I dag afleverer Danske Studerendes Fællesråd over 70.000 underskrifter til Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Underskrifterne er indsamlet i protest mod et lovforslag, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag.
Med det vil de afskaffe muligheden for at tage en statsfinansieret uddannelse, som er på samme niveau eller lavere end den uddannelse, man har i forvejen.
Okay at vælge forkert
Yasmin Davali er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Hun er én af dem, som skal aflevere de 70.000 underskrifter i Folketinget i dag.
For et uddannelsesloft er ikke rimeligt, mener Yasmin Davali.
Det er nemlig helt naturligt, at der er nogle, som i løbet af deres studie- eller arbejdsliv opdager, at de er gået en forkert retning, - for eksempel hvis arbejdsmarkedet ændrer sig.
- Og alle de mennesker kommer til at blive fanget. Vi har sågar tilfælde af folk, som er blevet vejledt til at starte med at tage en bachelor for at komme ind på deres drømmeuddannelse. De har fulgt rådene fra studievejledningen, og nu får de smækket døren i hovedet, siger hun.
Hun tror heller ikke på, at lovforslaget vil gøre de studerende mere afklarede, før de træffer et valg om videregående uddannelse.
- Der kan jo ske alle mulige ting, lige meget hvor afklaret man troede, at man var. Og jeg tror altså aldrig, vi når et sted hen, hvor der ikke er nogen, som vælger forkert. Det er en utopi.
Mulighed for at omgå regler
Ifølge Mette Reissmann, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, er lovforslaget helt rimeligt.
Det vil nemlig være muligt at søge dispensation for reglerne, og partierne i aftalen har også undtaget en række uddannelser for lovforslaget, understreger hun.
- Vi har for eksempel undtaget alle erhvervsskolerne. Såfremt man er tømrer og ønsker at komme ind og læse pædagog, fordi man er nedslidt, så kan man godt det. Så der er masser af undtagelser.
Men Yasmin Davali er ikke overbevist.
- Når man er nået dertil, at det bedste, man kan sige om et regelsæt, er, at man kan omgå det, så siger det altså også noget om, hvad det er for et regelsæt, vi er ude i, siger hun.
Man kan blive klogere
Mette Reissmann understreger, at partierne skal finde en løsning for de studerende, som for eksempel er blevet vejledt til at tage en bestemt uddannelse for at komme ind på en anden – men som vil blive fanget, hvis lovforslaget bliver vedtaget.
- De er blevet vejledt under de givende omstændigheder, så derfor er de jo fuldstændigt uden skyld, siger hun.
Ifølge Mette Reissmann er lovforslaget på sin plads, fordi det ikke er meningen, studerende skal tage 3-4-5 uddannelser.
- Når vi nu har skattefinansierede, frie uddannelser i Danmark, er det meningen, at man på et tidspunkt skal komme ud og bidrage til fællesskabet.
Et argument, som Yasmin Davali ikke giver meget for. Det er nemlig lige så vigtigt, at man kan ændre kurs undervejs i sit studie- og arbejdsliv, mener hun.
- Der er jo rigtig mange, som træffer uddannelsesvalg, når de er i teenageårene. Samtidig er det forventet, at vi skal være på arbejdsmarkedet i 40-50 år. Der sker rigtig meget på de år. Jeg synes, det er rimeligt, at man kan skifte vej i livet, at man kan blive klogere.