Kim Bertil Strange føler sig fanget i en fælde.
Først bad hans pensionsselskab, PFA Pension, ham om at svare på en række spørgsmål om, hvad han kunne som førtidspensionist.
Dernæst overvågede én eller flere detektiver ham i ni dage og kontrollerede, om han kunne mere, end han havde fortalt.
PFA Pension nåede frem til, at Kim Bertil Strange havde ´udvist svig´ og givet ´urigtige oplysninger ´ om, hvad han kunne klare. Med seks dages varsel stoppede de med at udbetale 311.556 kroner om året.
Sammenlagt mister han over fire millioner kroner, for Kim Bertil Strange ville have fået pengene hvert år frem til pensionsalderen, fordi han som mange danskere har tegnet en forsikring, der dækker tabt arbejdsfortjeneste, hvis han bliver for syg til at arbejde.
Kim Bertil Strange afviser, at han har løjet om sit helbred som førtidspensionist. Han mener, der er tale om en misforståelse.
- Jeg kan godt se, at jeg har lavet en eklatant fejl i det skema. Jeg har fuldstændigt misforstået det! Men jeg kan ikke forstå, hvis PFA ser et skema, der er helt hen i skoven, hvorfor kommer de ikke og spørger. Hvordan er det, du ikke kan det her, siger han.
Spørgsmål er tågede
Kim Bertil Strange er langt fra den eneste, som synes, at spørgeskemaerne fra pensionsselskaberne er svære at forstå.
40 erstatningsadvokater fortæller til DR, at syge og førtidspensionister har svært eller meget svært ved at udfylde skemaerne korrekt og fyldestgørende. Blot tre advokater synes, at skemaet er let at svare på. I alt har 65 erstatningsadvokater, der repræsenterer kunder, svaret på DR´s rundspørge.
Seniorforsker Finn Breinholdt Larsen fra konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland har set spørgeskemaer fra flere pensionsselskaber. Han forstår godt, at kunder kan have svært ved at svare på dem:
- Man kan bringe folk i en situation, hvor de ikke ved, om de svarer sandt, fordi spørgsmålene er lidt tågede og vævende. På den måde ender man i en situation, hvor man ikke kan stole på, hvad folk siger. Det er ikke, fordi folk lyver, men fordi de får stillet nogle spørgsmål, som er svære at svare på, siger forskeren, der selv står bag store spørgeskemaer om danskernes sundhed.
Kim cyklede og gik
I 2011 arbejdede Kim Bertil Strange som vicevært og fik revet venstre lægmuskel over ved en arbejdsulykke på en stige. Smerterne i benet forsvandt ikke, og Kim Bertil Strange fik førtidspension og diagnosen kronisk compartment syndrom og CRPS.
Det er en sygdom, hvor kroppens smertesignaler går amok, så for eksempel et ben kan føles kogende varmt eller iskoldt selv ved mindre berøringer og vindpust.
I spørgeskemaet svarer Kim Bertil Strange, at han kan gå fem minutter uden smerter. Men detektiven ser efterfølgende, at han går ture på ophold i Skagen. Blandt andet går han på de længste ture 10,4 km den 20. april og 9,3 kilometer den 17. april. Turene bliver gennemført med en gennemsnitshastighed på omkring 4 kilometer i timen.
Kim Bertil Strange oplyser også, at han kan cykle 10-15 minutter. Men detektiven ser, at han kan cykle en tur på 9,8 kilometer på 41 minutter, og samme dag cykler han 39 minutter igen. Hastigheden er omkring 14 kilometer i timen.
Under overvågningen spotter detektiven også, at Kim Bertil Strange kører i bil i to timer og 28 minutter, selvom han har fortalt, at han kan sidde i 5-10 minutter.
PFA Pension skriver, at Kim Bertil Strange blev observeret i ni dage. I løbet af de dage var der ifølge PFA intet, der tyder på, at han ´skulle have fysiske udfordringer eller behov for særlige skånehensyn i det omfang´, som han ellers havde fortalt til PFA.
PFA skriver, at de muligvis ´vil foretage politianmeldelse for mistanke om overtrædelse af straffelovens §279 om bedrageri´.
Se hvad detektiven filmede og hør Kim Bertil Stranges forklaring
Kim: Jeg misforstod spørgeskemaet
DR har spurgt Kim Bertil Strange, hvorfor detektiven spotter ham gøre ting, som han har sagt, at han ikke kan.
Kim Bertil Strange forklarer, at han forstod spørgsmålene sådan, at han skulle fortælle, hvad han var i stand til, hvis han arbejdede, indtil det punkt, hvor han fik smerter – ikke hvad han kunne på en god dag.
Han nævner direkte, at han kan gå fem minutter ´uden smerter´, men Kim Bertil Strange kan godt fortsætte med at gå og cykle, selvom det gør ondt.
- I dag kan jeg godt se, at jeg skulle have skrevet en fristil til hvert spørgsmål, men det havde jeg ikke kræfter til som syg, siger han og peger også på, at han gik mere end normalt, da han blev filmet, fordi fysioterapeuten var lukket under corona. Han skulle gå for at træne.
Kim Bertil Stranges smertesygdom er ikke ens alle dage året rundt. På video fra overvågningen ses han en dag på gåtur uden krykker. En anden dag har han krykker med, mens han en tredje dag humper med rollator i supermarkedet.
Da der er gode og dårlige dage med smerter, synes Kim Bertil Strange, at det var svært at svare på spørgsmålet: kan du gå? Og så skulle sætte kryds ud for: Ja, ingen problemer. Nej, overhovedet ikke, eller til dels og i så fald hvor længe ad gangen. Hvilke dage skulle han svare ud fra?
PFA skriver detaljeret ned, hvor aktiv Kim Bertil Strange er, når de overvåger ham. På den måde vil de tjekke, om han er i stand til at arbejde, og om han er mere aktiv, end han har fortalt. Se eksempler fra PFA´s aktivitetsrapport.
PFA vil gerne dialog. Det oplevede Kim ikke
PFA siger, at få sager ender med en overvågning. Og sagerne bliver ikke alene afgjort ud fra, at detektiver tjekker folks svar på deres skemaer.
- Spørgeskemaet står ikke alene. De indgår i en kontekst, hvor vi også indhenter journaler, lægeoplysninger og skatteoplysninger for at danne et samlet billede, fortæller Mikkel Lykke Larsen, der er direktør for Forsikring og Skade i PFA.
Han siger, at PFA gerne hjælper kunder, hvis de er i tvivl om, hvordan spørgsmålene skal forstås.
- Vi har dialog med forsikringstager. Der er masser af anledning til at afdække, hvis der er misforståelser undervejs, siger direktøren.
Kim Bertil Strange genkender ikke, at der har været dialog. Han oplevede, at pensionsselskabet satte en overvågning op i stedet for at finde ud af, om han havde misforstået spørgsmålene.
DR spørger direktøren i PFA, hvad han siger til den kritik.
- Jeg vil ikke udtale mig konkret om Kims sag. Helt generelt vil der i forbindelse med en opfølgning være skriftlig og telefonisk kommunikation undervejs i forløbet. Hvis der er begrundet mistanke, så kan vi starte en observation, som desværre har været tilfældet med Kim – og hvor vi mener, at vi har en rigtig god sag, siger Mikkel Lykke Larsen.
Har Kim ret til 311.556 kroner om året?
PFA ønsker ikke at gå i detaljer omkring Kim Bertil Strange, fordi sagen er verserende og kan blive til en politisag og ende i Ankenævnet for Forsikring.
Selskabets advokat skriver, at PFA anerkender, at Kim Bertil Strange har været ude for en arbejdsulykke og kan have gener og smerter. Men PFA mener, at overvågningen viser, at han vil kunne arbejde halv tid i skånejob og derfor ikke har ret til erstatning.
Kommer sagen for ankenævnet, skal nævnet både se på spørgeskemaer og andre oplysninger.
For eksempel nævner PFA´s advokat, at fysioterapeuten har noteret, at Kim Bertil Strange har god effekt af træning.
PFA mener også, at han er utroværdig, fordi han har fortalt til speciallægen, at han kan gå få skridt uden for hjemmet uden krykker, mens videoen viser ham på gåture uden krykker. Kim Bertil Strange peger derimod på, at speciallægen skriver i sin konklusion, at ´skadeslidte har mén´ som ifølge Kim Bertil Strange stemmer godt overens med, hvad lægen objektivt ser.
Det bliver op til Ankenævnet for Forsikring at se på de forskellige beviser og vurdere, om Kim Bertil Strange har ret til 311.556 kroner om året.