Syge skal svare på spørgsmål, der er ´tågede´ og ´hjemmestrikkede´

Kan du gå, sidde eller cykle?

Det er nogle af de spørgsmål, som tusindvis af syge og førtidspensionister svarer på, når deres pensionsselskab undersøger, om de stadig er syge.

Detektiver kan herefter i sjældne tilfælde skygge syge i dagevis, for at se, om de overdriver eller ligefrem lyver om deres sygdom i spørgeskemaet. Sker det, har de ikke ret til penge for tabt erhvervsevne.

For eksempel mistede Kim Bertil Strange med få dages varsel 311.556 kroner om året. Hans pensionsselskab mente, at han har begået svig og givet urigtige oplysninger i skemaet. Kim Bertil Strange siger, at han misforstod deres spørgeskema.

Tågede spørgsmål giver dårlige svar

Der er flere problemer med spørgeskemaerne, vurderer to professorer og en seniorforsker, der er eksperter i rundspørger om helbred.

- Man kan bringe folk i en situation, hvor de ikke ved, om de svarer sandt, fordi spørgsmålene er lidt tågede og vævede. På den måde ender man i en situation, hvor man ikke kan stole på, hvad folk siger. Men det er ikke fordi, folk lyver, men fordi, de er stillet nogle spørgsmål som er svære at svare på, siger Finn Breinholt Larsen fra forsknings- og konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland.

Han mener, at spørgeskemaerne er dårligt opbygget og ikke egner sig til at blive brugt i overvågningssager, der kan dreje sig om, hvorvidt syge og førtidspensionister har ret til millioner af kroner.

Finn Breinholt Larsen står bag store undersøgelser af danskernes sundhed. Han fortæller, at forskere bruger spørgeskema, hvor de på forhånd sikrer sig, at folk har forstået spørgsmålene. Men pensionsselskaberne bruger helt andre spørgsmål:

- Svarkategorier og spørgsmål er lidt underlige. Det virker hjemmestrikket. Jeg genkender ikke de spørgsmål, som vi normalt stiller, siger seniorforskeren.

Se spørgsmål som Finn Breinholt Larsen undrer sig over. Han har set spørgeskemaer fra PFA, Danica, Codan og Velliv.

Syge får ikke at vide, at de kan overvåges

Normalt er det god skik at fortælle, hvad et spørgeskema skal bruges til, for det kan påvirke svarene, fortæller Henriette Langstrup, professor på Public Health på Københavns Universitet.

Men flere pensionsselskaber nævner ikke, at svarene kan bruges til overvågning, når folk udfylder skemaet.

- Det er dybt problematisk, hvis man på baggrund af svar fra spørgeskemaerne fortæller, at folk er illoyale, fordi de kan mere end oplyst. Skulle de være loyale, ville det kræve, at folk vidste, at deres adfærd kunne blive holdt op mod de her skemaer, siger hun.

DR har set breve fra Danica og AP Pension til kunder, hvor det ikke med et ord er nævnt, at svarene kan blive kontrolleret med detektiver.

- Der står ikke direkte i spørgeskemaet, at kunder kan blive overvåget. Det er kun i meget sjældne tilfælde, at det sker, siger Thomas Sandby Skrostrup, chef for Danica Skade og Helbred, som overvejer, om selskabet skal fortælle mere direkte, hvad skemaet kan blive brugt til. På Danicas hjemmeside står det allerede, at kunder i yderste konsekvens kan blive observeret

PFA oplyser heller ikke om overvågning, når kunder svarer på spørgeskemaet.

- Kunderne har allerede fået at vide, at vi kan tjekke om oplysningerne er rigtige, da de anmeldte en skade, og det står også på PFA´s hjemmeside, siger Mikkel Lykke Larsen, direktør for Forsikring & Skade i PFA.

Han siger, at skemaerne ikke er konstrueret med den bagtanke at overvåge kunder, men at holde øje med kundernes aktuelle helbred. Spørgeskemaer står aldrig alene, men indgår sammen med andre dokumenter og journaler, når PFA ser på en sag.

Se detektivens video da Kim Bertil Strange blev overvåget. PFA mener, at han har begået svig, mens Kim Bertil Stranger siger, at han misforstod et spørgeskema.

Risiko for at folk overdriver deres sygdom

Der er et grundlæggende problem med spørgeskemaerne, som gør svarene usikre, fortæller Henriette Langstrup og Mogens Grønvold, der er professor på Institut på Folkesundhedsvidenskab under Københavns Universitet.

Målet med spørgeskemaet er at kontrollere syge og førtidspensionister.

- Det skaber en ramme, at her har vi en test. Hvis du svarer rigtigt, bliver du ved med at få penge – og hvis du svarer forkert, så får du ingen penge mere, siger Mogens Grønvold Der er derfor risiko for, at folk overdriver, hvor syge de er, mener han.

- Man skal svare på spørgsmål, der kan blive brugt imod én. Man sætter folk i en meget mærkelig situation, siger Mogens Grønvold.

Raske skal ikke have penge

Forsikring & Pension mener, det er vigtigt, at pensionsselskaberne følger op på, om syge har fået det bedre.

- Hvis man har en varig forbedring, er det ikke sikkert, at man længere har ret til en ydelse, siger vicedirektør Thomas Brenøe og ser det som glædeligt, at mange patienter kommer sig.

Pensionsselskaberne bruger spørgeskemaer eller ringer til kunder for at følge op på folks helbred.

Thomas Brenøe mener, at overvågning sker meget sjældent set i lyset af, at tusindvis af syge svarer på spørgeskemaer.

- Folk skal ikke kunne svindle sig til beløb, de ikke har ret til. De lovlydige kunder betaler for svindlen i sidste ende, siger vicedirektøren.

Forsikring & Pension er i gang med at forbedre spørgeskemaerne i branchen blandt andet på grund af den kritik, der har været rejst. Thomas Brenøe mener ikke, at kunder alene kan miste deres penge, fordi de har misforstået spørgsmålene. Spørgeskemaet skal ses i sammenhæng med andre oplysninger i sagen, som for eksempel kommer fra speciallæger, kommunen eller journaler.

Klik på et pensionsselskaberne PFA, Danica eller Velliv og se, hvad de siger til kritikken. NB: Codan er et forsikringsselskab og har få sager, hvor skemaet bliver brugt.

Tip os og hør mere om overvågning i Orientering: