne accepterer en overskridelse, siger hun.
Men den tolkning af reglerne køber hverken Helle Bødker Madsen eller Rasmus Grønved Nielsen.
- Jeg forstår ikke, at man ikke har indberettet ventetiderne i de her tilfælde, som der er tale om, siger Helle Bødker Madsen.
Så man burde have indberettet de her overskridelser?
- Ja, også for at give et retvisende billede af, hvor lange ventetiderne er på afdelingen, siger hun.
- Hvis man ikke kan overholde de her maksimale behandlingstider, skal man skibe dem videre og orientere Sundhedsstyrelsen, og det har man ikke overholdt, siger Rasmus Grønved Nielsen.
Sundhedsstyrelsen har intet hørt
Udover at Sundhedsstyrelsen ikke har modtaget nogle formelle indberetninger om de 182 overskridelser, så har Aarhus Universitetshospital heller ikke alarmeret Sundhedsstyrelsen på anden vis.
Det fremgår af et svar, DR har modtaget fra Sundhedsstyrelsen.
DR har spurgt Sundhedsstyrelsen, om Aarhus Universitetshospital har kontaktet Sundhedsstyrelsen for at orientere om overskridelser af de maksimale ventetider for mave- og tarmkræftpatienter på Aarhus Universitetshospital.
Som svar har Sundhedsstyrelsen oplyst til DR, at ”styrelsen ikke er i besiddelse af dokumenter mv.”, der omhandler det.
Og Sundhedsstyrelsen oplyser i dag til DR, at den heller ikke har fået nogle indberetninger fra Region Midtjylland.
Det undrer Rasmus Grønved, at Sundhedsstyrelsen tilsyneladende slet ikke er blevet kontaktet af ledelsen på Aarhus Universitetshospital om de alvorlige problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
- Det virker som om, at de (hospitalet red.) prøver at dysse det ned - ud fra det, jeg har set. Altså de er bevidste om, at der er et problem, men vi skal ligesom ikke have det videre i systemet.
- Og det er faktisk det, der er problemet, fordi systemet er bygget sådan op, at det skal videre i systemet, så det kommer hen til de politikere, der til syvende og sidst har de bevillingsmæssige muskler.
Regionsrådsformand fik sent besked
Det er ikke kun Sundhedsstyrelsen, der ikke har fået besked om de livstruende forhold på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Det gælder også de ansvarlige politikere – i hvert fald ifølge deres egen udlægning.
Det er Anders Kühnau (S), formand for Regionsrådet i Region Midtjylland, der har ansvaret for Aarhus Universitetshospital. Og det er sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Anders Kühnau fortæller til DR, at han først fik besked om de 182 brud på den maksimale ventetid i lørdags.
- Jeg havde ingen ide om, at vi havde så store problemer på mave- og tarmkirurgisk område i forhold til kræftpatienter, der står på venteliste og risikerer at miste deres liv, fordi de står for længe på venteliste, siger han.
- Jeg skal selvfølgelig finde ud af, om jeg skulle have haft informationen tidligere.
I videoen her kan høre Anders Kühnau reagere på, at han først blev orienteret i lørdags.
Sundhedsminister ville have haft besked
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger til DR, at hun først blev opmærksom på de store problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling, da DR afslørede det i søndags.
- Jeg undrer mig meget over, at et tilsyneladende stort antal patienter ikke har fået deres behandling rettidigt, uden at det er blevet indberettet som led i den forpligtelse, som regionerne har i forhold til lov om maksimale ventetider, siger hun.
Ministeren undrer sig samtidig over, at hun ikke er blevet orienteret før, når afdelingen for mave- og tarmkirurgi har haft alt for lange ventelister mindst siden maj sidste år.
- Jeg er dybt berørt over, at den her historie dukker op på den her måde. Jeg har ikke hørt Region Midtjylland påpege det her på noget tidspunkt, siger hun.
- Hvis man ikke kan overholde loven, bliver man jo nødt til at gøre opmærksom på det.
DR har spurgt Anders Kühnau, hvorfor Region Midtjylland ikke har orienteret sundhedsministeriet tidligere om sagen.
- Indberetningerne til Sundhedsministeriet sker der, hvor patienterne har sagt, at de ikke har accepteret den ventetid, man har meldt ud til dem, siger Anders Kühnau og uddyber:
- Det er altså lavere end det antal patienter, der reelt set står og venter for længe. Derfor har sundhedsministeren ikke fået de her informationer, og det er selvfølgelig noget, man bør kigge igennem. Om det informationssystem, vi har, er tilstrækkeligt finmasket i forhold til at få alle informationer frem til rette sted.
Sundhedsministeren har nu bestilt en redegørelse, hvor Region Midtjylland skal fortælle, hvad der er op og ned i sagen.
Også Sundhedsstyrelsen har bedt Region Midtjylland om en redegørelse, hvor regionen blandt andet skal svare på, hvorfor de maksimale ventetider ikke er blevet overholdt.