I hvilken retning skal Politiets Efterretningstjeneste kigge, når den skal forsøge at opklare og afværge et terrorangreb i Danmark?
Svaret er ikke til højre eller til venstre.
Svaret er hele vejen rundt. 360 grader.
Fredagens terrortiltale mod en bare 16-årig etnisk dansk pige fra en lille provinsby nær Holbæk viser, at truslen mod Danmark er bred og kompleks.
Hvor en stribe terrorsager op gennem 00'erne førte til domme mod yngre mænd ofte i mere eller mindre organiserede netværk, viser Kundby-sagen med al tydelighed, at antiterror-antennerne også skal aktiveres hos andre myndigheder end den, der hedder Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Tiltalen mod den nu 16-årige pige lyder, at hun var langt i planlægningen af to terrorangreb mod to navngivne skoler i Danmark, at hun havde forsøgt at fremstille sprængstof, og at hun havde planer om en prøvesprængning.
Med andre ord tror man altså i politiet og i Anklagemyndigheden på, at teenagepigen ville sprænge to skoler i luften, hvis ikke hun var blevet stoppet.
Og dermed kan vi i april se frem til en historisk retssag, når en ung pige for første gang i Danmark sidder på anklagebænken for en af de absolut allermest alvorlige forbrydelser.
I 13 måneder har Kundby-pigen siddet varetægtsfængslet, og samtlige retsmøder er blevet afholdt for lukkede døre.
Men end ikke med offentliggørelsen af tiltalen er vi blevet klogere på det, der egentlig er interessant i sagen:
Hvordan fik hun ideen? Fik hun hjælp af andre? Hvad fortæller hun selv?
Kvinder spiller en voksende rolle
Mens Kundby-pigen herhjemme er den første af hunkøn, som får en terrorparagraf klistret på sig, har andre vestlige efterretningstjenester de seneste år set tydelige tegn på en ny tendens.
At terrortruslen også kan komme fra kvinder.
Således har vi eksempelvis i Frankrig set kvinder mistænkt for medvirken til terror blandt andet i forbindelse med angrebet på Charlie Hebdo i 2015.
Også da et socialcenter i amerikanske San Bernardino i december 2015 blev ramt af et terrorangreb, spillede en 27-årig kvinde en af hovedrollerne som den ene af to gerningsmænd.
Og da danske PET for bare få dage siden offentliggjorde deres årlige trusselsvurdering, havde netop kvinderne fået markant mere opmærksomhed end tidligere år.
'Kvinder spiller en voksende rolle i de islamistiske miljøer i Danmark og i militant islamisme', og 'truslen kan tillige udgå fra kvinder og mindreårige', som PET skriver.
Tilbage til det interessante, som en lang retssag mod Kundby-pigen skal vise:
1. Hvordan fik hun idéen?
Med en tung og lang efterforskning bag sig skal Anklagemyndigheden i retten forsøge at bevise et nævningeting om, at den 16-årige pige rent faktisk havde intention om at udføre et reelt terrorangreb.
Her må vi forvente, at der bliver fremlagt beviser for hendes gøren og laden op til anholdelsen i januar 2016. Ikke mindst hvad hun har lavet på nettet, og hvem hun har snakket med.
Kundby-pigen har haft bunkevis af profiler på de sociale medier, hvor hun har fortalt om, at hun er konverteret til islam, at hun støtter jihad, og på nettet har hun på forskellige måder tilkendegivet, at hun har kontakter til ekstremistiske miljøer.
Retssagen skal gøres os klogere på, om det er på nettet, hun har fået idéen til at planlægge de terrorangreb, som hun er tiltalt for.
Her spiller efterforskningens beviser og kortlægning af hendes adfærd en væsentlig rolle.
Konklusionen er selvfølgelig væsentlig for selve retssagen, men også eksperter og efterretningstjenester vil følge med. Måske er der noget at lære til det fremtidige arbejde med antiradikalisering.
2. Fik hun hjælp af andre?
Kundby-pigen står helt alene med terrortiltalen, efter at Anklagemyndigheden har valgt at frafalde sigtelsen mod en 25-årig mand, som ellers i 13 måneder har siddet varetægtsfængslet i samme sag.
Betyder det, at ingen anden i verden har hjulpet hende?
Noget tyder på, at hun i hvert fald har haft kontakt med folk i udlandet, som har haft politiets interesse.
En del af efterforskningen er foregået i samarbejde med myndigheder i udlandet, og retssagen vil gøre os klogere på, om den 16-årige pige har haft et netværk, som enten har hjulpet eller inspireret hende.
3. Hvad fortæller hun selv?
Med lukkede døre i sagen har offentligheden endnu ikke hørt den 16-årige pige selv forklare sig, hvilket selvfølgelig er en væsentlig del af en straffesag.
Og med forsvarer Mette Grith Stages udtalelser i forbindelse med anklageskriftet tyder alt på, at tiltaltes egen forklaring bliver interessant.
Mette Grith Stage svarer ikke direkte på, hvordan den 16-årige pige stiller sig til tiltalen. Altså om hun nægter sig skyldig eller eksempelvis erkender dele af det.
Uanset hvad får Kundby-pigens forklaring stor betydning for den endelig dom, især fordi man i sager om forsøg på terror lægger vægt på, om den tiltalte har både intentionen og kapaciteten til faktisk at begå et terrorangreb.
Så når Anklagemyndigheden kalder den 16-årige piges bombeplaner for 'tæt på', hvor tæt var hun så på det?