Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag et nyt lovforslag, der vil afskaffe muligheden for at tage en ny statsfinansieret uddannelse på samme niveau eller lavere end den, man har i forvejen.
Det vil for eksempel betyde, at en uddannet sygeplejerske ikke kan blive pædagog eller tage en anden form for bacheloruddannelse.
Ifølge lovforslaget vil uddannelsesloftet spare statskassen for mere end 342 millioner kroner i 2020. Penge, som skal bruges på at dække udgifter i dagpengesystemet.
Godt 2.500 studerende begyndte i 2014 på en ny videregående uddannelse, selv om de allerede har afsluttet en uddannelse på samme niveau eller højere, viser tal for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Men partierne bag forslaget lægger op til, at studerende i nogle tilfælde kan fritages fra loven. Det gælder personer, som vil søge ind på en uddannelse, hvor der er et særligt arbejdsmarkedsbehov, hvis man på grund af helbredsmæssige årsager ikke længere kan bruge sin uddannelse, eller hvis man har en forældet uddannelse.
Samtidig har den nye uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), åbnet for muligheden for egenbetaling på uddannelse nummer to.
Indviklet lovgivning
Det giver dybe panderynker hos studiechef på professionshøjskolen Metropol, Charlotte Egholm, der forudser et lovkompleks, som vil være meget indviklet at vejlede om.
- Lovforslaget lægger op til dispensationer, særregler og eventuel egenbetaling. Hvis vi skal administrere det, så er det ressourcer brugt på alt andet end undervisning, faglighed og vejledning til de studerende, siger hun og fortsætter.
- I hvert enkelt tilfælde skal vi ind og forholde os til eventuelle smutveje uden om loven. Folk vil ikke bare tage et nej for et nej.
- Og hvis man så samtidig vil åbne for egenbetaling, så vil det være et bøvl af en anden verden at administrere det. Hvordan skal vi opkræve pengene? Hvad hvis de studerende ikke kan betale midt i et studie? Det stiller flere spørgsmål, end det giver svar, siger Charlotte Egholm.
Lovforslag skaber bekymring blandt elever
Lovforslaget bliver i morgen, mandag, 3.-behandlet i Folketinget, hvor det ventes, at loven bliver vedtaget gældende fra sommeren 2017.
Men selvom loven endnu ikke er en realitet, har det skabt bekymring blandt de studerende.
- Jeg har oplevet flere studerende, som har luftet muligheden for at droppe deres uddannelse, selvom de næsten er færdige. Simpelthen fordi de er usikre på, om de har valgt den rigtige uddannelse, siger Charlotte Egholm og tilføjer:
- Og man må bare sige, at en afsluttet uddannelse er bedre end en ikke-afsluttet uddannelse i forhold til at have noget at falde tilbage på for den enkelte studerende.
Hun mener, at det piller ved den grundlæggende tanke om, at det som borger i Danmark er i orden at være i tvivl.
- Frygten blandt de studerende går på, at man ikke kan få lov at forfølge sine drømme. Vi lever i et samfund, hvor det er meget normalt at være i tvivl, tage nogle valg for så senere at fortryde de valg. Den tanke bevæger man sig væk fra med dette lovforslag.