Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Sharf har afsløret fortrolige oplysninger fra sin tid i PET i forbindelse med interviews til bogen "Syv år for PET".
Det mener den kvinde, Lykke Sørensen, der havde ansvaret for juraen i efterretningstjenesten fra juli 2007 til juli 2014, hvor Jakob Scharf i størstedelen af tiden var hendes chef.
Har du læst bogen syv år for PET?, spørger anklager Sonja Hedegaard.
- Ja, det har jeg, lyder svaret fra Lykke Sørensen.
Har tiltalte efter din opfattelse videregivet fortrolige oplysninger?
- Ja, svarer Lykke Sørensen.
Lykke Sørensen afgiver i dag forklaring i straffesagen mod Jakob Scharf, der er anklaget for brud på tavshedpligten, som han er underlagt, fordi han har været offentligt ansat som øverste chef for PET fra 2007 til udgangen af 2013.
Han risikerer op til to års fængsel. Selv nægter Jakob Scharf sig skyldig.
Selv berørt af tavshedspligt
Fra retsmødets start gør Lykke Sørensen det klart, at hun selv er forhindret i at afgive detaljerede forklaringer om store dele af PET's arbejde, fordi hun er underlagt tavshedspligt, selvom hun i dag er ansat som centerdirektør i Kriminalforsorgen.
Samtidig understreger hun, at de regler der gjaldt for fortrolige oplysninger, da hun sad som juridisk chef i PET, også gælder i dag.
- Hovedparten af de oplysninger, man behandler i PET, er klassificeret, siger Lykke Sørensen.
Klassificerede oplysninger er hemmeligstemplede oplysninger.
Den tidligere jurachef understreger flere gange i sin vidneforklaring, at oplysninger om PET's operationer, kildearbejde og samarbejde med udenlandske efterretningstjenester er underlagt fortrolighed.
Internationalt samarbejde er hemmeligt
På et tidspunkt spørger anklager Sonja Hedegaard ind til et bestemt forhold fra anklageskriftet, der handler om, hvordan PET kom på sporet af en terrordømt mand ved navn Hammad Khürshid i den såkaldte glasvejssag.
Det kan Lykke Sørensen ikke svare på.
- Efter min opfattelse er de oplysninger, jeg har erfaret i PET om konkrete operationer, omfattet af min tavshedspligt, siger hun.
Jakob Scharf er i dette forhold tiltalt for at fortælle til bogen, at PET fik et afgørende tip fra amerikanerne, som førte efterretningstjenesten på sporet af den terrordømte.
Det samme har Politiken skrevet i en artikel fra 2007. Dengang kunne Jakob Scharf som chef for PET ikke kommentere oplysningerne, står der i den gamle artikel.
Kunne Jakob Scharf have valgt at sige, "det er rigtigt, det er USA, der har givet oplysningerne", spørger anklageren.
- Det kunne han ikke efter min opfattelse og heller ikke efter sin egen, svarer Lykke Sørensen.
Efterretningstjenestens samarbejde med navngivne lande er ikke noget, PET kan udtale sig om uden først at have indhentet skriftligt samtykke fra de pågældende lande, siger Lykke Sørensen i retten. Andet vil kompromittere det internationale samarbejde, lyder det.
Først i slutningen af oktober skal Jakob Scharf selv efter planen afgive forklaring i sagen. Der forventes dom den 28. november.
Om tavshedspligt: